DANMARKS FØRSTE BRO MED DIGITAL FØDSELSATTEST
Den nye Storstrømsbro er det første infrastrukturprojekt af sin slags, der har fået en digital fødselsattest. Det giver helt unikke muligheder for det kommende vedligeholdelsesarbejde.
Rich Text
Den nye Storstrømsbro er opført af Vejdirektoratet for Banedanmark. Den blev åbnet i foråret for biler, cyklister og fodgængere, og det bliver en stor dag, når der åbnes for togtrafikken. Alle skinner er monteret i betonslabs, der er støbt fast på brodækket, men man er ikke helt færdig med de øvrige installationer. Den gamle bro er nu lukket for biltrafik, og kun persontog må køre over broen. Al godstransport skal altså indtil videre over Fyn og ned gennem Jylland.
Foto: Kristian DanielsenI marts åbnede den nye Storstrømsbro for bil- og stitrafik, men selv om den er blevet navngivet Dronning Margrethe II’s Bro, var den tidligere regent grundet sygdom nødsaget til at lade barnebarnet H.K.H. Kronprins Christian foretage den officielle indvielse i juni måned. Senere har H.M. Dronning Margrethe dog selv været helt tæt på broen ombord på Kongeskibet Dannebrog. Det samme var Barbara Boesen MacAulay fra Vejdirektoratet, som i dagens anledning var inviteret til kaffe og kage på dækket.
Gennem de seneste 14 år har den nye Storstrømsbro været det arbejdsmæssige omdrejningspunkt for chefkonsulent og broingeniør Barbara Boesen MacAulay, der over tid har fået et helt specielt forhold til den nye bro. Ja, man kan vel næsten sige, at hun har fået et personligt forhold til den smukke og stilrene betonkonstruktion, der i et elegant svaj smyger sig over Storstrømmen. Fremadrettet skal hun arbejde med et andet stort projekt, nemlig nedtagningen af den gamle Storstrømsbro.
Værsgo’ - næste stop Falster. Det er muligt at gå samtlige fire kilometer gennem brodragerne. Det er også muligt at cykle, bruge løbehjul eller et af de små eldrevne servicekøretøjer, som anvendes i forbindelse med det daglige arbejde på broen - og der er faktisk flittig trafik frem og tilbage mellem de mandehuller, der gør det muligt at komme op på selve broen på udvalgte steder.
Foto: Henrik Malmgreen180.000 DRONEFOTOS
Ud over, at der er tale om en konstruktion, der på fornem vis understreger den danske kompetence, når det gælder bygning af broer, markerer den nye Storstrømsbro sig også på anden vis som noget unikt i den danske infrastruktur. Det er nemlig den første konstruktion af sin slags, der har fået en digital fødselsattest i dåbsgave. En fødselsattest, som skal sikre, at der bliver passet på den i alle ender og kanter i dens estimerede 120-årige levetid. Den digitale fødselsattest består af fotorealistiske 3D-modeller, højopløselige RGB- og termiske billeder samt registreringer af observationer, reparationer og relevante kvalitetsdata fra udførelsen.
Der er gennem byggeperioden etableret i alt 95 fotorealistiske 3D-modeller baseret på omkring 180.000 dronefotos. Modellerne dækker broens væsentlige betonkonstruktioner og udgør tilsammen den digitale dokumentation af broens tilstand ved færdiggørelsen. Broens tilgængelige betonoverflader er dokumenteret systematisk i høj opløsning, og arbejdet startede faktisk på land, hvor flere af pillerne og brodragerne blev fotograferet, inden de blev sejlet ud og placeret på deres respektive positioner. De mange billeder og de mange data udgør tilsammen det, man kalder en digital tvilling af det imponerende bygningsværk.
Her ses et skærmbillede fra systemet COWI Virtual Inspection. Det giver mulighed for et virtuelt eftersyn, hvor ingeniører kan studere broens detaljer og koble inspektionsdata direkte til det digitale tegningsmateriale. COWI har anvendt såvel fotogrammetri som dronefotos til at skabe den fotorealistiske 3D-model. Det er muligt at søge på specifikke typer af skader samt markere vigtigheden af disse.
Foto: COWIFØLGER BROEN OVER TID
”Det er en omfattende registreringsopgave, men der er ikke nogen tvivl om, at 3D-modellen vil gøre det meget nemmere for os at foretage de nødvendige vedligeholdelsesopgaver. Sammenlignet med manuel registrering er droneregistrering markant tidsbesparende, men det allervigtigste er, at vi lige fra den dag, broen er taget i drift, får et aktuelt øjebliksbillede af dens tilstand, hvilket gør det muligt at følge den over tid,” forklarer Barbara Boesen MacAulay.
Selv om broen er ganske ny, er der allerede mindre skader, som skal efterses. Det siger sig selv, at det er umuligt at opføre en fire kilometer lang bro helt uden skavanker, og de bropiller samt brodæk, der blev placeret først, allerede har stået nogle år i det barske havmiljø. Nu er der imidlertid stor forskel på karakteren af de skader, der kan opstå, så noget af det vigtigste er at kunne følge deres udvikling over tid.
Den digitale fødselsattest er dog ikke kun etableret til fremtidige eftersyn. Under byggeriet blev modellen brugt til at registrere udførelsesrelaterede observationer, kommunikere dem til entreprenøren og efterfølgende kontrollere, om de aftalte reparationer var udført.
Se, hvad jeg har bygget. Barbara Boesen MacAulay har været med på Storstrømsprojektet lige siden starten. 14 år er det blevet til, og det betyder, at hun næsten har fået et personligt forhold til broen. Det daglige ansvar for denne deles mellem Vejdirektoratet og Banedanmark, som skal tage sig af henholdsvis vejdelen og banedelen. Næste projekt for Barbara Boesen MacAulay bliver nedtagningen af den gamle Storstrømsbro.
Foto: Henrik MalmgreenMEGET HØJ FOTOKVALITET
”Det giver os et godt udgangspunkt i forhold til de større eftersyn, der typisk finder sted hvert femte eller sjette år. Det er nemlig ikke kun vigtigt at registrere skader, men også at registrere, hvordan de udvikler sig. Karakteren kan spænde lige fra det ubetydelige til det alvorlige, og derfor er det essentielt at kunne følge et eventuelt forløb i skadesudviklingen,” forklarer eftersynsingeniør Finn Jensen fra COWI, der har ansvaret for den digitale model.
Allerede fra starten er der registreret et stort antal observationspunkter. Nogle er egentlige skader eller udførelsesforhold, der skal udbedres, mens andre er mindre overfladevariationer, som registreres som reference og følges over tid. Arbejdet begyndte med 20 megapixel billeder og et stort antal fotos for at opnå den ønskede detaljegrad. Erfaringerne fra projektet har dog løbende forbedret både udstyr og metode, og i dag anvendes et 100 megapixel Phase One-kamera, som bidrager til en meget detaljeret og fotorealistisk 3D-model.
Selv om den nye Storstrømsbro er blevet døbt Dronning Margrethe II’s Bro, måtte H.M. Dronning Margrethe grundet sygdom melde forfald til den officielle indvielse, der blev foretaget af H.K.H. Kronprins Christian i juni måned. Ved en senere lejlighed fik den tidligere regent dog mulighed for at betragte broen under en sejltur med Kongeskibet Dannebrog. Synet må have virket imponerende.
Foto: KongehusetOBJEKTIVE VURDERINGER
”Det betyder, at detaljerigdommen i den digitale model er helt fantastisk, og det er klart, at det er en stor styrke, når billederne skal vurderes. Samtidig får vi et ensartet og dokumenterbart grundlag for vurderingerne. Det gør det lettere at kvalitetssikre registreringerne og sammenligne observationer over tid, selv når forskellige inspektører udfører vurderingen,” fortsætter Finn Jensen. Han føjer dog til, at der af og til vil være situationer, hvor manuel inspektion ikke helt kan undgås, så det at hænge i en lift eller et reb er ikke helt slut.
Kunstig intelligens bliver brugt i stor stil til at udpege mulige revner, afskalninger og andre observationer i billedmaterialet. Forslagene bliver efterfølgende gennemgået af erfarne eftersynsingeniører, som vurderer, om der er tale om en egentlig skade, en mindre udførelsesvariation eller en ubetydelig overfladeændring.
Det faktum, at det ikke længere tager dage at inspicere en bropille eller en brodrager, men at opgaven nu kan klares på få timer, er imidlertid en stor fordel i det daglige arbejde. For nuværende skal en dronepilot stadig med ud på opgaven, men Finn Jensen forudser den dag, inden for relativt få år, hvor dronen kan lette og lande af sig selv samt helt autonomt foretage inspektion efter foruddefinerede flyvemønstre.
Alle jernbaneskinner er på plads og monteret i betonslabs, der er støbt fast til brodragerne. Da beton som bekendt udvider sig og trækker sig sammen alt efter vejret og temperaturen, er broen delt fire steder. På vejdelen løses dette forholdsvis enkelt, men på jernbanedelen er det mere kompliceret. På et stykke ved hver deling er skinnerne skåret igennem på langs, således at de to skinnestykker kan forskyde sig parallelt i forhold til hinanden.
Foto: Henrik MalmgreenHOLDER ØJE MED GPS
Man holder også øje med broen på andre områder. Der er nok ikke nogen, der forventer, at den synker i havet sådan lige med det første, men ikke desto mindre er der placeret GPS-antenner på samtlige bropiller, så man med millimeters præcision kan overvåge, om de sætter sig mere end beregnet. I øvrigt er broens konstruktion dimensioneret således, at den kan tåle en eventuel påsejling af et skib i den tonnageklasse, der normalt sejler gennem Storstrømmen.
”Det har været et fantastisk projekt at være med til, og jeg er glad for at kunne følge det helt til dørs. Samtidig synes jeg, det er spændende, at vi nu for første gang står med en færdig konstruktion, hvor vi lige fra start kan se sundhedstilstanden og følge den over tid,” slutter Barbara Boesen MacAulay.
Det er en helt unik situation, der gør det nemmere for såvel Vejdirektoratet som Banedanmark, der deler ansvaret for broen, at passe rigtig godt på det nye vartegn i den danske, trafikale infrastruktur.
