Byggeriet i Lisbjerg er nu færdigt som råhus. Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik har støbt i alt 12 forskellige elementtyper, som virksomhedens egne folk har monteret. Der er i øvrigt ikke støbt fundament til byggeriet, da der er anvendt støbte punktfundamenter med konsolbjælker, som dæk og elementer hviler på.
Foto: TCTDen grønne omstilling er i fuld gang i byggesektoren og har været det i en årrække. Grøn omstilling har mange strenge at spille på, både når det gælder udvikling af nye materialetyper og byggeprocesser med det fælles formål at sænke branchens CO2-aftryk. Heldigvis kigger flere og flere bygherrer også i retning af cirkulært byggeri, hvor materialer, hele komponenter eller bygningsdele kan genbruges.
Det spiller en stor rolle for den grønne omstilling. Forudsat at komponenterne i et byggeri nemt og enkelt kan skilles ad, nedtages og få nyt liv i et andet byggeprojekt. I en vis udstrækning kan betonelementer allerede i dag genbruges, det viser forsøg fra eksempelvis Gjellerup Parken, men såvel udnyttelsesgrad som klimamæssig rentabilitet afhænger i høj grad af, hvor besværligt eller hvor nemt, det er at få adskilt de sammenstøbte elementer.
PÅ TVÆRS AF HELE BRANCHEN
Når vi i dag taler om cirkulært byggeri, taler vi derfor også typisk om elementbyggerier, der er boltet samt skruet sammen og samlet med beslag i stedet for at være støbt sammen. Desværre har vi ikke rigtig set noget til den byggeteknik. I hvert fald ikke før nu, hvor råhuset til byggeriet Circle House i Lisbjerg ved Aarhus står færdigt. Bygherre er det almennyttige boligselskab Lejerbo Aarhus, som opfører i alt 60 almene boliger samt fællesarealer.
En del af byggeriet rejser sig i fem etager, og samlet set rummer projektet 60 boliger. Da projektet blev sat i gang i 2019, var der tale om verdens første almene boligbyggeri, der skulle opføres efter cirkulære principper, og fra starten var såvel Realdania som Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram - MUDP - involveret.
Foto: TCTDa projektet blev sat i gang i 2019, var der tale om verdens første almene boligbyggeri, som skulle opføres efter cirkulære principper, og fra starten var såvel Realdania som Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram - MUDP - involveret. Det samme var mere end 60 andre firmaer på tværs af hele byggeriets værdikæde i det forløb, der har udviklet byggeriet, blandt andre Fællestegnestuen bestående af 3XN Arkitekter, Lendager Group og Vandkunsten.
90 PROCENT KAN GENBRUGES
Pluskontoret Arkitekter har været bygherrerådgiver siden starten, mens Enemærke & Petersen står for byggeriet som hovedentreprenør. Set med betonbrillerne på er især Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S sammen med Peikko Danmark ApS væsentlige spillere, da man har haft et tæt partnerskab omkring, hvorledes man bolter og skruer et byggeri sammen i stedet for at støbe det sammen. Målet er nemlig, at 90 procent af materialerne skal kunne genbruges.
”Vi vil meget gerne være med til at vise, at boligbyggeri i beton er meget mere end det klassiske betonbyggeri, vi er vokset op med, lige som vi gerne vil lægge os i slipstrømmen af den fantastiske udvikling, der sker inden for den grønne omstilling i byggeriet. Men samtidig er udfordringen, at vi som almen bygherre har et rammebeløb at arbejde inden for og derfor også skal være i stand til at bygge på markedsvilkår”, siger Lene Geertsen, der er teamchef for i byggeafdelingen i DAB-Lejerbo.
Sådan møder dæk og vægelement hinanden. De er boltet sammen ved hjælp af en række hesteskoformede beslag. Salgschef Pelle B. Jensen fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik fortæller, at der samlet set er anvendt 4.000 beslag af forskellige typer samt 18.000 skrueankre.
Foto: TFCBEBOERNE MØDER STRIKSE KRAV
Det er ikke kun i forhold til, hvorledes det samles, byggeriet i Lisbjerg bliver unikt. Netop med tanke på, at betonelementerne på et senere tidspunkt så nemt som muligt skal kunne skilles og genbruges, vil boligerne ikke få skjulte elinstallationer, som det ellers er sædvane. Alle kabler og stikdåser trækkes og monteres uden på elementerne, lige som væggene ikke bliver malet. Noget beboerne heller ikke efterfølgende må.
”Ligeledes stiller vi som udlejer krav til, hvor der må bores i og ophænges ting på væggene, alt sammen med den tanke, at vi gerne vil stå med et element, der er så rent og ubeskadiget som muligt den dag, det eventuelt skal genbruges. Det er altså også et byggeprojekt, hvor beboerne skal være indstillet på at spille en rolle i cirkularitetens navn i det tidsrum, de bor i boligen,” siger Lene Geertsen videre.
DANMARK ER ET STYKKE BAGUD
Hun er af den overbevisning, at DAB-Lejerbo skal være frontløber på en række områder. Lige nu er byggeriet i Lisbjerg det første af sin slags i boligselskabets regi, og erfaringerne kommer til at danne beslutningsgrundlag for, om andre lignende byggerier sættes i gang. Byggeriet er støttet med 6,9 millioner kroner af Miljøstyrelsen og 3 millioner kroner af Realdania, hvilket vidner om interesse for at gøre noget i cirkularitetens navn. Men flere bygherrer skulle gerne med på vognen.
Her ses et eksempel på en samling. Ifølge projektchef Michael Venning Birkjær fra Enemærke & Petersen kræver denne konstruktionsmetode med beslag, bolte og skruer dog sine kompromiser. Visse samlinger må stadig støbes for at leve op til statiske krav, og nogle elementer vil aldrig kunne skilles helt ad.
Foto: TFC”Desværre er interessen for at bolte og skrue byggeri sammen fortsat forholdsvis begrænset i Danmark. Sammenlignet med eksempelvis Holland, er vi ganske langt bagefter,” siger Henrik Harder, der er salgschef for indstøbningsdele hos Peikko, der godt er klar over, at når nye konstruktionsmetoder tages i brug, kigger bygherrerne naturligvis på økonomien. Han har dog noteret sig stor interesse for byggeriet i Lisbjerg, som han håber kan inspirere andre.
VI VENTER KUN PÅ BYGHERRERNE
”Jeg håber virkelig, vi kan være med til at skabe interesse for konceptet Design for Disasembly, for strukturelt er der ingen forskel på holdbarhed og stabilitet i et byggeri, der er støbt sammen og et byggeri, der er boltet samt skruet sammen. Langt hen ad vejen bruger vi endda de samme beslag, som anvendes, når elementerne støbes sammen, og bygherrerådgiver sørger naturligvis for at validere de statiske laster i byggeriet,” uddyber Henrik Harder.
Han siger videre, at man blandt andet også har arbejdet tæt sammen med Syddansk Universitet i et We Build Denmark innovationsprojekt med fokus på at erstatte traditionelle wirelåse i lodrette fugesamlinger i betonkonstruktioner med boltede samlinger. Meget tyder altså på, at en ny konstruktionsmetode står på spring til at indtage den danske byggebranche, hvis ellers bygherrerne er med på vognen.
Med henblik på at sikre, at konceptet var realiserbart, opførte man en lejlighed og skilte den ad igen dagen efter. Alt gik som det skulle, og hele byggeriet skulle således kunne pilles fra hinanden og samles på ny i en anden sammenhæng, hvis det en dag i fremtiden måtte blive ønskværdigt.
Foto: Enemærke & PetersenSKUBBER BRANCHEN FREMAD
Anders Sørensen, der er bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen, kalder DAB-Lejerbos beslutning et sjældent og vigtigt eksempel på bygherreansvar i praksis. I hans optik har Lejerbo Århus truffet et valg, der rækker langt ud over den almindelige driftsøkonomi. Man har investeret tid og kræfter i at vise, at det kan lade sig gøre, også i det almene byggeri, hvor budgetterne er stramme. Det kræver et langsynet perspektiv, og det fortjener stor respekt, mener han.
”Værdien af projektet handler ikke kun om materialer, men også om viden og metode. Det er med til at skubbe hele branchen fremad. Vi får testet tekniske løsninger, men vi får også indsigt i, hvordan processer, samarbejde og økonomi skal håndteres, hvis cirkulært byggeri skal blive normalen,” siger han. Projektchef Michael Venning Birkjær føjer til, at det samtidig handler om at finde balancen mellem det teknisk mulige og det praktisk ansvarlige.
