VANDKULTURHUSET BLIVER EN NYSKABENDE SIGNATUR FOR DANSK BETONBYGGERI

”Her er der ikke noget, der er nemt”. Så konkret sammenfatter projektchef Knud Lindhard fra MT Højgaard byggeriet af Vandkulturhuset, der i løbet af andet halvår 2025 kommer til at stå færdigt som et nyt, arkitektonisk vartegn i Københavns Havn. Placeret på det nordvestlige hjørne af Papirøen med Operaen som nabo mod nord og Inderhavnsbroen mod syd bliver det en spektakulær del af en helt ny og eksklusiv bydel.

MT Højgaard er totalentreprenør, mens bygherre er Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, og når Knud Lindhard er så kontant i sin udtalelse, skyldes det blandt andet, at der ikke er ret mange af facadens elementer i byggeriet, der er i lod. Faktisk hælder langt hovedparten af facaderne ganske markant, lige som husets indre også er kendetegnet af arkitektoniske finurligheder, der gør Vandkulturhuset til en konstruktion ud over det sædvanlige.

Himmelstræbende arkitektur

Vandkulturhuset er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, som bestemt ikke har lagt fingrene imellem med henblik på at skabe et byggeri, der i sin himmelstræbende arkitektur matcher boligbyggeriet på Papirøen, som er tegnet af det danske arkitektfirma Cobe og har NCC som totalentreprenør. Udfordringen ved Vandkulturhuset er imidlertid, at de skæve vinkler kendetegner byggeriet både inde og ude, hvilket giver nogle helt usædvanlige udfordringer.

”Derfor har vi valgt at lade Peri Danmark være totalleverandør af al forskalling, lige som de har ansvaret for alle opstillingstegninger. De er trods alt eksperter, når det gælder kendskab til deres egne forme”, forklarer Knud Lindhard videre, idet han tilføjer, at når byggeriet til sin tid står færdigt, vil stort set alle kendte forskallingstyper have været bragt i anvendelse i forbindelse med støbningen.

Kan klare en skibspåsejling

MT Højgaard gik i gang på området i slutningen af 2021, hvor de indledende øvelser til at støbe den 2.300 kvm. store bundplade på en halv meters tykkelse gik i gang. De bestod blandt andet af montering af 132 jordankre, der skal være med til at modvirke, det vandtryk, der kommer nedefra. Selve betonarbejdet gik i gang i starten af 2022, og her et års tid efter er man færdig med et ganske kompliceret spunsarbejde, lige som alle kældervægge er støbt.

Annonce

”Bundpladen er støbt helt ud til spuns, og selve spunsarbejdet har været ganske komplekst, da vi jo har vandet fra Københavns Havn lige på den anden side. Kældervæggene er 6 meter høje, og de er støbt i en ensidet forskalling, hvor betonvæg, forplade, isolering og membran udgør en sandwichkonstruktion. Flere steder er der støbt direkte ud mod spunsen, som i øvrigt er dimensioneret til at kunne klare en påsejling, hvis uheldet skulle være ude”, forklarer Knud Lindhard.

Et barsk miljø at være beton i

Jakob Brenøe, der er formand på byggepladsen, fortæller, at halvdelen af væggene er støbt mod spuns, mens den anden halvdel står frit. Byggeriets tæthed udfordres dog ikke kun af vandet fra havnebassinerne, men ligeledes af grundvandet i området, så også når det gælder spunsarbejdet, er flere forskellige løsningsmodeller bragt i anvendelse. Såvel byggeriets placering som dets anvendelse har altså på mange måder stillet krav til materialer og byggeproces.

”Man kan sige, at byggeriet er udsat for vand både udenfor og indenfor. Uden for er det saltvandet fra Københavns Havn, der står for belastningen, mens det inden for er de mange vandbassiner med klorvand. Derfor anvender vi en aggressiv 35 beton, der visse steder i bassinerne vil blive opgraderet til en aggressiv 45, som netop er meget modstandsdygtig mod klorvand”, forklarer Jakob Brenøe.

Rullearmering er effektivt

Selv om pladsen er snæver på området, har MT Højgaard valgt at arbejde med rullearmering, der sædvanligvis anvendes til vandrette konstruktioner. Det vil sige, at væggenes armering samles i sektioner fladt på jorden, typisk i en størrelse på cirka 10 x 6 meter. Det er effektivt, det minimerer spild, fordi væggenes armering tildannes præcist, inden de rejses, og samtidig er specialarbejderne fri for at skulle arbejde i højden. Når en færdiggjort armeringssektion er klar, løftes den ganske enkelt på plads, hvorefter forskallingen lukkes.

”I kældergulvet har vi imidlertid helt droppet armering på trods af, at vi skulle støbe et dobbeltarmeret terrændæk på 15 cm. I stedet har vi valgt et kunstfiberarmeret terrændæk, idet det ville have været alt for besværligt at skulle arbejde med traditionel armering”, fortæller Jakob Brenøe. Det illustrerer nødvendigheden af at være fleksibel og løbende kunne tilpasse sig de udfordringer, som et byggeri af denne type giver.

Et signaturbyggeri for fremtiden

Knud Lindhard føjer til, at der er tale om et byggeri med mange ubekendte faktorer. Desuden er det et nørklearbejde at få, de mange støbte betonelementer med skæve vinkler til at passe sammen på den rigtige måde i den rigtige rækkefølge. Ja faktisk kan man vel nærmest kalde byggeriet af Vandkulturhuset for et belastningsmæssigt puslespil, så Knud Lindhard har ganske ret i sin udtalelse om, at her er der er ikke noget, som er nemt.

”På en skala fra 0 til 10, ligger byggeriet vel på 8,5, dels fordi det er komplekst, dels fordi vi ikke har ret meget plads at arbejde på. Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at når Vandkulturhuset tages i brug ultimo 2025, vil der være tale om et signaturbyggeri, som vi hos MT Højgaard godt kan være stolte af at have været totalentreprenør på”, slutter Knud Lindhard.