Kan man konvertere gamle TT-dæk til trapper? Nogle vil givet svare nej, men hvis man lægger vejen forbi Københavns Nordvestkvarter og kigger inden for på Thoravej 29, en ældre industriejendom fra 1968, vil man se, at det godt kan lade sig gøre. Ejendommen har nemlig gennemgået en større renovering samt ombygning med henblik på at konvertere den til nye formål, og netop TT-dækkene spiller ifølge konstruktionsingeniør Søren Munkholm, fra ABC Rådgivende ingeniører, en væsentlig rolle i projektet.
”Hele den grundlæggende idé har været at genanvende i stedet for at rive ned, og vores bæredygtighedsafdeling har analyseret projektet, som dokumenterer, at der er sparet 62 procent CO2 i forhold til, hvis man rev den gamle bygning ned for i stedet at opføre en ny med den samme geometri,” siger Søren Munkholm. Genanvendelse har altså været et helt centralt element i projektet, men samtidig har det givet nogle udfordringer. Blandt andet i forbindelse med konverteringen af TT-dækkene til trapper.
”Der er tale om forspændte TT-dæk, som er produceret tilbage i 1960’erne, og den helt store udfordring har været, at de skulle tilskæres og tilpasses til det nye formål, da geometrien ikke passede. Men hvis man sådan uden videre skærer forspændingen over, mister dækket jo sin bæreevne. Derfor måtte vi ty til nogle små tricks, ligesom vi fik en række gode råd fra betonelementproducenten Spæncom således, at vi rent faktisk kunne gennemføre projektet,” forklarer Søren Munkholm videre.
Blandt andet var man nødt til at lave en såkaldt forskydningsforstærkning, og helt konkret skete det på den måde, at dækkene blev forstærket ved hjælp af stålplader således, at spændingen i dækkene blev bevaret, når man skar dem ud. Dernæst er de hejst ned, har fået monteret konsolbeslag og er blevet vinklet samt hejst i position til den nye funktion som trappe. Oven på dækkene har man så monteret selve trappetrinene, men det siger sig selv, at det har været en både kompleks og krævende opgave.
Projektet indgår som en del af en række cases med fokus på genbrug af bærende konstruktioner, som er samlet af ABC Rådgivende Ingeniører samt Teknologisk Institut og udgivet af Social- og Boligstyrelsen. I denne kan man blandt andet studere de ingeniørmæssige refleksioner, og her anføres det, at da bygningen tidligere har været anvendt til erhverv samt, at den i fremtiden skal anvendes til kontorformål, var der så at sige bæreevne i reserve grundet mindre etagebelastning.
Blandt andet derfor har det været muligt at nedtage TT-dækkene og konvertere dem til nye formål. De primære fordele ved at genanvende eksisterende bygningsdele er blandt andet øget fokus på bæredygtighed gennem sparede byggematerialer, og projektet er da også DGNB-certificeret efter guldstandarden. Samtidig har det dog også fået prædikatet DGNB-Diamant, som understøtter de arkitektoniske kvaliteter i et DGNB-certificeret byggeri, hvilket projektet på Thoravej med al tydelighed lever op til.
I pjecen fra Social- og Boligstyrelsen kan man i forbindelse med de ingeniørmæssige overvejelser desuden læse, at certificeringsordningen som sådan ikke har skabt problemer. Dette kunne dog godt have været tilfældet, hvis ikke dialogen imellem de projekterende parter og en certificeret statiker var opsøgt tidligt i projekteringsfasen. Ifølge certificeret statiker og teknisk direktør Michael Panton Lind fra ABC Rådgivende Ingeniører er det et vigtigt parameter, fordi det kan være svært at fremskaffe dokumentation for især ældre byggeri.
Den oprindelige bygning blev opført med et søjle-/bjælkesystem i beton og TT-etagedæk. Grundstrukturen i det statiske system er bevaret og blotlagt som designdrivende element, men der er dog områder i bygningen, hvor man har måtte ændre det statiske system. Hele løsningen er dog tænkt ud fra et princip om, at bygningen skal genanvende sig selv.
Projektet på Thoravej 29 omfatter ombygning af en ejendom på fire etager med et samlet areal på 4.621 kvadratmeter samt 1.715 kvadratmeter kælder. Cirka halvdelen indrettes med værksteder, atelier, udstillingsrum og café. Den anden halvdel indrettes til kreative kontorarbejdspladser. På facaden udvides med cirka 150 kvadratmeter tilbygningsareal. De nye lokaler skal blandt andet huse kunstinstitutionen Art Hub Copenhagen og fungere som nyt hovedkontor for bygherren Bikubenfonden. Entreprenør er Hoffmann, mens Pihlmann Architects har været arkitekter og ingeniøropgaven er blevet varetaget af ABC Rådgivende Ingeniører.