Her er man i gang med at installere de første seks Coastalock-betonelementer ved Nordsøkaj i Esbjerg Havn. Det er havnen selv, der står for støbningen af blokkene i samarbejde med ECOncrete. Betonen rummer et tilsætningsstof, der sænker pH-værdien, hvilket er til gavn for biodiversiteten. Samtidig er betonen speciel, idet den som det første sted i verden indeholder lokalt havnesediment.
Foto: ECOncreteDen nye Storstrømsbro er for nylig blevet indviet, hvilket giver mulighed for, at bilisterne kan nyde synet af det seneste infrastrukturprojekt, der knytter sig til den imponerende samling af smukke danske broer, mens de kører over Storstrømmen. Senere følger jernbanetrafikken efter, og når det på et tidspunkt sker, vil det uundgåeligt betyde, at den gamle bro skal rives ned. Den er nedslidt, men det betyder dog ikke, at betonen blot skal nedknuses til vejfyld.
Således er Vejdirektoratet i gang med at undersøge, om betonen fra den gamle Storstrømsbro kan genbruges til kystsikring og etablering af kunstige rev med henblik på at fremme biodiversiteten i lokalområdet. Det er tanker, som indgår i en miljøkonsekvensvurdering, der skal være med til at sikre en bæredygtig nedrivning. Den 3,2 kilometer lange bro indeholder i omegnen af 120.000 kubikmeter beton, så der er nok at tage af.
INDSATS PÅ FLEERE FRONTER
Betonen kan dels indgå i lokale kystsikringsprojekter, hvilket mindsker behovet for deponering og transport af materialer, ligesom den kan anvendes som kunstige rev, der vil være med til at øge biodiversiteten i havmiljøet, idet der skabes skjulesteder, som vil tiltrække fisk, muslinger og tang. Tanken er nærliggende og i virkeligheden ikke ny, men da Kystdirektoratet er en kende skeptisk over for at bruge havmiljøet som losseplads, sker biodiversitetsindsatsen også på andre fronter.
Efter blot 10 uger er resultatet tydeligt. Havets organismer tager godt imod de specialdesignede betonblokke fra ECOncrete. Elementerne har en patenteret overfladestruktur, der inviterer rurer, alger og smådyr til at flytte ind. Når organismerne koloniserer betonen, dannes et biologisk lag, der beskytter kystsikringen mod saltvand og øger dens levetid.
Foto: ECOncreteEt eksempel på dette er et kystsikringsprojekt ved Nordsøkaj i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, som er designet specifikt til formålet, og allerede 10 uger efter nedsænkningen af de seks første enheder er der tegn på øget biodiversitet under havoverfladen. Projektet markerer amerikanske ECOncretes indtog på det danske marked gennem anvendelse af virksomhedens såkaldte Coastalock-teknologi.
ESBJERG HAVN ER POSITIV
Den har været kendt i udlandet i en årrække og blev introduceret for den danske betonbranche på Dansk Betondag 2025. Dengang var man allerede i gang med de indledende forhandlinger omkring mulige projekter, men kunne dog ikke melde noget konkret ud. Det kunne man så i april måned, hvor det blev offentliggjort, at Esbjerg Havn ville blive det første danske projekt, og allerede nu kan man melde om positive resultater.
“For Esbjerg Havn er kystsikring først og fremmest en del af den nødvendige udvikling af havnens infrastruktur. Derfor er det positivt, at vi med projektet samtidig kan undersøge, hvordan nye løsninger kan bidrage til bedre betingelser for livet under havoverfladen. De første observationer er lovende, og vi ser frem til at følge udviklingen over de kommende år,” siger Dennis Jul Pedersen, der er administrerende direktør i Esbjerg Havn.
RESULTATER EFTER 10 UGER
Efter ti uger har de seks Coastalock-enheder fået en tæt algevækst, rurer har sat sig fast og strandkrabber skjuler sig i enhederne. Sammenlignet med de granitsten, som har ligget i havnen i årevis, har Coastalock-enhederne dermed allerede fået en højere biodiversitet, idet enhederne giver et mere varieret biologisk miljø i deres hulrum, kanaler og indbyggede bassiner, hvor små organismer finder skjul og føde.
Den biologiske udvikling på og omkring enhederne bliver fulgt gennem et omfattende og flerårigt monitoreringsprogram. De seks enheder fungerer som et levende laboratorium, der følges tæt af forskere. Data fra monitoreringen skal bane vejen for udrulning i fuld skala med mange hundrede enheder i fremtiden.
Foto: ECOncrete“Vi er stadig tidligt i forløbet, men indtil videre ser observationerne positive ud. Når vi allerede efter få uger ser vigtige indikatorarter, som viser, at snegle og strandkrabber koloniserer de nye konstruktioner, tyder det på, at enhederne giver bedre betingelser for levesteder end stenoverfladerne omkring dem,” siger Ido Sella, der er administrerende direktør for ECOncrete og føjer til, at man allerede har dokumenteret effekt fra mere end 50 projekter verden over.
BETON SKABT TIL OPGAVEN
Grundlæggende kan man sige, at en traditionel nystøbt og glat betonoverflade gør det svært for marineorganismer at sætte sig fast og kolonisere overfladen, så hvis man som Kystdirektoratet er nervøs for at anvende for meget affald, er den optimale løsning at udtænke betonløsninger, der er skabt til opgaven. Løsninger med en ru overflade og masser af hulrum. Det er lige præcis det, som ECOncretes Coastalock-teknologi og andre lignende teknologier gør.
ECOncrete har imidlertid et patent, der betyder, at betonens kemi ændres, så den bliver mere egnet til at understøtte det marine liv. Blandt andet arbejder man med et tilsætningsstof, der består af puzzolaner samt mere end 90 procent genanvendte materialer og forskellige biprodukter, som er med til at sænke pH-værdien, hvilket er til gavn for biodiversiteten. Tilsætningsstoffet kan indarbejdes i et forhold på op til 10 procent af det cementholdige materiale.
FØRSTE AF SIN SLAGS I VERDEN
Projektet i Esbjerg Havn rummer imidlertid også det interessante aspekt, at man anvender oprenset ler fra sejlrenden som tilsætning i betonen. Dermed er der tale om det første projekt i verden, hvor teknologien kombineres med direkte genanvendelse af et lokalt havnesediment. Ved at erstatte en femtedel af cementen med det oprensede ler reduceres CO2-aftrykket markant under byggeriet; helt uden at miste den nødvendige styrke.
Modsat plantebaserede organismer med rodnet, der faktisk kan gøre mere skade end gavn på betonen, er ruren et lille krebsdyr med et kegleformet hus af kalk, der kan være med til at beskytte betonen. Ruerne sætter sig på betonens overflade og producerer en form for proteinlim, der danner en barriere, som nedsætter risikoen for kloridindtrængning.
Foto: DTUSom nævnt er projektet i Esbjerg Havn pioner i Danmark, men potentialet må siges at være stort. Ifølge regeringens udspil til en klimatilpasningsplan er der nemlig afsat 15 milliarder kroner fra 2029 frem mod 2040 til kystbeskyttelse. Ved at anvende metoder, der er til gavn for biodiversiteten og gøre marin infrastruktur til et aktiv for havmiljøet, lever man ligeledes op til EU’s naturgenopretningsforordning.
FORDELE DER GÅR BEGGE VEJE
Det interessante er imidlertid, at skræddersyet beton til det marine miljø ikke blot er en fordel for biodiversiteten. På Dansk Betondag 2025 kunne man således høre et indlæg af Siff Nejst Lørup fra DTU Sustain på Danmarks Tekniske Universitet, der fortalte om det Ph.d.-projekt, hun har arbejdet på gennem de seneste år. Titlen var ”Hvordan kan biologisk vækst forlænge levetiden på maritime strukturer”.
Det viser sig nemlig, at blandt andet ruer, der er små krebsdyr med et kegleformet hus af kalk, kan være med til at beskytte betonen. Ruerne sætter sig på betonens overflade og producerer en form for proteinlim, der danner en barriere, som nedsætter risikoen for kloridindtrængning og dermed potentielt kan forlænge betonens levetid i det marine miljø. Det er blandt andet muligt gennem etablering af en tæt forbundet grænseflade mellem ruerne og betonoverfladen.
