Innovation og ny teknologi samt grøn omstilling i såvel cement- som betonbranchen har i høj grad været med til at styrke målsætningen om at reducere CO2-aftrykket med 90 procent frem mod 2030. Tiltagene spænder vidt lige fra nye betonrecepter til designoptimering og nye byggeprocesser.
Foto: ArkivfotoEt gammelt ordsprog siger, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det kan der være mange årsager til. Det kan være, at man er blevet klogere og mere oplyst, og hvis det er tilfældet, er der al mulig grund til at revurdere sin opfattelse. Det har man gjort hos Dansk Beton, hvor man i 2019 præsenterede Roadmap mod 2030. Dengang havde man en ambition om at reducere CO2-aftrykket fra betonbyggeri og -anlæg med 50 procent i forhold til 2019.
I Tillæg til Roadmap fra 2023 blev målsætningen hævet til 70 procent, og med det nye Tillæg 2 til Roadmap fra 2026 er den øget til 90 procent. Det skyldes blandt andet, at byggeriet nu står et helt andet sted end tidligere og samlet set har været dedikeret til den omfattende og komplekse bæredygtighedsdagsorden. Men skal man helt i mål med den grønne omstilling, spiller betonindustrien fortsat en afgørende rolle.
FOKUS PÅ RESSOURCEFORBRUGET
De seneste års omstilling har budt på udvikling og ibrugtagning af nye cementtyper, introduktion af alternativer til cement som bindemiddel, massiv optimering af betonrecepter, introduktion af nye produktionsmetoder samt ikke mindst genanvendelse af gammel beton, genbrug af hele betonelementer og designoptimering af konstruktioner, så der ikke anvendes mere materiale end højst nødvendigt. Men flere tiltag er på vej.
Casper Mathiasen, der er administrerende direktør i CRH Concrete og bestyrelsesleder for Dansk Beton erkender, at målsætningen om en CO2-reduktion på 90 procent er ambitiøs, ligesom han erkender, at det kommer til at kræve en stor indsats at komme helt i mål. Han er dog overbevist om, at det nok skal lykkes.
Foto: Jakob Lerche"Senest er flere cementproducenter kommet i gang med CO2-fangst, men én løsning kan ikke stå alene, og én løsning er ikke nogen mirakelkur. Ud over CO2-aftrykket er det derfor mindst lige så væsentligt at fokusere på ressourceforbruget. Beton skal med andre ord anvendes på den rigtige måde, så vi undgår overdimensionering i både bygge- og anlægssektoren," siger Casper Mathiasen, der er administrerende direktør i CRH Concrete og bestyrelsesleder for Dansk Beton.
FÆLLES TRÆK FOR HELE BRANCHEN
Han siger videre, at betonbranchen ikke blot i ro og mag kan læne sig op ad enkelte store aktører. Hele branchen er nødt til at trække i fællesskab, og ingen er stærkere end det svageste led i værdikæden. Casper Mathiasen erkender, at målsætningen om en CO2-reduktion på 90 procent er ambitiøs, ligesom han erkender, at det kommer til at kræve en stor indsats at komme helt i mål. Han er dog overbevist om, at det nok skal lykkes.
Opdaterede beregninger viser nemlig allerede nu, at betonbranchen i 2030 kan reducere CO2-aftrykket med 1.274 kiloton CO2-ækvivalenter, svarende til en reduktion på 84 procent i forhold til referenceåret 2019. At nå de sidste seks procent bliver en stor opgave, men Casper Mathiasen har intet imod, at betonbranchen bliver udfordret. Samme holdning har Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.
BRANCHEN SKAL VÆRE AMBITIØS
"Betonbranchen skal blive ved med at kæmpe for et lavere ressourceforbrug. Det handler nemlig ikke kun om et lavere CO2-aftryk, men også om at reducere den mængde beton, der anvendes - selv om vi i dag både producerer smartere og optimerer betonrecepterne. Det er heldigvis noget, man er blevet opmærksom på hos store bygherrer som Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Banedanmark," siger Dorthe Mathiesen.
"Betonbranchen skal blive ved med at kæmpe for et lavere ressourceforbrug. Det handler nemlig ikke kun om et lavere CO2-aftryk, men også om at reducere den mængde beton, der anvendes - selv om vi i dag både producerer smartere og optimerer betonrecepterne,” siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton.
Foto: Ricky John MolloyHun fortæller videre, at når Dansk Beton har valgt at stræbe efter en CO2-reduktion på 90 procent i stedet for de 84 procent, som beregningerne peger på, skyldes det blandt andet, at det er vigtigt, at målsætningen er ambitiøs og driver innovationen på betonfabrikkerne. Der skal fortsat udvikles nye løsninger med fokus på yderligere optimering og elektrificering. Det er gennem innovation, at branchen når målsætningen.
UDVIKLINGEN GÅR MEGET STÆRKT
Betonbranchens indsats de seneste år har bidraget til, at omstillingen er gået stærkere end først antaget, og de forudsætninger, der indgår i beregningerne, er derfor konservative. Beton er en del af løsningen på samfundets udfordringer og vil også i fremtiden være et nødvendigt materiale. Derfor har betonbranchen et mål om at komme helt i mål, så beton kan produceres og anvendes i balance med klima, biodiversitet og råstofforbrug.
"Som en del af Dansk Betons 2030-plan er det desuden besluttet, at branchen vil måle på reduktionerne i de kommende år. De reduktioner, betonbranchen allerede har leveret, fremgår af betonprodukternes EPD'er. Men der er behov for, at vi som samlet branche kan fremlægge en samlet CO2-opgørelse, der viser, hvordan branchen bevæger sig i forhold til målsætningen. Dansk Beton har nemlig sat beton i bevægelse," slutter Dorthe Mathiesen.
