PASCHAL har været involveret i en række store, danske byggerier. Blandt andre Nordsjællands Hospital i Hillerød og det nye hovedsæde for Bjarke Ingels Group, der er opført i Nordhavn. Her er virksomhedens løsninger i brug ved opførelsen af byggeriet Kronløbsøen i København.
Foto: PASCHALDet er nok de færreste, der vil være uenige i betragtningen om, at der er plads til forbedring på de danske byggepladser, når det gælder optimering af samarbejdet. En række undersøgelser har i årevis dokumenteret, at tusindvis af arbejdstimer går tabt på baggrund af misforståelser, fejl og manglende kommunikation. Det er i hvert fald den dagligdag, man møder hos virksomheden PASCHAL-Danmark A/S, der er leverandør af totalløsninger inden for forskalling og montage.
”Der er nok ikke nogen tvivl om, at når det ikke er blevet bedre, skyldes det til en vis grad konservatisme i byggebranchen og holdningen om, at vi gør, som vi altid har gjort. Derfor vil vi her i efteråret lancere en kampagne, hvor vores mål er at skabe bevidsthed om vigtigheden af at øge såvel samarbejde som udveksling af viden på tværs af faggrupperne i byggeriet,” siger Per Holde, der er salgskonsulent i PASCHAL.
PASCHAL leverer og udlejer forskallingssystemer til betonbyggeri, og Per Holde udarbejder løsninger samt rådgiver om, hvordan forskallingen skal samles og anvendes. Faktisk bruger han rigtig megen tid ude på byggepladserne netop med henblik på at reducere risikoen for fejl og dårlig kommunikation. En tæt dialog med de medarbejdere, der skal stå for støbningen, er nemlig afgørende.
Per Holde fra PASCHAL fortæller, at efterårets kampagne skal være med til at øge og forbedre kommunikationen på de danske byggepladser og dermed øge samarbejdet med kunderne således, at arbejdet udføres rigtigt første gang. Der er mange penge at spare på den konto.
Foto: PASCHALFor disse handler det om at få en løsning, der er effektiv at montere og afmontere, mens det for PASCHAL handler om, at forskallingen bliver anvendt og håndteret korrekt, så fejl, skader og unødige omkostninger undgås. Desværre ser virkeligheden imidlertid ganske anderledes ud, og ifølge Per Holde sker det alt for ofte, at man modtager forskallingsformene retur i en stand, hvor de enten er beskadiget eller for dårligt rengjort.
”Det beviser med al tydelighed, at tingene ofte går for stærkt ude på byggepladsen, og ud over at sjusk og fejl betyder øgede omkostninger for både os og ikke mindst kunderne, kan det ligeledes betyde dårlig effektivitet på byggepladsen,” forklarer Per Holde videre. Den holdning bakkes som nævnt op af adskillige undersøgelser. Blandt andre ReVALUE-projektet, som for nogle år tilbage var et innovations- og forskningsprojekt, der blev ledet af Aarhus Universitet.
Studiet omfattede mere end 1.000 timers observationer på byggepladser og viste blandt andet, at 23,7 procent af den forbrugte tid på byggepladsen reelt er spildtid. 42,8 procent af den forbrugte tid går til klargøring, transport, samtaler og koordinering, mens kun 33,5 procent af håndværkernes arbejdstid er direkte værdiskabende. Det betyder, at en håndværker dagligt præsterer i omegnen af 1 time og 45 minutters spildtid.
Alt for ofte modtager PASCHAL forme retur, der ikke er rengjort ordentligt. Det kan være dyrt. Men så snart et projekt er afsluttet, er medarbejderne ofte videre til næste opgave. Dermed gentager fejl og sjusk sig ofte fra projekt til projekt.
Foto: Jeppe BjørnSøren Wandahl, der forsker i spildtid i byggebranchen, har tidligere udtalt til Dagens Byggeri, at selv om byggeriet er blevet mere effektivt over de seneste ti år, er der stadig store udfordringer med logistik, planlægning og samarbejde. Det største problem i hans optik er, at branchen fokuserer for meget på den enkelte opgave og ikke får styr på det, der sker mellem opgaverne. Resultatet er, at rigtig meget skal løses undervejs, og det mindsker effektiviteten.
Nicolai Staun, der er teamleder i entreprenørvirksomheden NCC, har i det daglige et tæt samarbejde med PASCHAL. Han er helt enig i Per Holdes betragtning om, at der er brug for en holdningsændring ude på byggepladserne, og at man for ofte læner sig op ad holdningen om, at sådan har vi altid gjort. Samtidig er han af den opfattelse, at tingene nogle gange går for stærkt samt, at man ofte begynder en støbning, inden tegningerne er helt færdige og dermed retvisende.
”Der skal være tid til at tænke sig om og gøre arbejdet ordentligt. Hvis ikke vi gør det, er det ren spild af tid,” siger Nicolai Staun, som desuden påpeger, at problemet ofte kan skyldes manglende eller dårlig ledelse på byggepladsen. Der sidder for mange medarbejdere bag computerskærmen, mens der er for få til stede ude på byggepladsen, ligesom vidensniveauet om det konkrete byggeprojekt ofte er dårligt.
I forbindelse med kampagnen har PASCHAL udgivet et lille hæfte om, hvorledes man udfører støbearbejdet korrekt - herunder, hvordan man behandler formene, så de kan leveres retur i hel tilstand uden at der er brug for reparation.
Foto: Jeppe BjørnDet mener han er et generelt problem for byggebranchen, og han mener desuden, det kan være ganske demotiverende for en håndværker, hvis det viser sig, at arbejdet ikke er udført godt nok. Derfor kommer PASCHALS kampagne faktisk også til at handle om meget mere end manglende rengøring af de lejede forskallinger. Den kommer til at handle om ønsket om en langt højere grad af samarbejde tidligere i processen.
”Nicolai tilhører den unge generation af teamledere i byggebranchen, og han har forstået vores budskab. Derfor håber jeg også på at kunne trænge igennem til de øvrige entreprenører, vi samarbejder med. Kampagnen skal på ingen måde opfattes, som om vi skælder ud. Hovedbudskabet er, at hvis vi gør tingene ordentligt, er der rigtig mange penge at spare, ligesom effektiviteten kan øges markant,” siger Per Holde videre.
Grundlæggende handler det altså om procesoptimering, bedre kommunikation samt ikke mindst respekt og forståelse for de enkelte medarbejdergruppers fagkompetencer. Når noget går galt, er det ikke sjovt efterfølgende at skulle lege bussemand i bestræbelserne på at placere et ansvar. Bedre kommunikation og bedre samarbejde vil altså være en fordel for alle - uanset om det handler om manglende rengøring af forskalling, eller det handler om misforståelser i konkrete tegninger.