Mens Dansk Betondag 2026 blev afviklet, var man i fuld gang med at sænke tunnel element nummer fire. Det vil sige, at man næsten har skabt én kilometer tunnel. Så mangler der kun 17 kilometer i det storstilede projekt, der kommer til at danne fundament for viden om, hvordan fremtidens store infrastrukturprojekter udføres bedst muligt.
Foto: Femern Bælt”En af de foreløbige læringer ved Femern Bælt-projektet er at have fokus på den rette kvalitet. Vores mål er ikke den højeste kvalitet, men den rigtige kvalitet, både i forhold til anvendelse, egnethed og bæredygtighed.” Sådan sagde Concrete Development Manager i Femern Link Contractors og Senior Project Manager i Per Aarsleff, Ingrid Ahrenkilde, da hun på Dansk Betondag 2026 i Maribo gav en status på etableringen af verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland.
Hun forklarede videre, at kvalitet skabes gennem performance, ikke gennem overdimensionering. Dermed indikerede hun en proces, der handler om at indhente erfaring samt ikke mindst om løbende optimering af kravene til projektet med henblik på ikke blot at skabe det bedst mulige projekt her og nu, men også at sikre, at fremtidige infrastrukturløsninger bliver så gode som muligt. Femern Bælt-projektet er altså med til at skabe erfaring for fremtiden.
”Fremtidige krav til materialer og beton bør i højere grad afspejle funktionsbaserede krav til konstruktionen frem for traditionelle foreskrevne krav. Betonens egenskaber udvikler sig over tid, og den bliver til stadighed bedre. Derfor skal der skabes mulighed for at anvende nye teknologier, materialer samt bindemiddelsystemer. Læring fra igangværende projekter skal omsættes til kontinuerlig optimering, således at fremtidige løsninger bliver mere effektive, ressourcebevidste og klimavenlige,” sagde Ingrid Ahrenkilde videre.
”Velkendt teknologi handler om de State-of-the-Art-rapporter, der blandt andet blev udarbejdet i forbindelse med konstruktionen af Øresundsforbindelsen. Men der er sket meget siden, så derfor er der blevet tilføjet en række nye fokusområder, hvor der er udarbejdet nye rapporter,” forklarede Anette Berrig fra Sund & Bælt Holding.
Foto: Henrik MalmgreenPå nuværende tidspunkt er mere end 1,2 millioner kubikmeter beton produceret, pumpet og udstøbt i forbindelse med projektet, hvilket har givet et omfattende datamateriale fra styrke-, holdbarheds- og produktionskontrol. Det giver et unikt grundlag for optimering af fremtidige projektkrav til materialer og beton i de næste store infrastrukturprojekter. Femern Bælt-projektet er altså ikke blot stort i sig selv, men kommer også til at inspirere kommende projekter som f.eks. Østlig Ringvej.
Ingrid Ahrenkilde forklarede, at mere end 60 pre-testede mix designs er udviklet til Femern Bælt-projektet, og at de alle er verificeret gennem et omfattende testprogram, der har haft fokus på en række områder såsom densitet, konsistens, holdbarhed, pumpbarhed og brandbestandighed, ligesom man har testet en række fiberarmerede løsninger, hvor der er tilsat stålfibre til betonen som alternativ til traditionel armering.
Når det gælder densitet, har man arbejdet med en betondensitet på op til 3.100 kilo pr. kubikmeter, mens man for så vidt angår konsistens har arbejdet med flere varianter af No-Slump-beton - en meget stiv betonblanding med et lavt vandindhold - og selvkompakterende beton. Med henblik på at opnå den optimale holdbarhed har man arbejdet med beton med og uden luftindblanding, og for at sikre maksimal brandbestandighed har man arbejdet med beton indeholdende polypropylenfibre.
”Betonens egenskaber udvikler sig over tid, og den bliver til stadighed bedre. Derfor skal der skabes mulighed for at anvende nye teknologier, materialer samt bindemiddelsystemer. Læring fra igangværende projekter skal omsættes til kontinuerlig optimering,” sagde Ingrid Ahrenkilde på Dansk Betondag.
Foto: Henrik MalmgreenPå scenen kunne man ligeledes opleve Anette Berrig fra bygherren Sund & Bælt Holding, der fortalte, at man ud fra betonstrategien, hvor grundkravet er 120 års designlevetid uden initiering af korrosion eller større reparationsarbejder, har valgt en tilgang, der bygger på velkendt teknologi med positive resultater under tilsvarende forhold, som er anvendt ved konstruktionen af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Mantraet i den forbindelse er altså, at der ikke må konkurreres på kvaliteten.
Standarderne EN 206 og EN 13670 er anvendt som grundlag, ligesom der har været tale om et omfattende program af forprøvninger samt prøvestøbninger i fuld skala, der skal være med til at sikre 120 års levetid. Et kvalitetsprogram er blevet understøttet af overensstemmelsesprocedurer, ligesom systemer for certificering og akkreditering sikrer kvaliteten af såvel materialer som prøvetagning.
”Velkendt teknologi handler om de State-of-the-Art-rapporter, der blandt andet blev udarbejdet i forbindelse med konstruktionen af Øresundsforbindelsen. Men der er sket meget siden, så derfor er der blevet tilføjet en række nye fokusområder, hvor der er udarbejdet nye rapporter. De dokumenterer det tekniske grundlag for kravene til projektet og fungerer sammen med den overordnede strategi som støtte for projektledelsen,” forklarede Anette Berrig.
Ud over at betonkvaliteten kontrolleres hvert kvarter under en støbning, udtages der også prøver, som får lov til at hærde, inden der sker en trykprøvning. Desuden laves der udflydningsprøver. Betonen skal være helt perfekt for at kunne klare en levetid på minimum 120 år i et særdeles barskt og aggressivt miljø.
Foto: Henrik MalmgreenMan har blandt andet kigget på cement og tilsætning, anvendelse af blandede cementer med formalet og granuleret højovnsslagge og specifikationer for tilslag. Derudover er der arbejdet med overensstemmelsesattestering af produktkvalitet, udtørringsbeskyttelse af betonen, selvkompakterende beton, frostbestandighed, høj hærdetemperatur samt chloridinitieret armeringskorrosion.
Da der ikke findes nogen velkendt og velafprøvet dokumentationsmetode for det forhold, har man benyttet den eksponeringsplads, der tidligere lå i Rødbyhavn, men som nu er flyttet til Spodsbjerg Færgehavn. Den har spillet en væsentlig rolle for projektet og er blevet benyttet til indsamling af data over tid i en proces, hvor forskellige betontyper er blevet eksponeret for havvand, som Femern Bælt-forbindelsen skal befinde sig i over en periode på mindst 120 år.
15 forskellige betontyper er blevet testet på eksponeringspladsen, blandt andre lavalkali-sulfatbestandig CEM I-beton, kombinationer med og uden mikrosilica og flyveaske, beton med slaggesement CEM III/B - både færdigblandet og CEM I tilsat GGBS (Ground Granulated Blast-furnace Slag) - selvkompakterende beton samt beton med og uden luftindblanding. Korrosionsmonitoreringen fortsætter løbende, da testplatformen giver vigtig viden for fremtiden.