Deltagerne til medlemsmødet nyder at nørde i betonkonstruktioner – og i dette tilfælde statisk dokumentation, så betonhjernen må tilhøre dem. Billedet er fra Godsbanen i Århus, hvor betonen står synlig og rå.
Foto: Jesper SallingPå det seneste medlemsmøde i Betonelement-Foreningen blev der indledt med et citat fra en certificeret statiker: ”Dokumentationen er så stor og omfattende, at det er umuligt at kontrollere på en fornuftig måde – selv ved en minimumskontrol”. Det er desværre ikke usædvanligt, at parterne i branchen udveksler tusindvis af sider med dokumentation, uden skelnen mellem de resultater, der er nødvendige for den videre proces, og de mellemregninger, der med fordel kunne samles i bilag.
På vegne af arbejdsgruppen i Betonelement-Foreningen præsenterede Mads Madsen, senior structural engineer hos CRH Concrete, Peter Hansgaard, ingeniør hos Midtjysk Betonvare og Elementfabrik, samt Steffen Jakobsen, afdelingschef for projektering hos Spæncom, et oplæg. Herefter fulgte gruppearbejde om, hvordan den statiske dokumentation kan overleveres mere smidigt – både mellem bygværksprojekterende og afsnitsprojekterende, og til sidst til den certificerede statiker.
Peter Hansgaard (tv), Lars Reimer og Steffen Steffensen (th) drøfter udfordringen med store mængder data.
Foto: Marianne BoelskifteFra håndberegninger til avancerede modeller – og nu til løsninger
Hvor man tidligere udarbejdede helt overordnede håndberegninger af bygningernes stabilitet og indbyggede marginer, kan de avancerede værktøjer i dag gennemregne og fordele kræfter ned til mindste detalje. Men hvor det før var lettere at bevare overblikket, bevirker mængden af data nu, at det både bliver svært at gennemskue og tidskrævende.
De tre ingeniører havde ikke kun fokus på det modtagne projektmateriale, men kiggede også indad i forhold til, hvad elementproducenterne selv kan gøre. ”Vi kan især gøre to ting: skabe et hurtigt, visuelt overblik og kun vise de dimensionsgivende lastkombinationer. Overskuelighed kan opnås med planer og opstalter samt grupperinger af resultater – dét giver hurtigt indblik i, hvordan bygningen fungerer,” fortæller Mads Madsen.
Antallet af dimensionsgivende lastkombinationer har været et centralt tema i arbejdet. Under projekteringen kan mange lastkombinationer synes relevante, men det er væsentligt kun at medtage de lastkombinationer, der reelt er dimensionsgivende. Det kræver dog et solidt overblik over konstruktionens statiske forhold.
Deltagere på medlemsmødet i Betonelement-Foreningen præsenteres for forskellige faglige og tekniske oplæg. Mange oplæg tager udgangspunkt i hverdagens udfordringer.
Foto: Marianne BoelskifteBetydningen af en god overlevering af statisk dokumentation
Betonelement-Foreningens ambition har været at udvikle et rammedokument, som ikke blot kan anvendes af betonelementbranchen, men også eksempelvis inden for træ- og stålkonstruktioner. Løsningen er derfor blevet præsenteret for udvalgte rådgivere, og arbejdet fortsætter i håb om, at hele branchen kan samles om en god og anvendelig praksis.
”Målet er at styrke samarbejdet om projekterne, så de samlede ressourcer udnyttes optimalt. Hvis både intern og ekstern kontrol bliver mere overskuelig og smidig, kan det samtidig være med til at højne kvaliteten i byggeriet,” påpeger Steffen Steffensen.
Hvis du er nysgerrig på, hvad Betonelement-Foreningens forslag til rammedokument indeholder, kan det hentes her. Alle er velkomne til at sende kommentarer og forbedringsforslag til betonelementforneingen@di.dk. Arbejdet omkring rammedokumentet fortsætter altså i forhold til at få branchens kommentarer og desuden at få principperne implementeret i relevante digitale programmer, så arbejdet udføres digitalt. Det vil jo være fordelagtigt, hvis de udfordringer der genereres digitalt – også løses digitalt.
