BETONBRANCHEN HAR BLÆST TIL KAMP FOR ET BEDRE IMAGE

Når man ankommer til Maribo på Lolland, kan man godt føle sig lidt hensat til en tidslomme. For at bruge et udtryk af forfatteren Frank Jæger er der tale om ”ædel provins” med små, lave murstenshuse, der ligger skulder ved skulder. Beton er ikke lige det første, man tænker på, men ikke desto mindre er der mindre end en halv times kørsel ned til Femern Bælt, hvor det gigantiske infrastrukturprojekt, Femern Bælt-forbindelsen, er under opførelse. 

Det kom da også til at sætte sit tydelige aftryk på Dansk Betondag 2026, arrangeret af Dansk Betonforening, som blev holdt i netop Maribo den 24. og 25. september. Både i form af indlæg på konferencen og en ekskursion til byggepladsen på arrangementets andendag, hvor deltagerne fik mulighed for at se såvel udstillingscenteret som udsigtspunktet Pilen og ikke mindst de gigantiske støbehaller.

SKAL HAVE ET NYT IMAGE

Netop i de dage, hvor konferencen fandt sted, var man i gang med at sænke det fjerde element ned på havets bund, og der er vel næppe nogen, der har fantasi til at forestille sig, at man kan konstruere en 18 kilometer lang sænketunnel uden brug af beton. Der er vel næppe nogen heller, der kan forestille sig en bygge- og anlægssektor, hvor beton ikke indgår som et helt naturligt materiale, ganske som det har været tilfældet i årtier.

Ikke desto mindre har beton et markant imageproblem at slås med. Det konstaterede Jesper Knudsen, der er administrerende direktør i Unicon A/S samt bestyrelsesleder i Fabriksbetonforeningen. Han sagde således fra scenen, at imagemæssigt ligger betonindustrien på linje med tobaksindustrien. Måske en pointe, der er trukket lidt hårdt op, men ikke desto mindre en pointe med rod i virkeligheden.

FAKTA FREM FOR FØLELSER

”Vi er i en tid, hvor vi oplever stor konkurrence fra andre typer af materialer. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med fakta frem for med følelser. Som branche er det nødvendigt at yde en stor indsats, og vi skal for alvor til at erstatte en lidt for reaktiv tilgang med en langt mere proaktiv tilgang,” sagde Jesper Knudsen. I den forbindelse kom han ind på Dansk Betons nye strategi, Beton i Bevægelse, som blandt andet har resulteret i udarbejdelsen af en interessentanalyse.

Den er foretaget blandt både politikere, rådgivere, arkitekter og flere andre interessenter, herunder også de studerende i byggebranchen, hvis stemme det også er vigtigt at lytte til. Grundlæggende viser analysen, at innovationspotentialet i betonbranchen er stort, at betonbranchen er en energiintensiv industri, der ses som tung og sort, at grøn handlekraft er mere end CO2-besparelser, samt at betonbranchen skal genopbygge troværdighed i værdikæden og i samfundet.

EN DRIVKRAFT I SAMFUNDET

”Ja - innovationspotentialet ér stort, men jeg kan ikke tilslutte mig, at vi har med en tung og sort industri at gøre. Her glemmer man forskellen på beton- og cementindustrien. Omkring den grønne handlekraft er jeg helt enig i, at CO2-besparelser ikke kan stå alene, ligesom jeg er helt enig i, at vi skal genopbygge betonbranchens troværdighed. Vi ses som en branche, der er konservativ og reaktiv, så derfor er det vores opgave at ændre det mindset. Det er en opgave, hvor vi skal gå forrest i forhold til vores samarbejdspartnere,” uddybede Jesper Knudsen.

I Dansk Beton har man en vision om, at byggeri og anlæg i beton skal være en drivkraft for fremtidens robuste samfund i balance med klima, biodiversitet og råstoffer. Missionen er at være med til at drive betonbranchens grønne omstilling samt at synliggøre moderne betonløsningers værdi for bygge- og anlægssektorens værdikæde og for samfundet. Det har resulteret i fire konkrete målsætninger, som Jesper Knudsen ligeledes kommenterede på.

AMBITIØS, MEN REALISTISK

”To vigtige målsætninger er dels, at al nedbrudt beton skal tages tilbage til betonindustrien, samtidig med, at overforbrug af beton og armering skal bringes til ophør. Desuden er det vigtigt at nedbringe og deklarere betonprodukters aftryk på off-site-biodiversitet, der dækker over indvirkningen på natur og arters mangfoldighed uden for et byggeprojekts matrikel, ligesom betonbranchens CO2-aftryk skal reduceres med 90 procent i forhold til 2019,” forklarede Jesper Knudsen. En stor ambition, men en realistisk ambition, mener han.

Ud over at kræve en indsats på tværs af hele betonbranchen kræver det ligeledes en indsats internt i Dansk Beton for at nå i mål. Blandt andet derfor har man ansat en Public Affairs- og PR-konsulent, ligesom der er nedsat et kommunikationsudvalg med relevante stakeholders, der skal styrke den eksterne kommunikation. Det er endvidere besluttet at etablere et Advisory Board, der skal hjælpe med at anskue omverdenen så facetteret som muligt.

SKAL TÆT PÅ POLITIKERNE

I det daglige skal strategiarbejdet i Dansk Beton manifestere sig gennem fire nedsatte udvalg med nøglepersoner fra betonbranchen, nemlig et CO2-udvalg, et råmaterialeudvalg, et biodiversitetsudvalg og et optimeringsudvalg. I Jesper Knudsens optik er der dog ikke nogen tvivl om, at det er mindst lige så vigtigt at styrke indsatsen inden for Public Affairs. Det er ganske enkelt essentielt at komme tættere på Slotsholmen, mener han.

”Vi skal styrke kontakten til de politiske ordførere og de politiske rådgivere samt relevante ministerier og styrelser således, at man ikke er i tvivl om betonbranchens holdninger. Desuden er det vigtigt at styrke samarbejdet med en række forskellige interessenter generelt i byggebranchen, blandt andre Bygherreforeningen, Arkitektforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt bygherrer og investorer, kommunerne og de grønne organisationer,” afsluttede Jesper Knudsen.