BETON OG TRÆ TEGNER FREMTIDENS BYGGERI SAMMEN

En række byggerier, hvor beton og træ arbejder sammen såvel konstruktions- som design- og arkitekturmæssigt, ser i disse år dagens lys, og hvis man skal tro aktørerne i byggebranchen, er det en tendens, vi kommer til at se meget mere til i tiden der kommer. Indtil videre har vi dog kun lige kradset i overfladen, når det gælder om at indsamle fakta samt viden om såvel muligheder som begrænsninger i den type af hybridbyggeri.

Nu handler det nemlig om meget mere end blot at hænge en træbeklædning uden på et betonelement. Nu skal beton og træ interagere i brugen af både søjler, dragere og dæk, hvor de to materialers stærke og svage sider mere end nogensinde træder tydeligt frem for såvel bygherrer som arkitekter, statikere, entreprenører og ikke mindst ingeniører. Nu er det for alvor blevet tid til at forene kræfterne på tværs af faglige kompetencer.

STOR BESPARELSE PÅ CO2-AFTRYKKET

På Marmormolen i København er AP Ejendomme, der er et datterselskab i AP Pension, ved at opføre et 28.000 kvadratmeter stort erhvervsbyggeri. Pihlkonsortiet udfører byggeriet i totalentreprise med Pihl & Søn A/S som konsortieleder, mens LM Byg A/S udfører råhuset. Det opføres med GLT- og CLT-træ i de bærende konstruktioner, og bygningens otte etager strækker sig 36 meter op i luften, hvilket gør det til et af Danmarks højeste træbyggerier.

Byggeriet er planlagt til at stå færdigt primo 2026, og det har været bygherres ambition at minimere CO2-aftrykket mest muligt. Derfor ønsket om et råhus, hvor træ spiller en fremtrædende rolle, idet byggeriet på Marmormolen stiler efter en DGNB Platin certificering. Til Dagens Byggeri har administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, givet udtryk for, at man estimerer en reduktion på 4.000 ton CO2 i direkte udledning ved at benytte træ i stedet for betonelementer.

GRUNDLÆGGENDE EN HELT NY VERDEN

"Projektets skala har gjort opgaven kompliceret. At trækonstruktionen ikke blot skal bære bygningen, men også er et fremtrædende element i indretningen, stiller store krav til udførslen. Vi har derfor været i dialog med træleverandører over hele Europa, vi har allieret os med nogle af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder, og har igennem sparring i fællesskab udarbejdet en strategi med hensyn til håndteringen af træ," siger administrerende direktør i LM Byg, Per Semmling.

Undervejs har teamet blotlagt de forskelle, der er på at arbejde med træ versus beton. F.eks. skal der udarbejdes en fugtstrategi for trækonstruktionen, ligesom styrkeklasserne er anderledes. Ifølge Per Semmling er der en del teknologi omkring træ, man har skullet omstille sig til, samt en masse beregnings- og opsætningsteknikker, man har skulle lære. Den udfordring kan sektionsdirektør i LM Byg, Thomas Søndergaard Darmer, nikke genkendende til.

EN PROJEKTERINGSMÆSSIG UDFORDRING

”Marmormolen er det første råhus, vi opfører i træ, men når der er tale om et byggeri med fuld kælder i den skala, er det svært at undvære beton. Derfor har vi gjort en stor indsats for at lære, hvorledes de to materialer arbejder optimalt sammen. Det har været en uddannelsesmæssig proces, der har betydet, at vi har skullet være tæt på produktionen af råmaterialerne, og den har ligeledes skærpet vores kompetence som entreprenør,” siger Thomas Søndergaard Darmer.

Set med entreprenørbrillerne på ser han dog en udfordring, nemlig at producenter og leverandører af træelementer skal definere en fordeling af projekteringsydelser samt ikke mindst ansvaret for disse, ganske som man kender det fra betonbranchen og BIPS A113. Thomas Søndergaard Darmer nævner, at alle producenter af betonelementer har deres egen projekteringsafdeling, og han er ikke i tvivl om, at vi over tid vil se det samme blandt producenterne af træelementer.

BETON SPILLERER FORTSAT EN STOR ROLLE

For arkitektfirmaet Henning Larsen har Marmormolen ligeledes været nyt land, der skulle betrædes, og for projektleder Morten Hauch stod det ligeledes meget hurtigt klart, at beton skulle være en integreret del af det samlede projekt. En af de indlysende årsager er, at den dybe kælder med parkeringsfaciliteter har nødvendiggjort beton, en anden er, at et råhus opført udelukkende i træ ville blive for let, i fald der ikke udføres andre tekniske eller fordyrende tiltag som kompensation for den lavere vægt.  

”Konstruktionsmæssigt kunne vi godt have udført byggeriets fire trappe- og elevatorkerner i et andet materiale, men det kunne give arkitektoniske eller funktionsmæssige bindinger i form af manglende stivhed og styrke. Når vi eksempelvis har valgt beton på CLT-etagedækkene, er det også af vægtmæssige hensyn. Selv om man kan sikre meget med grundankre, er der nemlig en risiko for, at grundvandet ganske enkelt ville presse bygningen op, hvis den kun bestod af træ,” forklarer Morten Hauch.

LÆGGER BETON OVEN PÅ DÆK AF CLT-TRÆ

Han føjer til, at der ikke kun konstruktionsmæssigt er tale om et komplekst byggeri. Funktionsmæssigt har det ligeledes givet anledning til en række overvejelser. Brandkravene i Bygningsreglementet BR 18 er ens uanset, hvilket materiale, der bygges i. Det betyder, at søjler, dragere og CLT-dæk i træ skal leve op til samme krav som beton. Blandt andet derfor skal der monteres brandgips på undersiden af alle CLT-dæk.

Desuden udlægges et syv centimeter tykt betonlag på oversiden, dels af lydmæssige hensyn, dels for at tilføje vægt, men også for at give huset termisk masse, der i forhold til et rent træbyggeri gør det nemmere at opnå en mere ensartet gennemsnitstemperatur uden for store udsving og dermed også opnå et mere stabilt indeklima. Andre løsninger såsom flydegips blev undersøgt, men man fandt altså, at beton var den mest hensigtsmæssige løsning.

TEKNISKE INSTALLATIONER EN UDFORDRING

Hos DesignGroup Architects, der har tegnet Bosch-koncernens nye danske hovedsæde i Ballerup, genkender man en række af de udfordringer, som Morten Hauch fra Henning Larsen har mødt. Bygningen er en hybridkonstruktion projekteret med bærende trækonstruktioner kombineret med huldæk i beton. Selv om træ har mange gode egenskaber, har det sine ulemper i forhold til beton, f.eks. begrænset spændvidde på søjle- og dragersystemer.  Det kan desuden være en udfordring af føre tekniske installationer gennem CLT-bjælkerne, og det sætter krav til at installationsfagene, som ikke blot kan gøre, som de plejer. Arkitekt Christian Rønnenkamp forklarer:

”Trækonstruktionernes dimensioner komplicerer håndteringen af de tekniske installationer såsom VVS, el og særligt ventilation, der skal føres gennem træbjælkerne. I hovedføringsveje kan det være nødvendigt at udskifte træ med stålbjælker."

Christian Rønnenkamp siger videre, at endnu en vigtig udfordring, når der arbejdes med beton og træ i samme byggeri, er at være omhyggelig med sine afdækninger således, at fugt fra betonen ikke skader træet.