14.05.21 Nyheder

BANK HVILER PÅ MEGA BUNDPLADE

Bundpladen under Danske Banks nye domicil er støbt af 15 omgange og har et samlet fodaftryk på 15.000 kvm.

Atriummet i den store domicilbygning bliver så højt, at man kan stille Rundetårn ind midt i rummet

Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Den første pæl til Danske Banks nye domicil blev rammet den 11. marts 2019, og totalentreprenør Per Aarsleff har nu afsluttet råhuset til de to bygningskroppe, der udgør domicilet.
-Hvis vi holder os til den konstruktive beton, drejer det sig om cirka 35.000 kubikmeter in-situ beton og 11.000 elementer. Så vi er oppe i den helt store skala, siger produktionschef Jakob Grønlund fra Per Aarsleff.
Efterfølgende skal der uden for bygningen etableres landskabstrapper og en plint i seks-syv meters højde med en udendørs have, hvori der vil indgå landskabsbeton.


- Vi etablerer haven oven på den konstruktive beton, der ikke bliver synlig. Men alt i alt er det en omfattende mængde beton. For vores del af
Postbyen drejer det sig om cirka 1.800 kubikmeter landskabsbeton, forklarer Jakob Grønlund.

TIDLIGT I GANG

Hos Aarsleff havde man fra starten lagt en strategi for, hvad der skulle være elementer, hvad der skulle være stål, og hvad der skulle være in-situ i det nye byggeri. Med den opdeling ønskede man at gøre byggeprocessen så enkel som mulig og hjælpe bygherren med at komme tidligt i gang.
Normalt går der 12 uger, fra man låser et elementprojekt, til det bliver produceret. Men med Danske Banks nye domicil var man på grund af projektets størrelse helt oppe på 24 uger. Altså næsten et halvt år.
For ikke at skulle vente på at hele projektet inklusive installationsdelen blev færdiggjort, anbefalede Aarsleff, at man lavede in-situ i kælderen og så langt op, at man realistisk set kunne være klar til at fortsætte med elementer. Det blev i praksis op til dækket i stueetagen, hvor der er anvendt huldæk.

Fakta

POSTBYEN – ETAPE 1

  • Danske Banks nye domicil.
  • En støbt plint på en stor del af byggefeltet.
  • En parkeringskælder i to etager.
  • To brede landskabstrapper. I alt 113.000 kvm.

BYGHERRE: Danica Ejendomsselskab

TOTALENTREPRENØR: Per Aarsleff

ARKITEKT: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

LANDSKABSARKITEKT:Julie Kierkegaard

INGENIØR: Cowi

Byggeriet forventes at stå færdig i 2023.

De svungne, organiske former på balkonerne i den store domicilbygning er støbt in-situ, mens der er benyttet huldæk ude ved bygningens facader.

Foto: Tom Jersø.

ÉT LAG BUNDPLADE

I marts 2019 kunne funderingsarbejdet på Danske Banks nye domicil så gå i gang. Sammen med betonpæle udgør en 80 cm. tyk bundplade fundamentet. Bundpladen er støbt af 15 omgange og har et samlet fodaftryk på omkring 15.000 kvm., som de to bygningskroppes fælles kælder dækker over.
- Vi har en enkelt bundplade, og så har vi en membran. Membranen og den konstruktive beton er vores to vandtætningsprincipper i forhold til alt, hvad der er udsat for permanent vandpåvirkning, siger Jakob Grønlund.
Han fortæller, at majoriteten af in-situ betonen ligger i bundpladen og i kælderens ydervægge.
Kælderen omfatter to niveauer, og ydervæggene er støbt dobbelthøje. På den måde har man kunnet undgå støbeskellet mellem de to etager.
- Vores dæk over bundpladen er også in-situ beton. Dækket virker som en trykskive i forhold til jordtrykket og vandtrykket hele vejen rundt om kælderen. Så der er også en rent statisk begrundelse for, at det er støbt in-situ. Vi udnytter i virkeligheden dækkets konstruktive evne, siger Jakob Grønlund.

SVUNGNE BALKONER

De to bygningskroppe i henholdsvis fem og ni etagers højde er placeret oven på kælderen, hvor der også er forbindelse mellem bygningerne.
I den store domicilbygning strækker et 40 meter højt atrium sig fra første sal og op til bygningens top, hvor der er designet et naturligt, udefrakommende lysindfald.
- Det er et imponerende rum, hvor de bløde og svungne balkonforkanter varierer fra etage til etage. De organiske former ind mod atriummet har vi støbt in-situ, mens der bagved ligger huldæk, der går retvinklede ind fra facaden, forklarer Jakob Grønlund.
Der er også et åbent rum op gennem den mindste af domicilbygningerne, men her er formerne på balkonforkanterne knapt så svungne. Aarsleff har derfor kunnet løse opgaven med kompositbjælker, der er påsvejset støbekanter. Dermed har man undgået at lave specialforskalninger.

De to bygningskroppe er formet efter omgivelserne, så de indpasser sig i byen. Derfor er der ikke mange retvinklede hjørner i domicilbygningerne. I de udfyldningsfelter, der opstår på grund af bygningernes geometri, er der støbt in-situ

Skrevet af:

Thomas Møller

Relateret indhold