Det er nedrivningsfirmaet Søndergaard, der har stået for nedtagningen af elementerne på de to tidligere plejehjem, som skal genbruges i Rønneboprojektet. 12.000 kvadratmeter betonbyggeri er revet ned, og op til 82 betondæk skal genbruges.
Foto: Steffen MoeDet er langt fra kun i det private byggeri, at man eksperimenterer med genbrug. Det gør man i høj grad også blandt de offentlige bygherrer. Blandt andet i Byggeri København, der er Københavns Kommunes egen bygherreenhed. Her har man til opgave at styre, opføre, renovere og modernisere kommunale bygninger såsom skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg og kulturinstitutioner for de forskellige forvaltninger i kommunen.
Faktisk er Byggeri København en af landets største bygherrer, så når man får en god idé her, er det muligt at skalere den op i stor størrelse. Det er netop baggrunden for det såkaldte Rønneboprojekt, hvor man har fokus på genbrug af huldæk i beton. Faktisk er ambitionen, at erfaringerne på sigt ikke blot kan komme Byggeri København, men hele den danske byggebranche til gode, og indtil videre ser man positivt på mulighederne.
”I samarbejdet fokuserer vi på at skabe en alment accepteret ramme for, hvordan dækkene skal renses, transporteres, testes og dokumenteres. Samtidig arbejder vi på selv at kunne aftage betondækkene i vores egne byggerier,” siger chefkonsulent i Byggeri København, Jens Runge.
Foto: Jens RungePOSITIVE RESULTATER
”Vi afventer stadig den endelige evaluering, men de foreløbige testresultater ser gode ud,” siger civilingeniør Steffen Moe, der er konstruktionsingeniør hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, som er en af samarbejdspartnerne i projektet, hvor man har nedtaget 84 huldæk fra to tidligere plejehjem. 52 af disse befinder sig hos betonelementproducenten Boligbeton, mens 32 befinder sig hos CRH Concrete, som ligeledes er en af de samarbejdspartnere i projektet, der i fremtiden kan komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med logistikken.
Ifølge chefkonsulent i Byggeri København, Jens Runge, vil det næppe være alle elementer, der er lige velegnede til genbrug, men han er enig med Steffen Moe i, at man på projektets nuværende stade ser positivt på det videre forløb. Jens Runge understreger imidlertid vigtigheden af at kunne skalere genbrugsprocessen op, idet det ikke giver mening blot at kunne genbruge få eller et mindre antal elementer.
AMBITIØSE POLITIKERE
”Der er tale om en kostbar proces, og derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvad det rent faktisk må koste at spare et ton CO2, men Københavns Kommune er ganske ambitiøs, når det gælder grøn omstilling samt cirkulær økonomi. Politisk blev det vedtaget, at man gerne vil betale op til tre procent mere beregnet ud fra den samlede anlægssum med henblik på at lave det konkrete udviklingsprojekt med huldækkene. Men det er klart, at hvis det skal skaleres, skal det give mening i forhold til omkostningerne ved at gøre det”, siger Jens Runge.
Steffen Moe fra Sweco fremhæver vigtigheden i at bruge friskæring af armering i stedet for trækning af denne. Herved sikres det mest muligt, at elementerne ikke lider skade. Man må aldrig trække i armering, men skal sikre, at den er skåret fri. Elementerne må kun løftes med anhugningsbeslag og ikke i sidekanterne for at sikre den nødvendige statiske virkemåde under hele processen fra nedtagning til indbygning.
Foto: Steffen MoeI hans optik handler det om at få prisen ned, og i den forbindelse får begrebet kritisk masse stor betydning. Den betragtning er Steffen Moe helt enig i, idet han påpeger, at det handler om at finde det optimale skæringspunkt mellem de politiske krav og forventninger, hensynet til klimaet samt den samlede økonomi. Så selv om de foreløbige resultater i forbindelse med test og håndtering af de nedtagne huldæk ser gode ud, er man endnu ikke dér, hvor der kan foretages en endelig konklusion for fremtiden.
KONTRAKT ER TÆT PÅ
Rent praktisk er man stødt ind i en del udfordringer i selve nedtagnings- og afprøvningsprocessen. De er dog alle blevet løst på bedste pionérvis igennem et tæt samarbejde mellem alle involverede parter, hvor løsningsmodeller og forslag har været på bordet, førend man lagde sig fast på en brugbar metode. Det gælder også for den miljømæssige side, hvor der har været udfordringer med kemi i form af f.eks. maling på dækundersiderne, der har indeholdt det farlige stof PCB.
Derfor vil det givet være den samlede økonomi i forbindelse med genbrug af huldæk, der kommer til at spille den afgørende rolle for processens bæredygtighed. Ifølge Jens Runge håber man dog på at komme et stort skridt videre i udviklingen af genbrug af betondæk, idet han forventer, at der snart kan underskrives kontrakt med en totalentreprenør om opførelse af et nyt byggeri, hvor genbrugselementerne kan indbygges.
Ifølge chefkonsulent i Byggeri København, Jens Runge, er der muligheder i genbrug af betonelementer. Han mener dog, at prisen er en af de helt store udfordringer, og at opskalering og optimering af processerne skal være med til at bringe prisen ned.
Foto: Jens RungeHvem, der bliver tale om, er ikke besluttet endnu. Til gengæld er det besluttet, at de første betonelementer skal genbruges i forbindelse med opførelsen af botilbuddet E-Huset, som opføres ved Sjælør station i København. Nedtagne huldæk kan måske anvendes på flere måder, f.eks. også som terrændæk, hvorved de kommer ned i en lavere risikoklasse, men ifølge Jens Runge er ambitionen, at de skal indgå i en ny, bærende konstruktion.
MANGLER EN STANDARD
Udfordringen er imidlertid, at der endnu ikke findes en standard med metoder og krav for genbrug af betonelementer i nybyggeri i Danmark. Derfor siger det sig selv, at processen både kræver godkendelse fra en certificeret statiker og ikke mindst, at bygherre - i dette tilfælde Byggeri København - er indstillet på at påtage sig en vis risiko. Især i forhold til sikkerhed, bæreevne og økonomi.
”Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun er omhyggelige i forbindelse med nedtagningen, men også når det gælder håndtering, og det vi kalder for den efterfølgende modningsproces. Den udføres i samarbejde med de leverandører af betonelementer, som vi samarbejder med. De spiller nemlig en stor rolle i forbindelse med de forskydningstest, der skal udføres, og som de står inde for, mens egentlige bøjningstest foretages af Teknologisk Institut,” uddyber Steffen Moe.
De nedtagne betondæk er 5,4 meter lange og 1,2 meter brede. De er blevet miljøsaneret inden nedtagning, hvorefter de er skåret fri i enderne og i den langsgående fuge, så de kunne løftes ud med kran. Dernæst er de transporteret videre til henholdsvis Boligbeton og CRH Concrete til test samt opbevaring.
Foto: Steffen MoeØKONOMI ER AFGØRENDE
Omfattende test er vigtige med henblik på at opnå testresultater, der er er så repræsentative som muligt. Det er en helt ny verden, man er ved at bevæge sig ind i omkring genbrugsdækkenes bæreevne, men det er også en verden med mange usikkerhedsmomenter, især når det gælder økonomien. Derfor er Jens Runge da heller ikke overbevist om, at genbrug af betonelementer, hvad enten der er tale om huldæk eller vægelementer, altid er den optimale løsning.
”Et nyt dæk koster cirka 500 kroner pr. kvadratmeter, mens et genbrugt dæk koster cirka 14 gange mere, hvis de samme forhold gør sig gældende som i Rønneboprojektet, forklarer Jens Runge. Det er dog ikke ualmindeligt for et pionérprojekt som dette. Her blev alle fuger f.eks. diamantskåret manuelt, hvilket er en kostbar proces. Den metode skal videreudvikles, så den f.eks. bliver maskinelt udført af en robot, for at få prisen mærkbart nedad.
Hvis man ser på prisen for at spare et ton CO2, angiver Klimarådet en pris på 1.500 kroner for at være konsistent med Danmarks 70-procentsmål, mens den i Rønnebroprojektet, hvis man fjerner udgiften til udviklingsprojektet, ligger på cirka 140.000 kroner. Der er derfor et kæmpe potentiale i at få hele nedtagningsprocessen og genbrugsmetoderne optimeret for at komme ned på det beløb eller bare i nærheden af det.
