Lysindfaldet i køkkenet kommer fra ovenlysvinduer i form af et udskud, der er påstøbt husets facade. Det giver en spektakulær lyseffekt over køkkenbordet.
Foto: Karl ChristiansenDet er næsten som at se en scene fra en film med Indiana Jones. Forestil dig Harrison Ford sidde i dybet af et gravkammer, mens han venter på, at solen bryder igennem, hvorefter den skinner ind gennem et lille hul og lade sine stråler ramme et ganske bestemt punkt, som dernæst bliver næste ledetråd i jagten på en forsvunden skat. Knapt så eksotisk er det i det sommerhus i Tversted i Nordjylland, som vi beskriver her, men konceptet er det samme.
Her har ejeren opført en 50 kvadratmeter stor tilbygning, der er støbt in situ, og det har blandt andet givet mulighed for at udnytte betons utrolige formbarhed på en helt unik måde. I en af væggene finder man således to vindueshuller, der er støbt således, at både bygherre og dennes hustru har helt deres egen solbelyste plet på gulvet præcis klokken 12.00 på hver deres respektive fødselsdag - forudsat altså, at solen skinner.
De rå gulve og vægge giver tilbygningen en helt unik udtryksform. Vindueshullerne i væggene fanger lyset, og sammenlignet med standardvinduer tilfører det huset et ekstra betydningslag, som støbningen in situ giver mulighed for.
Foto: Karl ChristiansenSTOLTE FORMÆSSIGE TRADITIONER
”Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel på de kreative muligheder, beton giver.” Det siger arkitekt på projektet, Karl Christiansen, der har arbejdet et langt liv med materialet og er Professor Emeritus ved Arkitektskolen Aarhus. Netop materialets formbarhed har fascineret ham gennem hele karrieren, en fascination, han dedikeret giver videre til de studerende. Hvis man hælder beton i en gummistøvle, ja så får man det præcise aftryk af en gummistøvle, som han udtrykker det.
”Jeg ved godt, at der rundt omkring i landet står betonbyggerier, hvor det visuelle udtryk er mindre heldigt, men vi har også en række designklassikere, der har været med til at løfte beton helt op på øverste trin af arkitekturstigen. Jeg kan eksempelvis nævne Glasalstrup I Hasselager, der er opført som administrationsbygning for glasfirmaet J.A. Alstrup i 1965 og er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen,” forklarer Karl Christiansen.
Huset er tegnet af arkitekt Karl Christiansen samt Suna Cenholt Arkitekt maa. Bygningskonstruktør har været Tegnestuen Emmersbæk, mens hovedentreprenør har været Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning.
Foto: Karl ChristiansenVI SKAL VÆK FRA MASSEFREMSTILLING
Han nævner Friis og Moltke samt Jørgen Utzon som andre eksempler på arkitekter, der i dag står for spændende byggerier, som ikke havde kunnet lade sig gøre uden beton, og det er blandt andet i formbarheden samt de kreative udfoldelsesmuligheder, at Karl Christiansen ser betons fortsatte eksistensberettigelse i den danske byggetradition. En berettigelse, der i høj grad understøttes af teknologi, der på fornem vis bakker op om den visuelle leg med materialet.
”I mine øjne er arkitektur en kunstart, og beton i sig selv har ingen vilje. Den tilpasser sig fuldstændig den forskalling, den hældes i og med de digitale værktøjer, der vinder ind i byggeriet, ser jeg gode muligheder for, at vi i højere grad kan komme væk fra at arbejde med de standard betonelementer, vi kender i dag. Det er en industrialiseret proces, der langt fra tilgodeser det enkelte menneskes individuelle behov,” mener Karl Christiansen.
Når man er inde i stuen, kan man ikke se, der er glas i vinduerne i gavlen. Vindueshullerne er støbt på stedet, og der er ingen karme eller samlinger. Glasset er derefter fuget direkte ind i væggens støbte betonfals.
Foto: Karl ChristiansenFRA STANDARD TIL UNIKAPRODUKT
Med det mener han, at teknologi giver mulighed for langt mere skræddersyet byggeri. Det er så at sige blot et spørgsmål om, hvad vi taster ind i computeren, for teknologi gør det nemt at fravælge den repeterende proces, der i dag kendetegner den måde, vi producerer betonelementer på. Nye forskallingsmetoder kombineret med teknologi og ikke mindst 3D-print af beton gør det muligt at konvertere betonelementet fra industriprodukt til unikaprodukt.
”Blandt andet fordi beton som materiale accepterer enhver given form, vi som arkitekter definerer. Derved kan vi skabe et langt mere organisk byggeri,” forklarer Karl Christiansen. Han er helt med på, at det er vigtigt også at have fokus på at gøre beton så klima- og miljøvenlig som muligt. I hans optik handler det dog ikke kun om bæredygtighed, men også om det, han kalder for værendygtighed, altså at vi skaber boliger, der løsriver sig fra den firkantede konformitet.
Karl Christiansen opfatter beton som et organisk materiale, der - når det som her står ubeskyttet uden klimaskærm - optager CO2, hvilket faktisk tæller som et plus på miljøregnskabet. Desuden synes han, at huset i form og udtryk passer fint ind i klitlandskabet.
Foto: Karl ChristiansenFOKUSER MERE PÅ MULIGHEDERNE
Beton er i mange kredse et udskældt materiale, men Karl Christiansen ser en række tiltag, der skal være med til at sikre betonen en vigtig rolle i fremtidigt byggeri. At gøre beton attraktiv i formgivningsmæssig henseende er for ham oplagt, men han understreger endvidere vigtigheden af i videst mulige omfang både at reducere betonens CO2-aftryk og at gentænke de konstruktionsmæssige principper, der i en menneskealder har været byggebranchens facitliste.
Karl Christiansen er overbevist om, at nye, digitale teknologier vil være med til at styrke de arkitektoniske udtryksformer og gøre op med dagens firkantede konformitet - vel at mærke uden, at byggeriet bliver dyrere. Foto:
Foto: Karl Christiansen”Vi sløser ganske enkelt med betonen, så derfor mener jeg også, at vi skal til at arbejde langt mere kritisk med beton som materiale og anvende den de steder i de mængder og typer, der giver mening. En gang imellem synes jeg argumentationen mod beton bliver lidt skinger, og jeg synes, vi i langt højere grad skal fokusere på muligheder frem for problemer. Det vil gøre det muligt at arbejde konstruktivt med såvel materiale som nye arkitektoniske udtryksformer,” slutter Karl Christiansen.
