04.11.21 Nyheder

BETON OG BIODIVERSITET

Betonworkshop

Morgendagens håndværkere, ingeniører og arkitekter mødtes på årets betonworkshop i Aalborg, hvor de brugte hinandens kompetencer til sammen at skabe unikke betonelementer

Betonworkshoppen ønsker at bygge bro mellem aktørerne i fremtidens betonbyggeri.

Martin Schubert

Efter sidste års stærkt reducerede udgave på grund af coronapandemien var betonworkshoppen tilbage for fuld styrke, da AMU Nordjylland i ugen efter efterårsferien for 17. gang var vært for arrangementet. Her mødtes betonmagere og struktører med ingeniør-, arkitektur og designstuderende fra Aalborg Universitet for at arbejde sammen om tilblivelsen af et betonelement.
Med det årlige arrangement ønsker arrangørerne at bygge bro mellem håndværkere og akademikere i fremtidens betonbyggeri. Gensidig forståelse, godt samarbejde og evnen til at bruge hinandens faglige kompetencer var derfor vigtige ingredienser i det tværfaglige møde, der igen i år blev rost af begge parter.

Årets tre temaer var ”Biodiversitet og børn”, ”Biodiversitet i byen” og ”Biodiversitet i naturen”. Desuden fik fem grupper til opgave at fremstille betonelementer til et nyanlagt område ved Vejgaard Kirke, hvor der skal være plads til refleksion og samtale.
På workshoppens første to dage blev det teoretiske fundament lagt med skiftevis oplæg og gruppearbejde. Her nåede deltagerne blandt andet omkring betons æstetiske potentiale, statik og jernbeton, praktisk formgivning og udstøbning samt en introduktion til formbygning.
På tredjedagen tog grupperne fat på det praktiske arbejde. De var sammensat, så der i hver gruppe var repræsentanter fra flere af de uddannelser, der deltog i workshoppen. Grupperne fremstillede en form og udstøbte det emne, som man forinden var blevet enige om i gruppen. Hver gruppe havde cirka 200 liter beton til sin rådighed.
På sidstedagen blev emnerne afformet og opstillet til fremlæggelse og dommernes bedømmelse. På de næste sider kan du se eksempler på det flotte arbejde, der kom ud af dette års betonworkshop.

▲ KROKODILLEN

Vinderen i kategorien ”Biodiversitet og børn” blev den simplificerede krokodille, der ligger på lur i det høje græs. Den er skabt af en gruppe bestående af tre studerende fra Arkitektur & Design, to fra Byggeri & Anlæg samt en betonmager.
Gruppen har ønsket at skabe et legemøbel, der taler til børns fantasi, og som de kan interagere med. Børnene kan kravle under krokodillen, de kan ride på den, de kan løbe op ad den, og de kan gå rundt om den.
Krokodillen er lavet i én støbning, hvor der indgik 190 liter beton. Armeringen består af 8’er stænger,som gruppens medlemmer selv har håndbukket over knæet. Tre af stængerne ligger på langs gennem hele figuren, og de resterende 20 ligger på tværs. Næbbet er udfordret, så her ligger stængerne lidt tættere.
Rillerne på krokodillens ryg er lavet med bølgepap, der var klistret fast på støbeformen. Rillerne tjener både et æstetisk og et funktionelt formål. De gør, at børnene kan mærke elementet og bedre holde fast i det, ligesom de illustrerer krokodillens skællede hud.
Dommerne udråbte elementet til at have årets flot- teste finish. Betonmageren i gruppen havde da også brugt en hel time på at pudse krokodillen og fjerne alle skarpe hjørner med en fil.

▲ BIOBÆNKEN

Der er overhovedet ikke brugt støbeplader til at fremstille dette element. Alt er lavet i træ, og selve bænken er udført med trælister for at opnå det rustikke udtryk, der bringer naturen med ind i byen, hvor elementet skal stå.
som gruppens medlemmer selv har håndbukket over knæet. Tre af stængerne ligger på langs gennem hele figuren, og de resterende 20 ligger på tværs. Næbbet er udfordret, så her ligger stængerne lidt tættere.
Rillerne på krokodillens ryg er lavet med bølgepap, der var klistret fast på støbeformen. Rillerne tjener både et æstetisk og et funktionelt formål. De gør, at børnene kan mærke elementet og bedre holde fast i det, ligesom de illustrerer krokodillens skællede hud.
Dommerne udråbte elementet til at have årets flotteste finish. Betonmageren i gruppen havde da også brugt en hel time på at pudse krokodillen og fjerne alle skarpe hjørner med en fil.

▲ TRÆSTUBBEN

Træstubben vandt i kategorien ”Biodiversitet i naturen”, hvor dommerne fremhævede elementets evne til at ændre form, afhængig af hvilken vinkel man ser det fra. Elementet består af en trekant og to trapezer. Det er støbt på hovedet i en krydsfinerform, der giver lidt struktur til overfladen. De to trapezer har fået forskellige rystelser, så den ene fremstår mere rustik, og ideen er, at den i kraft af mos og andre vækster med tiden vil gå i ét med naturen. Det samme gælder træstubbens hule med et miljø i skyggen, hvor der kan blæse blade ind om efteråret.

▲ HONNINGBIEN

Elementet er fremstillet i én støbning. Der er anvendt 8 mm. armering med låsebøjler, der ligger hele vejen ned gennem figurens øverste kant og tilsvarende fra top til bund i figurens høje side.

▲ DET KNÆKKEDE TRÆ

Elementet er hult i de nederste 80 cm., hvor det er armeret i sekskanter.

▲ SVAMP PÅ TO MÅDER

Helt uafhængig af hinanden havde to grupper valgt at udforme deres element som henholdsvis en og to svampe.
I Hal B havde gruppen gravet et hul i sandet og lagt plastik ned i hullet. Derover svævede en tragtformet konstruktion skabt af 48 træpinde med en træplade i hver ende. Ligesom den krøllede plastik skabte et spil på svampens hoved, gjorde trælisterne det samme på stilken, da betonen blev hældt ned i konstruktionen. Betonen flød over og gav svampen et mere naturligt udtryk end den perfekte cirkel, der var gravet i sandet. Det færdige element vandt kategorien ”Biodiversitet i byen”.
I Hal C gjaldt det kategorien ”Biodiversitet og børn”, hvor en gruppe skabte to svampe i forskellig størrelse. Det gjorde de ved at udhule flamingo, som de lagde plastik ned i. Mellem et lille og et større hul i en støberamme byggede de en tragt af pinde, som de forede med filt. Det har givet de to stilke en mere glat overflade.
Betonworkshoppen ønsker at bygge bro mellem aktørerne i fremtidens betonbyggeri.

Skrevet af:

Thomas Møller

Relateret indhold