DET ER VIGTIGT AT HAVE STYR PÅ REGLERNE FOR CE-MÆRKNING

Danrep er et branchenetværk under Teknologisk Institut for bygherrer, rådgivere, entreprenører samt ikke mindst producenter, og formålet med netværket er at samle branchen samt give mulighed for at udveksle viden og erfaring inden for reparation af beton. På Betonreparationsdagen i Kolding fortalte Danreps leder Gitte Normann Munch-Petersen om CE-mærket og hvilke krav, der stilles til CE-mærkede reparationsprodukter.

Efter reaktionen at dømme hos mange af deltagerne på den årlige konference, var der tale om lidt af et wake-up call. Blandt andet fordi samspillet mellem CE-mærke og produkternes ydeevnedeklaration er uhyre vigtig. Noget man i byggebranchen nok ikke sådan lige går og tænker over til hverdag. Gitte Normann Munch-Petersen kom da også med lidt af en åbningssalut, da hun sagde:

MANGELFULDE OG FEJLAGTIGE

”Når vi kigger på de CE-mærker, der er på produkterne, kan vi konstatere, at mange af dem er mangelfulde og fejlagtige, ligesom vi kan konstatere, at de rådgivere, der skal bruge de oplysninger, der står på ydeevnedeklarationerne, ikke har forstået dem.” Gitte Normann Munch-Petersen gav derefter en indføring i forskellen på de europæiske standarder og de danske standarder, hvorefter hun fortalte, at lovgivningen for byggevarer er en fælles europæisk lovgivning.

Det har vi i Danmark forpligtet os til gennem en Byggevareforordning, som er bindende lov. Den er netop ved at blive revideret, men grundlæggende siger den, at alle byggevarer skal CE-mærkes, såfremt der findes en europæisk, harmoniseret standard for produktet. I den situation må et produkt altså ikke bringes på markedet uden CE-mærke. Det betyder, at alle harmoniserede standarder for byggevarer automatisk er gældende i Danmark.

NATIONALE REGLER ER VIGTIGE

Men hvordan bliver de nationale regler egentlig sat i kraft? Nogle bliver det via Bygningsreglementet, f.eks. Eurocodes og Betonstandarden (EN206 samt DS/EN 206 DK/NA), men standarder, der ikke er sat i kraft af EU eller af Bygningsreglementet, kan sættes i kraft efter krav fra bygherre eller rådgiver. Det kan f.eks. være DS 2425 Kompetenceniveauer for personale med ansvar for projektering, specifikation og udførelse af beskyttelse samt reparation af betonkonstruktioner i henhold til DS/EN 1504-9, fortalte Gitte Normann Munch-Petersen videre.

For produkter gælder altså Byggevareforordningen, mens Bygningsreglementet gælder for bygninger. Det betyder, at fabrikanten har ansvaret for, at de produkter, der sendes på markedet, overholder Byggevareforordningen, at de er CE-mærket og at de overholder en ydeevnedeklaration (DoP - Declaration of Performance), der beskriver byggevarens væsentlige, tekniske egenskaber, som i øvrigt skal tage udgangspunkt i de harmoniserede standarder.

DER ER REGLER FOR ANVENDELSE

”Denne proces betyder, at produkterne kan sælges og anvendes i hele EU. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har fået lov til at bruge dem, hvilket er en ret væsentlig forskel at forholde sig til. Om vi må bruge produkterne eller ej, kommer blandt andet an på ydeevnedeklarationen, og der kan ligeledes være regler i Bygningsreglementet, der styrer, hvilke ting, der skal overholdes før vi må anvende dem,” forklarede Gitte Normann Munch-Petersen.

Det gælder f.eks. betonelementer. De kan produceres hvor som helst i udlandet og importeres til Danmark, men for at de kan anvendes, skal betonen overholde DS EN 206. Vi må altså gerne indføre betonelementerne og sælge dem, men før de kan bruges i et byggeri, skal de overholde Bygningsreglementet. Det betyder et øget ansvar, hvis man importerer et produkt, idet man f.eks. som entreprenør påtager sig ansvaret for at dokumentere, at produktet overholder de danske krav.

CE ER IKKE ET KVALITETSSTEMPEL

Et CE-mærke er med andre ord ikke en automatisk ibrugtagningstilladelse, men når en producent anbringer et CE-mærke på en byggevare, påtager denne sig ansvaret for at produktet stemmer overens med den deklarerede ydeevne. Deraf sammenhængen mellem CE-mærke og ydeevnedeklaration. Det er nemlig vigtigt, at den tilsigtede anvendelse stemmer overens med det anvendelsesområde, som fremgår af den standard, der refereres til.

”Man kan spørge, hvorfor vi CE-mærker. Det gør vi dels for at beskytte, dem der anvender produkterne, dels for at vise, at produktet opfylde alle lovkrav for CE-mærkning, og for byggevarer er det Byggevareforordningen, der er gældende. Desuden er mærkningsordningen med til at skabe fri bevægelighed for produkter mellem EU-landene,” uddybede Gitte Normann Munch-Petersen. Hun understregede dog samtidig, at CE-mærket ikke er det samme som et kvalitetsstempel.

ET CERTIFIKAT VARER IKKE EVIGT

”Det er ikke nogen garanti for, at et produkt lever op til lovkravene ganske enkelt fordi, der alt for ofte ikke er nogen, der kigger producenterne over skulderen,” sagde Gitte Normann Munch-Petersen, og kigger man i publikationer fra Trafik- og Byggestyrelsen, understreges det da også, at et CE-mærke hverken er et kvalitetsstempel eller en godkendelse. Ikke desto mindre er CE-mærkningen alt andet lige med til at skabe tillid mellem producenten og omverdenen.

”Dancert kontrollerer om virksomhederne overholder den gældende lovgivning, og det er vigtigt, at der også er tillid til, at certificeringsorganet har styr på tingene, for hvis ikke der er tillid til certificeringsorganet, er der heller ikke tillid til certifikatet,” konstaterede Gitte Normann Munch-Petersen, som i øvrigt pointerede, at der er mulighed for at trække et certifikat tilbage og i sidste ende lukke en virksomhed, hvis reglerne ikke overholdes.