Skaderne på INCO bygningen i Kødbyen viste sig som traditionelle dæklagsskader i form af revner samt kantafskalninger i søjler og bjælker, initialskader typisk i form af stenreder, som er sket under selve støbningen og siden dækket af puds, samt - som det ses i toppen af den midterste søjle - revner i overgangen mellem søjler og bjælker.
Foto: Dansk BetonundersøgelseProgrammet til årets Betonreparationsdag spændte vidt. Magasinet BETON har tidligere omtalt projektet med renovering af den eksisterende museumsbygning ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt reglerne for CE-mærkning og anvendelse af produkter til betonreparation. Men der var også indlæg om renovering af eksisterende betonbelægninger samt de nye AAB’er og håndbøger vedrørende reparation samt overfladebeskyttelse af beton.
Og så havde Morten Holten fra Dansk Betonundersøgelse et indlæg om fejl samt ikke mindst læring i forbindelse med undersøgelse af betonreparationer, helt konkret med udgangspunkt i en bygning i Kødbyen i København. Men selvom udgangspunktet var en specifik bygning, kunne han fortælle, at mange af de skader, han har set på denne bygning fra 1934, der blandt andet huser INCO, ligeledes ses mange andre steder, og det samme gælder mangelfuld reparation.
”Alt for tit ser vi, at der er repareret eller renoveret uden indledende forundersøgelse. Det ser vi selv på store projekter, men grundlaget skal være på plads, det vil sige, at man skal have et indgående kendskab til skadesårsagen. Ellers handler man i uvidenhed,” sagde Morten Holten i sit indlæg.
Foto: Henrik Malmgreen”Alt for tit ser vi, at der er repareret eller renoveret uden indledende forundersøgelse. Det ser vi selv på store projekter, men grundlaget skal være på plads, det vil sige, at man skal have et indgående kendskab til skadesårsagen. Ellers handler man i uvidenhed. Morten Holten konstaterede videre, at han både ser dårlige reparationer udført med gode materialer og gode reparationer udført med dårlige materialer - og han ved godt, hvad han foretrækker.
VI SKAL VISE, HVAD DER KAN GÅ GALT
”En reparation, hvor man har tænkt sig om og brugt sin håndværksmæssige kunnen er klart at foretrække, selvom materialerne ikke har været optimale,” sagde han videre, og i den udtalelse kan man efter alt sandsynlighed lægge en begrundet formodning om, at han mener, der alt for ofte sjuskes med de reparationer, der udføres. Som han sagde til deltagerne i salen, er det vigtigt ikke kun at tale om, at ikke alt er smukt og godt, men også at vise, hvad der sker, når tingene går galt.
Morten Holten sagde i sit indlæg, at når man laver betonundersøgelser, er det ikke nok blot at kigge på borekerner. Det er mindst lige så vigtigt at kigge på borekernehullet, som også giver mange data. Her ses tydeligt et jævnt, vandret støbeskel, den behuggede oprindelige konstruktionsbeton, reparationsbeton samt reparationsmørtel. Skaden er identificeret som mangelfuld udfyldning samt svag eller ingen vedhæftning.
Foto: Dansk BetonundersøgelseBetonundersøgelsen i Kødbyen blev udført for EKJ Rådgivende Ingeniører, og helt konkret blev den udført på en in-situ støbt, kuppelformet tagkonstruktion med en længde på 100 meter og en bredde på 10 meter. Taget er understøttet af et system med søjler og bjælker, og mellem søjlerne er en halvvæg med vinduespartier øverst. Undersøgelsen viste, at der var revner i det meste af denne tagkonstruktion.
DÅRLIGE POSTKASSEREPARATIONER
”De fordelte sig typisk på tre typer, nemlig traditionelle dæklagsskader i form af revner samt kantafskalninger i søjler og bjælker, initialskader typisk i form af stenreder, som er sket under selve støbningen og siden dækket af puds med korroderet armering til følge, samt endelig revner i overgangen mellem søjler og bjælker, som blandt andet kan skyldes støbeskel,” forklarede Morten Holten.
Dette kernehul viser armering og behugget konstruktionsbeton, et jævnt, vandret støbeskel, påført primer/korrosionsinhibitor, reparationsbeton samt reparationsmørtel. Også her er der tale om mangelfuld udfyldning samt svag eller ingen vedhæftning og endvidere reaktivering.
Foto: Dansk BetonundersøgelseUndersøgelserne blev foretaget med ophugning i områder med skader, borekerner, der blev sendt til makroanalyse, borekerner, der blev sendt til vejledende trykprøvning samt mikroanalyse. Det viste sig, at en lang række af reparationerne var udført i form af det, som Morten Holten kalder for en dårlig postkassereparation, altså hvor man hugger skaden fri, monterer et stykke træ som forskalling, fylder op med beton og slutter af ved at lukke hullet med håndafsat mørtel.
SER ALT FOR OFTE DE KLASSISKE FEJL
”Ofte foretages en sådan reparation på den måde, at man lader betonen tørre og vender tilbage dagen efter for at lukke med mørtel. Problemet er så blot ofte, at man ikke sørger for korrekt afrensning og behandling af de to overflader. Det giver dårlig vedhæftning, og det kunne vi tydeligt se på de boreprøver, vi udtog,” uddybede Morten Holten. Ligeledes kan der være tale om manglende vedhæftning til støbebetonen, hvilket er en klassisk fejl.
Det kan blandt andet skyldes, at man ikke har hugget nok af, inden reparationen påbegyndes, og det siger sig selv, at hvis en reparation er dårligt udført, giver det en risiko for, at fugt kan trænge ind og korrodere armeringen. Morten Holten understregede endvidere, at der ligeledes udføres alt for mange kosmetiske reparationer, som blot skal holde sådan nogenlunde, indtil en større renovering sættes i værk senere.
