STATUS PÅ BÆREDYGTIGT BETONBYGGERI

Hvis målsætningen om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i Danmark i 2030 i forhold til 1990 niveauet skal realiseres, er det selvsagt vigtigt, at byggeriet bidrager med sin del. Det var derfor et vigtigt skridt, da Folketinget tidligere i år blev enige om en national strategi for bæredygtigt byggeri. Et af hovedelementerne er, at der i Bygningsreglementet fra 2023 stilles krav om, at nybyggeri større end 1.000 m2 ikke må udlede mere end 12 kg. CO2 pr. m2 pr. år målt over en 50 årig periode. Dette krav kommer til at gælde alt byggeri fra 2025 og kravene forventes at blive skærpet igen i 2025, 2027 og 2029.
– Det her er vist et af de få eksempler på, at en branche som udgangspunkt har været mere ambitiøs end politikerne. Der var fra politisk side et udspil om, at der først skulle indføres krav fra 2027, men fra bl.a. betonbranchen har vi presset
på for at komme i gang tidligere, så vi er meget glade for den ambitiøse strategi, der er vedtaget, siger chef for Dansk Beton i DI, Dorthe Mathiesen.
De muligheder, der er for at halvere CO2udledningen fra betonbyggeri blev udmøntet i et ”Roadmap” der blev præsenteret sidst i 2019 af Bæredygtig Beton initiativet. Bag initiativet står Dansk Beton, Teknologisk Institut og omkring 70 andre vigtige aktører indenfor betonbyggeri på tværs af værdikæden.

CO2-REDUCERET BETON

Skal beton til byggeriet leve op til den overordnede målsætning, svarer det til en CO2reduktion i 2030 på 50 procent i forhold til niveauet i 2019. I initiativets roadmap arbejdes med fem hovedspor, der igen hver indeholder et katalog af muligheder for at reducere CO2-udslippet. De fem spor er: Design, planlægning og samarbejde; krav til beton og betonkonstruktioner; produktion og udførelse; cirkulær økonomi og procesoptimering.
– Som det ser ud nu, så kan vi hente cirka 30 procent på materialerne. Her er FUTURECEM™ og videreudviklinger af det produkt afgørende vigtigt, men der skal også arbejdes med hærdetid, betonmiks osv., siger Dorthe Mathiesen.
Ifølge Dorthe Mathisen vil det være realistisk at spare yderligere 15 procent via optimering af design og konstruktioner, mens de sidste 5 procent bør kunne findes i produktionsprocesserne, brug af eldrevet materiel, øget genanvendelse og andre supplerende tiltag.

DESIGNOPTIMERING

Nu hvor FUTURECEM™ er kommet på markedet og langsomt vinder frem, er det næste der især skal fokuseres på ifølge Dorthe Mathiesen designoptimering.
– I et nyligt projekt har Vejdirektoratet fået Rambøll til at regne på to eksisterende broer på Holbækmotorvejen (læs mere side på 12-14). Opgaven var at skære helt ind til benet med optimering af konstruktionerne, og resultatet blev, at man ville kunne spare 29 procent af materialerne inden for de gældende normer og standarder, fortæller Dorthe Mathiessen.
Det tyder på, at målsætningen med at hente 15 procent på design er realistisk. Ifølge Dorthe Mathiesen handler det om, at beton hidtil har været et billigt materiale, hvor det i praksis er nemmere et bruge standardløsninger med unødvendigt store mængder beton i forhold til at afsætte mere tid til de projekterende til at arbejde med optimerede konstruktioner.
– Nogle rådgivere peger også på, at vores grundlag er alt for restriktivt, forstået på den måde, at der er lagt for meget sikkerhed ind i vores beregningsgrundlag. Hvis det er rigtigt, så er der er yderligere potentiale i at se på, om vi kan lempe kravene nogle steder, men det er jo en proces, der tager tid, siger Dorthe Mathiesen.

EPD’ER

For at kunne regne på et byggeris CO2-aftryk, skal man kende hver elements bidrag gennem hele dets livstidscyklus. Det kræver en miljødeklaration eller EPD. Der kan ikke direkte stilles krav om EPD’er i Bygningsreglementet, men når der sættes et CO2 mål, vil det indirekte gøre det nødvendigt, at der er findes en EPD på det enkelte materiale, enten en generisk eller specifik EPD udarbejdet af producenten.
– Nogle aktører frygter, at det vil være helt uoverskueligt, hvis der skal være EPD’er på hvert et dørgreb og komponent i et byggeri, men der er allerede rigtig mange materialer, der er dokumenteret med EDP’er. Det der virkelig betyder noget, er de primære byggematerialer som beton, stål, tegl, træ og isolering, der står for langt den største del af en bygnings aftryk, forklarer Dorthe Mathiesen.
Dansk Beton har lanceret et EPD-værktøj, der gør det muligt for producenter at dokumentere deres produkter allerede nu, hvor det kræves i forbindelse med DGNB-certificering eller krav i den frivillige bæredygtighedsklasse.

RÅDGIVERNES ROLLE

Hvis der skal spares på mængden af beton og armering, der anvendes indenfor byggeri og anlæg, så vil det ikke mindst kræve, at der arbejdes med designet og konstruktionerne fra rådgiverside, så løsningerne i endnu højere grad tilpasses det enkelte projekt.
– Kigger du på et ældre etagebyggeri i teglsten, så vil du se, at vinduesnicherne er dybest i bunden og bliver smallere op gennem etagerne, fordi der ikke er brug for så meget styrke i væggen til at bære vægten af de næste etager. Det var sådan man helt banalt materialeoptimerede i gamle dage, så vi skal faktisk tilbage til de gamle dyder. Elementproducenterne optimerer allerede på armeringen, men der har ikke været tradition for
at optimere betonens geometri, fordi den har været så billig. Vi står overfor et paradigmeskift, hvor CO2-kravet bliver dimensionerende, så det handler ikke længere bare om, hvorvidt en kubikmeter beton koster mere eller mindre end en mandetime på byggepladsen, men om kun at bruge den mængde beton, der er absolut nødvendig, siger administrerende direktør i ingeniørfirmaet MOE og formand for FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) Christian Listov-Saabye.
Optimering af konstruktionerne vil kræve flere ressourcer i designfasen, men her er Christian Listov-Saabye optimistisk. Godt nok vil det kræve lidt flere ingeniørtimer, men da ingeniørerne jo allerede har hele bygningen i deres computeren og derfor kender alle statiske belastninger, vil det også være muligt at bruge automatiseret design til at strømline processen.