Betonbranchen har rykket sig markant på klimadagsordenen. Alligevel er fortællingen om beton ikke fulgt med ude i markedet. Det vil Jesper Knudsen, ny bestyrelsesleder i Fabriksbetonforeningen og direktør i Unicon, gøre noget ved.
”Vores største opgave som forening er at sikre, at vores produkter har en berettigelse fremover. Vi har jo set et strammere bygningsreglement for et år siden, som bliver skærpet igen næste år. Vi skal sikre os, at vi er på spillepladen, for vi har brug for beton til vores bygninger, sikre vores kyster og udbygge forsvaret,” siger Jesper Knudsen, der også er en del af Dansk Betons bestyrelse.
Det er en bunden opgave at reducere CO2-aftrykket fra beton, hvilket tydeligt afspejles i Dansk Betons netop vedtagne strategi. Den har blandt andet målsætninger om, at branchen i 2030 skal have reduceret CO2-aftrykket med 90 procent i forhold til 2019, og om at tage al nedbrudt beton tilbage til betonindustrien. Ambitiøse målsætninger. Men Jesper Knudsen er optimistisk, for udviklingen er allerede godt i gang og foregår på flere parametre, blandt andet ved at få mere genanvendt beton ind i produktionen af ny beton:
”Vi skal have så meget nedknust beton som muligt i vores produktion. Vi er allerede lykkedes med 100 procent genanvendt tilslag i et par projekter, så det kan lade sig gøre. Men det kræver, at bygherrer, rådgivere og entreprenører rykker sammen i bussen og planlægger projektforløbet, så vi får adgang til nedknust beton, for eksempel ved at udpege de bygninger, der skal rives ned og allokere betonen til projektet på forhånd,” siger Jesper Knudsen.
Beton kan bruges igen og igen. Det handler i høj grad om at få adgang til den brugte beton, så den ikke ender som bærelag i vejbygning, men indfrier sit potentiale i et nyt projekt.
”Vi har brug for at holde betonen i kredsløb, så vi kan bruge den igen og igen. På den måde mindsker vi også trækket på jomfruelige ressourcer,” siger Jesper Knudsen.
Et andet indsatsområde er at bekæmpe overdimensionering. Nogle statikere lægger ekstra på i form af øgede styrker eller mængder for at være helt sikre, eller bruger standardiserede løsninger, der er mere robuste, end der er behov for. Det giver dårlige tal for betonen, når bygningens klimaregnskab gøres op:
”Alene ved at designe konstruktionerne smartere og kun bruge beton i de mængder og styrker, der er behov for, kan man reducere CO2-aftrykket fra både bygninger og anlægsprojekter med 25-30 procent i forhold til ’standardløsningen’,” lyder det fra Jesper Knudsen.
Mere genanvendelse og smartere dimensionering er to metoder til at opnå bedre klimatal. Et tredje svar kommer fra nye teknologier. Jesper Knudsen følger forsøgene med CO2-fangst på Aalborg Portland tæt. Anlægget er godt undervejs og forventes i drift omkring 2030. Derudover arbejdes der på mange andre projekter med at reducere cementindholdet i betonen med tydelig effekt på CO2-regnskabet.
”Der foregår så meget i betonbranchen lige nu. Vi har virkelig rykket os. Men resten af byggeriet har ikke helt forstået det. Der er stadig en opfattelse af beton som en klimasynder. Derfor sætter vi ekstra blus under markedskommunikationen efter sommerferien. Vi skal have bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører til at forstå, at betonbranchen har rykket på den grønne dagsorden,” siger Jesper Knudsen.
Mens der skal skrues op for markedsføringen overfor byggebranchen, skal der også sættes ind på de indre linjer, så alle kommer med på den grønne omstilling. De store virksomheder finder nok vej selv. Men Jesper Knudsen er optaget af, at hele branchen følger med – også de mindre virksomheder.
”De store skal jo nok lykkes med at komme ud over rampen, men vi har også nogle mindre spillere, som kommer til at rebe sejlene. Som brancheforening skal vi sikre os, at alle kommer med ombord. Derfor har vi blandt andet udviklet et fælles EPD-værktøj, som alle medlemmer af Dansk Beton kan bruge. Men de mindre medlemmer bliver også nødt til at gøre en indsats. Omstillingen kommer ikke af sig selv. Det kræver en aktiv indsats fra os alle sammen,” slutter Jesper Knudsen.