Biomasons fabrik i Ikast er opført i samarbejde med IBF, der også kommer til at spille en rolle i forbindelse med opførelse af den næste fabrik i Danmark.
Foto: BiomasonI det daglige tænker vi ikke så meget over det. Men rent faktisk er Danmark på en række områder spydspids, når det gælder ny forskning. Det gælder blandt andet inden for biotech, healthcare samt computerteknologi, og helt konkret kan nævnes, at softwaregiganten Microsoft har valgt at placere sit hovedsæde på verdensplan inden for forskning i kvanteteknologi i Lyngby. Men også på andre områder stikker Danmark næsen frem. Blandt inden for den grønne omstilling af betonbranchen.
Biocementering (se faktaboks) er betegnelsen for en proces, hvor der produceres beton uden cement. De øvrige materialer i form af sand, sten og grus er, som vi kender dem, men cementen er udskiftet af bakterier, der gør det muligt at producere beton med et markant lavere CO2-aftryk end traditionel beton. Der er fortsat CO2-udledning i forbindelse med udvinding af de øvrige materialer, lige som transport er en del af CO2-regnskabet, men uden cement falder udledningen markant.
IBF HAR VÆRET AMBASSADØR
Biomason er en amerikansk virksomhed, der blev etableret i North Carolina i USA i 2012. En af investorerne er Novo Nordisk Holding, men det er ikke qua det faktum, man skal finde den primære årsag til, at virksomheden for fire år siden åbnede an fabrik i Ikast. Det skyldes en af Danmarks store producenter af betonvarer, nemlig Ikast Betonvare Fabrik A/S (IBF), der på et tidspunkt hørte om Biomason og biocementering.
Vice President for Operations Henrik Blaabjerg fortæller, at forretningskonceptet for Biomason er at sælge sin teknologi og viden til eksisterende aktører i betonbranchen.
Foto: Biomason”IBF er helt fremme i skoene, når det gælder udviklingsprojekter med fokus på at fremme den grønne omstilling i betonindustrien. Derfor var det naturligt for os at gå i samarbejde med dem omkring etablering af verdens første fabrik, hvor betonprodukter produceres med biocementering.” Sådan forklarer administrerende direktør Camilo Restrepo fra Biomasons amerikanske hovedsæde lidt uden for byen Raleigh i North Carolina.
VERDENS FØRSTE FABRIK I IKAST
Her finder man et avanceret laboratorie, hvor 25 forskere tester nye tilgange til at forbedre biocementering som teknologi, mens man altså i Ikast finder verdens første produktionsanlæg til at føre tankerne ud i virkeligheden. Her finder man også Henrik Blaabjerg, der har titlen Vice President for Operations og således spiller en markant rolle for den fortsatte produktudvikling og ikke mindst markedsføring. Indtil videre er der nemlig ikke ret mange, der har hørt om Biomason.
”Biomason Aps hører under Biomason Inc., og da vi med vores 130 patenter er frontløbere på en række områder, er vi midt i en proces, hvor vi skal have udbredt kendskabet til vores teknologi. I dag arbejder vi helt uafhængigt af IBF, men vi byggede vores fabrik sammen med dem på deres grund. Vi planlægger yderligere en fabrik i Danmark, og den forventer jeg ligeledes vil blive opført i samarbejde med IBF,” forklarer Henrik Blaabjerg.
STOR VÆKST I PRODUKTIONEN
Tanken er, at fabrikken i Ikast fremadrettet skal beskæftige sig med produktudvikling i tæt samarbejde med laboratoriet i North Carolina, mens den nye fabrik skal fungere som full-scale produktionsenhed. Fabrikken i Ikast leverer dog allerede til såvel det danske marked som eksportmarkedet. I første omgang har man fokus på produktion af fliser og leverer for nærværende cirka 22.000 kvadratmeter årligt.
Selv om hovedparten af den produktion, der allerede sker i Danmark, går til eksport, har man allerede fået flere kunder i porteføljen - også i Danmark.
Foto: Biomason”Vi satser på at komme op på en produktion på 500.000 kvadratmeter i 2027. Der er interesse for vores produkter både i Danmark og de øvrige lande i Europa,” uddyber Henrik Blaabjerg. Han er udmærket klar over at det at kunne producere og ikke mindst levere et produkt er den bedst mulige ambassadør for den nye teknologi, men han understreger, at det ikke er tanken, at Biomason skal drysse fabrikker ud over hele verden.
SÆLGER TEKNOLOGI PÅ LICENS
”Vi har en ambition om at gøre noget for klimaet på kloden, og den opgave kan vi ikke løfte alene. Derfor er vores forretningsfilosofi, at vi globalt skal sælge vores teknologi på licens til eksisterende aktører i betonbranchen. Den helt store nyhed er nemlig, at når det gælder produktion af fliser og andre belægningsprodukter, kan man kan producere parallelt med vores teknologi og traditionel teknologi. Det er præcis det samme udstyr, der anvendes,” siger Henrik Blaabjerg.
Om det samme kan lade sig gøre, når man på et tidspunkt begynder at kigge på produktion af betonelementer, er for tidligt at sige, men selv om Henrik Blaabjerg er klar over, at det kommer til at tage en årrække at få godkendt betonløsninger til bærende konstruktioner baseret på anvendelse af bakterier i stedet for cement, er det et fremtidsscenarie, han ser som muligt. I mellemtiden vil man dog kunne producere lette vægge eller trapper, der ikke er en del af den bærende konstruktion.
ÅRS ERFARING FRA BRANCHEN
”Der er mange steder i et byggeri, hvor normerne ikke dikterer anvendelsen af cementbaseret beton, så jeg ser en stor fremtid for vores teknologi på en række områder,” siger Henrik Blaabjerg, og det er Camilo Restrepo fra det amerikanske hovedsæde ganske enig i. I USA er medierne så småt ved at få øjnene op for den nye teknologi og for nylig medvirkede Biomason Inc. i et længere indslag i CBS News, hvor man fik mulighed for at fortælle om potentialet og den. nye teknologi.
Biomasons forretningsfilosofi er ikke at drysse fabrikker ud over hele verden, men at sælge sin teknologi på licens til aktører, der allerede ér etableret i betonbranchen.
Foto: BiomasonHenrik Blaabjerg har blandt andet været ansat som administrerende direktør i Ambercon (Beton-Tegl) og som produktionsdirektør i henholdsvis CRH Concrete og Spæncom. Han kommer således fra den traditionelle betonbranche, men har altid interesseret sig for tiltag, der kan være med til at gøre betonindustrien grønnere, og sidste sommer blev han kontaktet af en engelsk headhunter med et spændende jobtilbud.
PRODUKTIONSMÆSSIG FORDEL
”Jeg har en MBA i Sustainability Management, og jeg synes, jeg er landet præcis på den rigtige hylde. Vi har lige været på messe i Holland, og må sige, at interessen for vores produkter samt vores teknologi er stor. Den største udfordring lige nu er derfor at styre vores vækst, så vi ikke overvurderer vores egen formåen. Men som nævnt er tanken ikke, at vi skal leve af egenproduktion. Vi skal have teknologien bredt ud til andre, og det glæder jeg mig til lykkes,” slutter Henrik Blaabjerg
Netop det faktum, at en leverandør af fliser og belægningsprodukter kan anvende samme udstyr og køre parallel produktion efter behov ser han som en stor fordel for udbredelsen, da det er med til at fjerne den usikkerhed, der kan være hos en producent, når det handler om at tage nye teknologier og nye produktionsmetoder i anvendelse.
Sådan foregår bio-cementering
Biocementering efterligner naturen, og da de amerikanske forskere begyndte at kigge på processen, lod man sig inspirere af, hvorledes koralrev vokser. I processen anvendes en sporbakterie fra ganske almindelig jord. Den isoleres og frysetørres til et pulver og kan i teorien være inaktiv i millioner af år. Under de rigtige omstændigheder i form af temperatur og fugtighed, som opstår i forbindelse med betonproduktionen, aktiveres processen.
Bakterien omdanner calciumklorid og urea, en organisk kvælstofforbindelse, til calciumcarbonat, som giver den styrke, der er med til at binde sand, grus og sten sammen. I stedet for at tilsætte måske flere hundrede kilo cement til en betonblanding, kan man med biocementering nøjes med at tilsætte få gram bakteriepulver. Pulveret opløses i vand, hvorefter betonen blandes færdig. Endnu en fordel rent klimamæssigt er, at processen kører optimalt ved en temperatur på blot 30 grader.
Når blandingen er færdig, støbes fliserne, som derefter presses og placeres i et hærdekammer i 40 timer. Under processen tilsættes en næringsvæske til bakterierne i form af yderligere calciumklorid og urea der fremmer produktion af calciumcarbonat. Efter 40 timer har fliserne opnået samme styrke som en traditionel betonflise har opnået efter 28 døgn. På sigt vil Biomason kunne levere betonprodukter i forskellige styrkeklasser.
