”Bevar nysgerrigheden, og tag ikke de gråhåredes ord for gode varer”

”Hvad er din jobtitel i dag?”

Det er et spørgsmål, som Gunnar Hansen ikke længere har et helt enkelt svar til. For den 1. juli gik han på pension. Indtil da var han teknologi- og innovationsleder hos CRH Concrete, hvor han udviklede betonrecepter og løsninger til virksomhedens elementfabrikker.

Nu ligger 42 år i branchen bag ham. En karriere, der har ført ham fra Dansk Spændbeton – i dag kendt som Spæncom – over til Teknologisk Institut til livet som fabriksejer og videre til CRH Concrete. Selv peger han ikke på en bestemt titel som forklaringen på den lange karriere. Han peger på materialet.

”Beton er et materiale med uendelige muligheder. Det er det, der gør det spændende.”

Mentorer viste vej til betonen

Interessen begyndte på Ingeniørakademiet, hvor dygtige mentorer vakte hans nysgerrighed for beton og materialets egenskaber. Sit afgangsprojekt skrev han om materialet beton med fokus på blandt andet bestandighed. Hans kommende arbejdsgiver overværede fremlæggelsen, og i 1984 begyndte Gunnar Hansen hos Dansk Spændbeton.

Her arbejdede han i 14 år og var blandt andet drivkraft i arbejdet med virksomhedens ISO 9001-certificering. Senere skiftede han til Teknologisk Institut, hvor han rådgav betonfabrikker og deltog i udviklingsprojekter.

”Jeg har fra starten beskæftiget mig med materialet beton og den måde, beton opfører sig på i de omgivelser, det nu er i.”

Fra fabrikschef til fabriksejer

I 2001 blev Gunnar Hansen fabrikschef på en økonomisk trængt elementfabrik på Falster. Få år senere købte han fabrikken, omdøbte den til Guldborgsund Elementfabrik og drev den frem til 2014.

”Det var en spændende tid. Så fik man prøvet at være selvstændig og alle de ting, der følger med at drive virksomhed.”

13 år gik, og I 2014 købte CRH Concrete virksomheden, og Gunnar Hansen fortsatte som teknologi- og innovationsleder. Her arbejdede han blandt andet med at udvikle betoner med et lavere klimaaftryk, og det var ikke nyt for den nysgerrige betonentusiast. Allerede i 1987 eksperimenterede han med beton uden cement og brugte blandt andet flyveaske og natriumhydroxid som bindemiddel. Betonen udviklede dog ikke styrke hurtigt nok til produktionen.

”Samfundet var ikke klar til det endnu,” konstaterer han.

Forsøget minder om en tidlig form for det, der i dag kaldes geopolymerbeton. For Gunnar Hansen viser historien, at en idé ikke nødvendigvis skal afvises, fordi den ikke virker første gang. 

Nysgerrigheden har været drivkraften

Når Gunnar Hansen skal beskrive sin drivkraft gennem karrieren, vender han tilbage til nysgerrigheden.

”Det har måske været nysgerrigheden efter at opdage, hvilke muligheder der er i produktet. Vil man have styrke, holdbarhed, svindreduktion eller bæredygtighed? Der er rigtig mange muligheder.”

Den nysgerrighed førte ham omkring 2017 til arbejdet med kalcineret ler som erstatning for en del af cementen. Gennem et samarbejde med en virksomhed blev teknologien løftet fra laboratorieforsøg til konventionel produktion. Arbejdet førte frem til produktet NovaClay.

”Det var en lang rejse. Der skulle mange undersøgelser til for at finde ud af, om det kunne erstatte noget. Det kunne det.”

Han har også været involveret i arbejdet med de standarder, der regulerer brugen af beton i Danmark. For ham skal standarderne både sikre betonens egenskaber og give plads til nye løsninger.

”Når man giver en ny mulighed i en produktstandard eller materialestandard, kan man påvirke en hel branche. Når branchen får øje på muligheden, går den efter den.”

Viden skal deles

Ved siden af det tekniske arbejde har uddannelse fyldt meget i Gunnar Hansens karriere. I gennem 14 år af hans karriere har han undervist kolleger, stået for interne kurser og engageret sig i Betontalenterne. For ham er det afgørende, at mennesker, der arbejder med beton, også forstår materialet.

”Der er masser af mennesker, som bruger beton uden at forstå de fantastiske muligheder, der er i det. Så kan de komme til at bruge materialet uhensigtsmæssigt.”

Arbejdet med de unge har derfor været vigtigt, og han afviser forestillingen om, at betonbranchen kun består af mænd, der har været der i årtier.

”Når man er til Dansk Betondag, er der rigtig mange unge mennesker. Der er meget potentiale blandt de mennesker, som har uddannet sig inden for området.”

En branche i forandring

Branchen har ændret sig markant, siden Gunnar Hansen begyndte i 1984. Den største forandring er efter hans vurdering, at konservatismen har mistet sit greb.

”Man vil gerne nytænke og bruge de muligheder, der er i produktet, i stedet for bare at gøre, som man altid har gjort.”

Da han begyndte, var det ikke usædvanligt at anvende 420 til 430 kilo cement i en kubikmeter beton. I dag kan nogle recepter indeholde under 200 kilo. Men han ser også en risiko for, at den videre udvikling drukner i bureaukrati.

”Så bliver det en slåskamp om definitioner i stedet for reelle ting.”

Han håber, at branchen kan se forbi de bureaukratiske begrænsninger og fastholde fokus på løsninger, der gør en reel forskel. Opgaven er ifølge ham ikke at bruge beton for enhver pris, men at bruge materialet dér, hvor det giver mening.

Et råd til næste generation

Efter 42 år med beton har Gunnar Hansen samlet stor erfaring. Alligevel er hans vigtigste råd til næste generation ikke, at den skal lytte ukritisk til de mest erfarne.

”Vær nysgerrig. Og bare fordi en eller anden gammel gråhåret mand har sagt noget, skal man ikke tage det for gode varer,” siger Gunnar.

Fremtidens betonfolk skal efter hans opfattelse både kunne gå ned i detaljen og bevare overblikket. De skal forstå materialet, men også turde udfordre det etablerede.

For selv efter mere end fire årtier mener Gunnar Hansen ikke, at betonens muligheder er udtømte.

”Bevar nysgerrigheden, og vær ikke begrænset.”