22.01.25 Nyheder

RELIGIONSKRIGEN MELLEM BETON OG TRÆ ER SLUT

Hybridbyggerier, hvor beton og træ supplerer hinanden konstruktionsmæssigt, skyder op over alt i landet. Tendensen er tydelig. Flere typer af materialer skal arbejde sammen i bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling i byggeriet.

Anvendelsen af træ som konstruktionselement så for alvor dagens lys i forbindelse med opførelsen af UN Village i Ørestad. Her blev der ikke blot brugt træ til facadebeklædning. Træ indgik også som det bærende element i en af de fem karreer, som byggeriet omfatter. Desuden spiller træ en væsentlig rolle i forbindelse med såvel etageadskillelser som tagkonstruktioner.

Foto: Sweco

At forskellige typer af byggematerialer hver på sin måde indgår i et byggeri, er der ikke noget nyt i. For eksempel ses beton og træ ofte spille sammen i en bygnings arkitektoniske og designmæssige udtryk. Nyt er det imidlertid, at netop disse to materialer set ud fra et konstruktionsmæssigt aspekt i dag er blevet ligeværdige partnere. Nyt er det også, at der ikke længere er tale om en religionskrig, hvor tilhængerne af beton og træ står for to forskellige trosretninger.

En række byggeprojekter er et godt bevis på dette, og ofte er det bygherres ønske om et byggeri, der er så bæredygtigt som muligt, der skinner igennem. Et tydeligt eksempel herpå er UN17 Village i Ørestad, hvor ejendomsudviklingsselskabet NREP har omsat FN’s 17 Verdensmål til 200 bæredygtighedstiltag. Her har man valgt træ som den bærende konstruktion i den ene af byggeriets i alt fem karreer, mens man har valgt beton i de fire øvrige.

HOLDNINGER ER AFLØST AF FAKTA

Dette byggeri blev sat i gang i 2020, og dengang var træets anvendelse i bærende konstruktioner lidt af et eksperiment. Siden har byggebranchen lært en del, og kigger man på byggerier som f.eks. AP Ejendommes nye erhvervsdomicil på Marmormolen i København, Bosch’s nye hovedsæde i Ballerup eller Julemærkefondens nye administrationsbygning i Roskilde, er fællesnævneren, at beton og træ på smukkeste måde spiller sammen på forskellig vis i bygningskonstruktionen.

Ifølge Mette Glavind, der er direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, kommer valget af materialer an på, hvad man skal bygge og hvorhenne. Fremmer man et materiale frem for et andet, sætter man udviklingen i stå hos producenterne. Rammekrav derimod kan være med til at skabe sund konkurrence og fremme innovation, siger Mette Glavind.

Foto: DTU

”Hvis vi kigger fire til fem år tilbage, stod tilhængerne af henholdsvis beton og træ stejlt over for hinanden. Sådan er det ikke mere. Holdninger er i høj grad blevet afløst af fakta, og jeg er ret sikker på, at blandt andet de voksende klimakrav i lovgivningen har været med til at styrke denne udvikling,” siger direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavind, idet hun understreger, at tendensen ses hos såvel private som offentlige bygherrer.

STUDERENDE DRIVER UDVIKLINGEN

På Teknologisk Institut oplever hun det helt konkret på den måde, at kompetencerne inden for de forskellige byggematerialer i dag arbejder langt mere på tværs. Ikke blot med henblik på nye samspilsformer mellem beton og træ, men også nye samspilsformer i forhold til de mange nye typer af byggematerialer, blandt andre de biogene, der i disse år kommer på markedet. Derfor arbejder man på Teknologisk Institut da også tæt sammen med både bygherrer og materialeproducenter.

Per Goltermann, der er professor og studieleder ved DTU Construct, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, er helt enig i Mette Glavinds betragtninger. Som ansat ved en uddannelsesinstitution har han især noteret sig stor interesse blandt de studerende for at bryde med tidligere traditioner og holdningen om, at ”sådan plejer vi at gøre.” Som ekspert i betonkonstruktioner ser han således kombinationen med træ som en helt naturlig udvikling.

På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, hvor professor Per Goltermann underviser, har man stor erfaring i samspillet mellem beton og træ, især med fokus på bæredygtighed. Blandt andet i form af den nyopførte bygning Climate Challenge Laboratory, der skal certificeres til DGNB Guld. Her udnytter man samspillet mellem de forskellige materialer kvaliteter optimalt

Foto: DTU Campus Service

VIDENSNIVEAUET FLYTTES LØBENDE

”Der er mange aspekter i bæredygtighed og grøn omstilling, men det er indlysende, at vi ikke bare kan fortsætte med at gøre, som vi plejer i byggebranchen. Derfor synes jeg, det er glædeligt at opleve, at de studerende både er innovative og kritiske i deres tilgang til byggeriet. Det er med til at flytte vidensniveauet,” siger Per Goltermann og føjer til, at den udvikling, der ligeledes sker i betonbranchen, yderligere er med at understøtte udviklingen.

Her tænker han blandt andet på det arbejde, der sker med at udvikle alternative bindere, nye og mere CO2-reducerende cementtyper samt den indsats, der sker inden for design- og materialeoptimering. Byggebranchen har selv taget initiativ på en lang række områder, og han ser en fremtid, hvor betonbranchen bliver en langt mere konkurrencedygtig partner i byggeriet. Både ved at gribe i egen barm og gennem øget samspil med andre materialetyper.

I DAG UDFORDRES MATERIALERNE

Ganske som Mette Glavind mener Per Goltermann, at lovgivningen i almindelighed og strammere LCA-krav i særdeleshed har været med til at flytte byggebranchen. Tingene er ikke længere givet, når et nyt byggeprojekt sættes i søen. Muligheder samt materialer udfordres, og valgene er ikke på forhånd afgjort af vanens magt, når designprocessen går i gang. Det er ligeledes en udvikling, man har mærket i de byggeprojekter, DTU selv står for på campus i Lyngby.

Det er ikke kun bæredygtighed, der har gjort, at Climate Challenge Laboratory på DTU er opført både i beton og i træ. De følsomme måleinstrumenter og kraftige mikroskoper stiller nemlig høje krav til vibrationsfri områder. Derfor er hele bygningens fundament og etagerne med laboratorierne i bygningens nordlige del støbt i beton, mens den sydlige del, der rummer kontorer, atrium, mødelokaler og seminarrum, er opført i træ.

Foto: DTU Campus Service

Niels Morsing, der er centerchef ved Teknologisk Institut med speciale i træbyggeri, har tidligere udtalt til Dagbladet Børsen, at hvis træ som materiale virkelig skal gøre en klimamæssig forskel ved at erstatte mere klimatunge byggematerialer som for eksempel beton, skal det bruges til bærende konstruktioner, hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud. Men virkeligheden ser en gang imellem en kende anderledes ud.

BETON HAR FÅET EN NY FREMTID

Rent konstruktionsmæssigt har træ en væsentlig begrænsning sammenlignet med beton, nemlig langt lavere vægt. At opføre et 1-familieshus i træ på skruefundament er der ingen statiske udfordringer i, men lige så snart, vi taler større byggerier, er det urealistisk kun at tænke i træ. Derfor vil eksempelvis større kontorbyggerier i træ normalt også rumme stabiliserende trappe- eller elevatorskakte udført i beton.

”Ligeledes vil man typisk se en kælderkonstruktion støbt i beton, lige som man ofte vil bruge beton som stabiliserende vægtfaktor oven på eksempelvis dæk, der er udført i træ. Desuden kan der være lyd- og brandmæssige udfordringer, der gør det nødvendigt at kombinere de to materialer. Men fordelen er, at i de situationer, hvor vægt er afgørende, for eksempel i form af støbninger oven på trædæk, behøver man ikke bruge beton i høj styrke og med højt CO2-aftryk,” slutter Per Goltermann.

Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold