De nye rækkehuse bliver nabo til de etageejendomme, som Sønderborg Andels Boligforening har valgt at bevare. Om vi på sigt kommer til at se hybridelementer anvendt i etagebyggeri, kan kun tiden vise. Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll tror det, og Henrik Jakobsen fra Heidelberg Materials håber det, men det kommer nok til at kræve yderligere test.
Foto: Henrik Malmgreen”Det er et koncept, vi venter os meget af, og det er et koncept, vi allerede har taget ind i vores produktsortiment.” Sådan siger Henrik Jakobsen, der er salgs- og udviklingschef i Heidelberg Materials Precast Denmark. Det, han taler om, er betonelementer med en ramme af ny beton og en kerne af genbrugte betonelementer. Konceptet er en del af det såkaldte PREUSE-projekt, der netop arbejder med genbrug af nedtagne elementer i produktionen af nye elementer.
Projektet er skabt i et samarbejde mellem Heidelberg Materials, DTU Structural Lab på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby samt den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll og nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen. Konceptet har været undervejs nogle år, og i efteråret 2024 blev de første elementer belastningstestet på DTU med en belastning på helt op til 300 kilonewton. Hybridelementerne bestod denne test med glans.
FORTSAT KUN EN SPÆD BEGYNDELSE
Nu er de så taget i brug i et egentlig byggeprojekt, nemlig en stribe rækkehuse, som Sønderborg Andels Boligforening, der administreres af Salus Boligadministration i Aabenraa, er ved at opføre. Her anvendes betonelementerne som skillevægge, hvilket er endnu et skridt i bestræbelserne på at give betonbyggeri en grønnere profil. Således skønner idémanden bag projektet, dynamisk statiker fra Rambøll Tim Gudmand-Høyer, at der kan spares markant på CO2-kontoen sammenlignet med et traditionelt element.
Hybridelementerne med en kerne af genbrugselement og en ramme af ny beton er tidligere blevet belastningstestet hos DTU Structural Lab med en belastning på 300 kilonewton. Testen blev bestået med glans. Belastningen i de nye rækkehuse dog ganske lille, men testen peger i retning af muligheden for senere også at kunne anvende dem i etagebyggeri.
Foto: Henrik Malmgreen”Jeg er mindst lige så fortrøstningsfuld i forhold til potentialet som Henrik Jakobsen, og jeg ser da også mulighed for, at den slags elementer på sigt vil kunne anvendes til etagebyggeri. Det vil dog formentlig kræve flere test, inden det kan lade sig gøre,” siger Tim Gudmand-Høyer, som indtil videre er begejstret for byggeprojektet i Sønderborg, selv om der altså kun er tale om en spæd begyndelse for anvendelsen af den type hybridelementer.
EN STØBEPROCES UDEN PROBLEMER
”Som skillevægge i et rækkehusbyggeri kommer vi slet ikke i nærheden af, hvad elementerne kan tåle rent belastningsmæssigt, men vi skal jo starte et sted, og det har været mindst lige så vigtigt at lære produktionsprocessen at kende, herunder om der opstår svindrevner eller brudtekniske udfordringer, når vi støber en uarmeret betonklods ind i en armeret ramme. Indtil nu har vi dog ikke oplevet hverken svindrevner eller statiske revner,” uddyber Tim Gudmand-Høyer.
Henrik Jakobsen fra Heidelberg Materials fortæller ligeledes, at processen med at støbe ny beton uden omkring den gamle beton er gået smertefrit. Han understreger imidlertid vigtigheden af, at de genbrugte og tilskårne elementstykker ikke blot er renset ordentligt af, men også opbevaret korrekt inden støbningen. Hvis de står tæt sammen for længe under fugtige forhold, er der nemlig risiko for skimmelsvamp, som helst ikke skal støbes med ind i det nye element.
Her ses nedbrydningen af en af de etageejendomme, der giver plads til nybyggeriet. Efter en tur til Heidelberg Materials fabrik i Tinglev er vægelementerne vendt tilbage til byggepladsen som hybridelementer med en ramme af ny beton.
Foto: Heidelberg MaterialsGENBRUG BLEV EN DEL AF UDBUDDET
Bygherre er altså Sønderborg Andels Boligforening, der på adressen Nørager i Sønderborg tidligere har besluttet at nedbryde et antal boligblokke på hver tre etager for at give plads til en stribe nye rækkehuse. Der er altså tale om en unik situation, hvor firmaet Torben Clausen A/S brød ned på samme matrikel, hvor der bygges nyt. Lige fra starten af projektet besluttede man sig for at arbejde for, at genbrug kom til at spille en central rolle. Projektchef Brian Skou Juhler Larsen forklarer:
”Vi havde selv en række tanker og ideer, men lagde også op til, at dem der bød ind på opgaven skulle komme med forslag. Genbrugstanken var dermed en integreret del af udbudsmaterialet.” Brian Skou Juhler siger videre, at man ligeledes havde en dialog med Byggeskadefonden omkring de udfordringer, man eventuelt kunne løbe ind i, men det blev altså besluttet, at blandt andet de nedtagne betonelementer skulle indgå i det nye byggeri.
PROCESSEN ER FINT DOKUMENTERET
Opgaven gik til entreprenøren SIB Byggeri, og direktør Lars Juhl forklarer, at man i begyndelsen puslede med tanker om, hvorvidt det var muligt at genbruge elementerne direkte 1:1. Det var imidlertid ikke en proces, der var dokumenteret. Det var til gengæld processen med at skære elementerne til og støbe dem ind som kerne i en ramme af ny beton. Blandt andet i form af de dokumenterede, destruktive test, der er udført på DTU.
Her er det uarmerede genbrugselement placeret i støbeformen, hvor det støbes ind i en armeret ramme. Tykkelsen på genbrugselementet er 15 centimeter, mens tykkelsen på den nye ramme er 24 centimeter. Derfor lægges der på den ene side ekstra beton på, så elementet bliver plant på begge sider. I det ekstra lag er dåser til elinstallationer indstøbt.
Foto: Heidelberg MaterialsNedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen er som nævnt med i PREUSE-projektet, men har ikke været nedbryder på denne opgave. Chef for forretningsudvikling Søren Malund Thomsen har imidlertid fulgt arbejdet med interesse og konstaterer vigtigheden af, at processen med at nedtage og genbruge betonelementer involverer byggeriets værdikæde på tværs af kompetencer. Såvel i forhold til vægelementer som i forhold til huldæk gælder det om at nedknuse så lidt som muligt.
EPD-DOKUMENTATION PÅ ELEMENTERNE
Henrik Jakobsen fra Heidelberg Materials mærker allerede nu stor interesse for at anvende hybridelementerne i nybyggeri, og han fortæller, at man har afgivet en lille håndfuld tilbud til interesserede bygherrer. Når rækkehusbyggeriet i Sønderborg står færdigt senere på året, har man ovenikøbet en reference at kunne vise frem. Det glæder også Driton Ramadani, der er bæredygtighedschef hos betonleverandøren. Han siger:
”Løsningen med hybridelementerne kan integreres i certificerede byggeprojekter, ligesom vi kan tilbyde fuld EPD-dokumentation på dem. De indledende EPD-beregninger viser et potentiale på CO2-besparelsen på 20-50 procent, afhængig af genanvendelsesgraden. Den endelige besparelse ser vi dog først, når vi er færdige med projektet.”
Byggeriet af rækkehusene i Sønderborg indbefatter både helt friskstøbte vægelementer og hybridelementer. Deltagerne i PREUSE-projektet ser mange anvendelsesmuligheder for hybridelementerne, i første omgang til funktioner, hvor den statiske belastning er begrænset, da der ikke findes en standard for anvendelsen af den slags elementer i byggeriet.
Foto: Henrik MalmgreenMAN FORVENTER AT GÅ I HØJDEN SENERE
Alle i projektet er enige om, at introduktionen af mere genbrug i byggeriet skal give mening; såvel fornuftsmæssigt som økonomisk. I det aktuelle projekt er den statiske belastning på elementerne minimal, men Helle Beck, der er chefstatiker i Heidelberg Materials, er overbevist om, at man med dette projekt kun lige har kradset i overfladen, når det gælder potentialet i anvendelsen af hybridelementer i nybyggeri. Det samme mener Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll.
”Selv om de anvendte elementer givet ville kunne klare langt større forskydningsmæssige belastninger, er belastningen i disse rækkehuse ganske lille. Hvornår vi kan begynde at kigge på etagebyggeri, tør jeg ikke spå om, men indtil videre har vi høstet en række lavthængende frugter i form af at dokumentere produktionsprocessen samt ikke mindst de lyd- og brandkrav, der stilles til boligbyggeri. Så potentialet er stort,” slutter Tim Gudmand-Høyer.
