Kanonhuset i Århusgadekvarteret i Nordhavn i København er tegnet af Christian Cold og Entasis. Det er på 1.205 kvadratmeter i fem etager og rummer virksomhedens tegnestue samt seks lejligheder. Huset er en fortolkning af de gamle værkstedsbygninger i insitu-støbt beton og rød tegl, som har ligget i området. Soklen fremstår i mørk beton, som binder den sammen med den omgivende asfalt i de urbane gårdrum.
Foto: Sandra Gonon59-årige Christian Cold, der er direktør i arkitektvirksomheden Entasis, har ofte besøgt Norge, og det at stå på det norske grundfjeld har givet og giver fortsat stor ro i sindet. Tyngden og soliditeten giver en psykisk ballast, som han har bragt med ind i sin professionelle karriere. Han har det nemlig på præcis samme måde med beton. At arbejde med beton giver en ro og en fred samt følelsen af at skabe noget, der er større end en selv.
"Beton er et fantastisk materiale, og en smuk betonkonstruktion med en arkitektonisk troværdig tyngde udstråler noget i retning af: Her er jeg, og jeg har tænkt mig at blive stående. Jeg forsvinder ikke sådan lige med det samme. Som materiale er beton ofte blevet udskældt for ikke at være bæredygtigt, men for mig at se er det største parameter for en bygnings bæredygtighed dens livsduelighed, og det største parameter for livsduelighed er, at den er smuk," siger Christian Cold.
BRÆNDER FOR INSITU-STØBT BETON
Hvis disse karakteristika er opfyldt, behandler man bygningen ordentligt og vedligeholder den. Det er kvaliteter, som glæder hans arkitekthjerte. Christian Cold ved godt, at der findes betonbyggeri - især boligblokke fra 1960'erne og 1970'erne - som ikke udstråler disse kvaliteter, og personligt brænder han mest for projekter, der skal opføres i insitu-støbt beton. Det giver en række arkitektoniske og strukturelle fordele, som i hans optik kan være svære at opnå med elementbyggeri.
Kanonhuset er opført som en insitu-støbt konstruktion med mulighed for at lave gode og flotte spænd. De indvendige vægge i rå beton er med til at skabe en helt unik karakterfuldhed for virksomhedens tegnestue.
Foto: Jens Markus Lindhe"Når vi udmåler en bygnings bæredygtighedsprofil og begrænser den til et CO2-forbrug udregnet over 50 år, begår vi en fejl. I mit univers bør vi bygge med et perspektiv på mindst 200 år, og jeg tror i øvrigt heller ikke så meget på idéen om, at vi skal konstruere på en måde, så et byggeri kan skilles ad og nedtages. Vi skal skabe karakterfuldt og langtidsholdbart byggeri, hvor de arkitektoniske værdier sætter et tydeligt aftryk på bæredygtighedsregnskabet," uddyber Christian Cold.
FLEKSIBILITET FORLÆNGER LEVETIDEN
Han erkender, at man sagtens kan lave glimrende byggeri ved hjælp af betonelementer, men føjer til, at det samtidig er en byggemetode, hvor man kan lade sig friste til at synke hen i dovenskab og stable elendighed oven på hinanden, etage på etage. Ingeniørerne og entreprenørerne elsker imidlertid elementbyggeri, fordi det giver dem mulighed for at sende en stor del af beregningsopgaverne videre til elementleverandøren, mener han.
"Det er i øvrigt en skrøne, at det som udgangspunkt er dyrere at opføre et insitu-støbt byggeri sammenlignet med et elementbyggeri. Det behøver det ikke at være. Samtidig giver insitu en høj grad af fleksibilitet, da det er muligt at skabe gode og store spænd, så man kan flytte bærelinjen helt ud i facaden. Så får man et hus med store rum, der nemt kan antage alle mulige former og dermed opfylde en lang række funktioner i løbet af bygningens levetid, som helt automatisk forlænges," forklarer Christian Cold.
GÅ EFTER KREATIVITET OG IDENTITET
Det gør sig blandt andet gældende for hans eget firmadomicil, Kanonhuset i Århusgadekvarteret i Nordhavn i København. Det blev i 2018 præmieret af Arkitektforeningen som Københavns Bedste Bygning og rummer erhverv i to plan samt boliger i tre plan. Det er udelukkende opført insitu og giver netop den rumlige fleksibilitet, som Christian Cold efterlyser. En rumlig fleksibilitet, der altså er med til at gøre byggeriet langtidsholdbart .
”Bæredygtighed opnås ikke via et arkitektonisk paradigmeskifte. Begrebet kan koges ned til anstændighed. At man giver tilbage til helheden, samfundet og de kommende generationer, hvad man selv forbruger. Grundstenen i denne tilgang inden for arkitekturen er, at bygninger skal bevare deres æstetiske og funktionelle værdi gennem århundreder. Det er beton særdeles velegnet til,” siger arkitekt Christian Cold.
Foto: Tine JuelInsitu kan også være med til at øge kreativiteten. To eksempler på, at kreativiteten har fået frit løb, er Bestsellers nye konceptbutik på Strøget i København, hvor en central søjle støbt insitu så at sige spreder sine vinger spektakulært ud i etageadskillelsen, og byggeriet Mindet i Aarhus, der blandt andet kommer til at byde på en insitu-støbt dobbeltkrum trappeskakt. Men mindre kan også gøre det. Det vigtigste er, at byggeriet har identitet, mener Christian Cold.
BRUG MATERIALETS SPÆNDSTIGHED
Først og fremmest handler det om at udnytte materialets spændstighed, hvilket der efter hans opfattelse er optimale muligheder for, når der støbes insitu. Samtidig mener han, at elementbyggeri - uagtet dets øvrige kvaliteter - virker begrænsende for fleksibiliteten i byggeriets anvendelse. Det er med andre ord ikke bare sådan lige at fjerne en væg hist og her for at åbne rumligheden op, fordi konstruktionen er bundet op på optimering af armering og betonstyrke.
"Når fleksibiliteten er lav, går det overordnet set også ud over byggeriets levetid," siger Christian Cold, der for nylig var i Rom. Her finder man Pantheon, som blev opført af romerne omkring år 120 e.Kr. Et bygningsværk med en kuppel med et spænd på 43,44 meter, støbt i uarmeret beton og uden understøttende søjler. Et sandt mesterværk, som siden ikke er blevet overgået af nogen bygherre noget sted i verden, og som er en stor inspiration for insitu-tanken.
Byggeriet Emaljehaven i Københavns Nordvestkvarter er tegnet af Christian Cold, som har anvendt et facadesystem af betonsandwichelementer, der er iblandet norsk marmor. Overfladen er slebet, så den er glat og ikke holder på fugten. Derved afvises alger, og den holder sig smuk. Byggeriet blev præmieret med Københavns Kommunes Bygningspræmiering i 2008.
Foto: Rimas SteponaitisDET RIGTIGE MATERIALE TIL OPGAVEN
Uanset om et byggeri opføres med elementer eller insitu, er Christian Cold begejstret for betonens egenskaber. Det er ikke sådan, at han fornægter andre materialer, men han er overbevist om, at ethvert byggemateriale bør anvendes dér, hvor det opfylder sin funktion bedst. Blandt andet er det dokumenteret, at beton på grund af sin tyngde og masse har fremragende egenskaber, når det gælder håndtering af temperatur, fugt og varme i et byggeri.
"Jeg frygter ganske enkelt, at vi med tiden kommer til at opleve rigtig megen skimmelsvamp i det lette byggeri, hvor man har sadlet om og eksempelvis anvendt nye typer materialer eller materialer, som ikke er velegnede til den pågældende opgave. Det er lidt ligesom at løbe i den forkerte retning på et udokumenteret grundlag," forklarer Christian Cold, som godt er klar over, at man som arkitekt og bygherre ofte skal gøre sig ekstra umage for at opnå accept i valget af beton.
GÅR EFTER DE VIDENDE OG DE AMBITIØSE
Det er han til gengæld også parat til, og han er glad for den udvikling, der netop nu sker i betonbranchen, hvor der gøres en stor indsats for at nedbringe CO2-aftrykket. Især glæder han sig over de muligheder, som fremtiden byder på i form af næsten CO2-neutral beton ved hjælp af Carbon Capture, hvor cementindustrien opfanger CO2 og sender den dybt ned i undergrunden, hvor den kan lagres for eftertiden.
"Vi møder mange forskellige typer bygherrer. Både dem, der gerne vil bygge billigt og problemløst, og dem, der er vidende og ambitiøse. Vi er 20 medarbejdere i firmaet, vi sætter arkitekturen højest, og vi vil helst betjene sidstnævnte kategori. Jeg vil gerne være med til at skabe projekter på den høje klinge. Det behøver ikke være højtråbende og flamboyant, men det må meget gerne være så tilpas karakterfuldt, at det bliver bemærket," slutter Christian Cold.
