Guld i arkiverne: Samme type huldæk testet i 1999 og igen i 2024 efter 23 års brug

Da Teknologisk Institut for nylig gennemgik et gammelt arkiv dukkede en rapport fra 1999 op med overskriften ”Forskydningsforsøg med forspændte huldæk”. Dette skete nogenlunde samtidig med, at Teknologisk Institut var ved at afrunde afrapporteringen af en større række forskydningsforsøg med huldæk nedtaget fra eksisterende byggeri. Forsøgene var udført som en del af (P)RECAST-projektet, som omhandler genbrug af betonelementer (se infoboks). 

Det viste sig, at selvsamme dæktype undersøgt af Teknologisk Institut i 1999 også var en af de undersøgte dæktyper i (P)RECAST-projektet i 2024, hvor dækkene testet i (P)RECAST-projektet forud for forsøgene havde været indbygget og anvendt i et byggeri siden 2001. Dette gav en helt unik mulighed for at sammenligne testresultaterne for forskydningsbæreevnen for henholdsvis nye og nedtagne huldæk af samme type.

1999 – Forskydningsforsøg med nyproducerede huldæk

Tilbage i 1999 udførte Teknologisk Institut en bestillingsopgave, der gik ud på eksperimentelt at bestemme forskydningsbæreevnen af syv forskellige typer huldæk fra en tysk producent. En af huldæktyperne havde en tykkelse på 200 millimeter, otte styk halvtomme viklede forspændingsliner i undersiden og seks styk forspændingsliner med en diameter på fem millimeter i oversiden. For denne huldækstype blev der i alt udført fire forskydningsforsøg med en afstand på 400 millimeter mellem center af vederlag og lastpåførsel. Forsøgene resulterede i en middel forskydningsbæreevne af de testede huldæk på 160,5 kilonewton med en tilhørende standardafvigelse på 38,8 kilonewton svarende til en variationskoefficient på 0,24.

2024 – Forskydningsforsøg med nedtagne huldæk

Som en del af (P)RECAST-projektet foretog Teknologisk Institut i samarbejde med Aarhus Universitet i løbet af 2024 en omfattende forsøgsserie med fuldskalaforsøg af nedtagne huldæk, heriblandt huldæk fra et byggeri på Frederiksborgvej i København. Disse huldæk viste sig at være at være fra samme producent og af samme type som de huldæk, der var blevet testet på Teknologisk Institut i 1999.

I alt fire huldæk blev i denne omgang testet i en forskydningsopstilling baseret på EN 1168:2005 + A3:2011, Anneks J. Forsøgsopstillingen tilsvarende opstillingen anvendt i 1999, dog blev lasten påført 600 millimeter fra center af vederlag. Begge ender af hvert huldæk blev testet, så der i alt forelå otte testresultater, der resulterede i en middel forskydningsbæreevne af de testede huldæk på 163,3 kilonewton med en tilhørende standardafvigelse på 14,9 kilonewton svarende til en variationskoefficient på 0,09.

Ingen tegn på reduceret forskydningsbæreevne efter 23 års brug

Selvom den faktiske lasthistorik af de 23 år gamle huldæk er ukendt, er det interessant at sammenligne forsøgsresultaterne fra 1999 og 2024. Idet det formodes, at den oprindelige bæreevne af huldækkene har været sammenlignelig, da huldækkene var af samme type og produceret med få års mellemrum, viste forsøgene ikke tegn på, at forskydningsbæreevnen var reduceret efter 23 års brug, frigørelse, nedtagning og transport. Middelværdien af forskydningsbæreevnen bestemt eksperimentelt var stort set den samme (faktisk en anelse højere) i 2024 sammenlignet med 1999.

Samtidig var variationskoefficienten for forsøgsresultaterne af de nedtagne huldæk lavere end for de nye huldæk testet i 1999, selvom der blev foretaget dobbelt så mange forsøg. I praksis betyder det, at den regningsmæssige forskydningsbæreevne, der kan bestemmes på baggrund af forsøgsresultaterne, vil give en højere værdi for de nedtagne huldæk end for de testede nyproducerede huldæk.

Potentiale for genbrug

Som en del af (P)RECAST-projektet blev den regningsmæssige forskydningsbæreevne af de testede huldæk beregnet i henhold til EN 1990:2007 + DK NA, Anneks D og F, og DS/INF 172. Beregningerne er beskrevet og gennemgået i (P)RECAST rapport 6 ”Kvalitetssikring og dokumentation”, der gratis kan hentes fra Teknologisk Instituts hjemmeside. Heri er den regningsmæssige forskydningsbæreevne baseret på de otte omtalte forskydningsforsøg bestemt til 89,9 kilonewton. Denne værdi er signifikant større end den deklarerede forskydningsbæreevne på 60 kilonewton angivet i den originale dokumentation for huldækkene, hvilket ligeledes underbygger potentialet i at genbruge huldækkene fra et bæreevnemæssigt perspektiv.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Mia Schou Møller Lund, msml@teknologisk.dk