FANTASTISK IN-SITU-STØBNING SKABT PÅ STRØGET I KØBENHAVN

Der findes nedrivning, der findes renovering - og så findes der projekter, som ligger et eller andet sted midt imellem. Hvad man skal kalde Bestsellers nye flagskibsbutik på hjørnet af Frederiksberggade og Gammeltorv i København, kan man godt være lidt usikker på, for mens facaden fremstår nyrestaureret og fuldstændig, som da den blev opført i 1899, er der intet, som i aldeles intet, tilbage af bygningen bagved. Den er totalt rekonstrueret.

”Faktisk kunne facaden på et tidspunkt sammenlignes med kulissen fra en filmby, hvor ydermurene udelukkende holder sig oprejst takket være et stillads. Det samme gjorde sig gældende her. Inde bag facaden startede genopbygningen bogstavelig talt helt fra bunden,” fortæller Peter Vejrum fra ingeniørfirmaet Søren Jensen. Sammen med DesignGroup Architects har firmaet været på en fantastisk ingeniør- og arkitektmæssig rejse.

NY STANDARD FOR IN-SITU

Den er initieret af tøjkoncernen Bestseller, der har ønsket at skabe en butik, som er med til at give kunderne en helt speciel indkøbsoplevelse. I stueplan rummede den store og imposante hjørneejendom flere butikslejemål, der nu er samlet til et, men samtidig var ambitionen, at ikke mindre end 12 eksisterende, bærende støbejernssøjler i en ny konstruktion skulle reduceres til blot en enkelt, central megasøjle.

Målet har ikke blot været at skabe et stort åbent rum i to plan til forretningen, men også at gøre det på en måde, der ingeniørmæssigt og arkitektonisk er med til at sætte ny standard for, hvad det er muligt at skabe i in-situ-støbt-beton. I dag er bygningen genopført, butikken er åbnet, og man kan roligt tillade sig at konstatere, at ambitionerne er lykkedes til fulde. Til Dagens Byggeri har Retail Manager i Bestseller Louise Ejersbo Jensen udtalt, at det omfattende renoveringsarbejde har været det hele værd.

INSPIRERET AF EN MESTER

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke et renoveringsprojekt, der hører til i den billige ende, og det er bestemt ikke et renoveringsprojekt, man oplever hver dag. Til gengæld har det været et renoveringsprojekt, hvor bygherre har besluttet at anvende de nødvendige ressourcer med henblik på at skabe noget helt unikt i bestræbelserne på at give den fine, gamle ejendom helt nyt liv. Her hverken kunne eller skulle der spares på noget.

Når det er tilfældet, kan man jo lige så godt lade sig inspirere af en af de gamle mestre, nemlig den italienske arkitekt Pier Luigi Nervi, hvis udforskning af betons anvendelsesmuligheder i byggeriet resulterede i en række storslåede konstruktioner, blandt andet i form af stadionanlæg i Firenze og i Rom samt udstillingshaller og banegårde. I 1940’erne lancerede han således en ny metodik til at bygge med armeret beton.

HELT NYT VISUELT BLIKFANG

”I efterkrigstiden var Italien underlagt restriktioner for anvendelsen af både beton og stål. Nervi opfandt derfor metoder til materialeoptimering af betonkonstruktioner. Blandt andet i form af fiberarmerede dæk, hvor materialet kan placeres i ribber, der følger de hovedspændingslinjer, hvor kræfterne bevæger sig igennem dækket. Det gav mulighed for at reducere materialeforbruget i forhold til massive dæk,” uddyber Peter Vejrum.

Hvem, der først fik ideen til at se nærmere på Pier Luigi Nervis ribbekonstruktioner, ligger lidt hen i det uvisse, men sikkert er det, at bygherres ønske om at opføre den nye bygning med en enkelt megasøjle som det centrale omdrejningspunkt for konstruktionen, tydeligvis har spillet en rolle, og man har derfor - helt i tråd med bygherres ambitioner - skabt en løsning, hvor søjle og ribbedæk visuelt skal give gæsten på Strøget lyst til at opleve butikken.

315 FORME TIL OPGAVEN

I dag tænker man meget på design- og materialeoptimering i bæredygtighedens navn, men da projektet i sin tid blev sat i gang, og de første beregninger blev lavet, var det ikke så meget bæredygtighed, der var i fokus. Det var til gengæld ambitionen om at skabe en skulpturel unikastøbning. Den er blevet opfyldt, for både alle støbefelter og alle vinkler er unikke, hvilket har stillet store krav til beregning af geometrien på det i alt 400 kvadratmeter store ribbedæk.

”Det har derfor også været et projekt, hvor vi har arbejdet meget tæt sammen med både DesignGroup Architects, Odico, der leverede støbeformene, og Poul Pedersen A/S, der løste opgaven som hoved- og betonentreprenør,” forklarer projektleder Max Haugaard fra Søren Jensen. Ikke mindre end 315 individuelle polystyrenforme danner det samlede dæk, hvor ribber i tre forskellige dimensioner i forehold til ribbedækkets hovedspændingslinjer udgør ribbemønsteret. Dertil kommer 16 forme til konsolarmene på søjlen og yderligere 16 til selve søjlen.

AL ARMERING ER HÅNDBUKKET

Nogle af ribberne er så smalle, at man kun lige kan få en hånd ned i dem for at placere armeringen, som i øvrigt er udført i så små dimensioner, at den er håndbukket direkte på byggepladsen. For at undgå, at man på nogen måder kan se spor af armeringen i den færdigstøbte beton, er der ikke anvendt afstandsholdere. Hele armeringsstrukturen er ophængt i et separat armeringsnet, der dækker det fulde areal.

Konstruktionen bærer tillige et svævende dæk mellem butikkens stueetage og ribbedækket. Her har man bevidst valg ikke at støbe ribber, da bygherre var lidt nervøs for, at det ville tage fokus fra det store ribbedæk. Fra stueetagen er der frit udsyn til både det imponerende ribbedæk og søjlen. I øvrigt kan nævnes, at montering til skjult installation af lys og ventilation blev forberedt allerede under støbningen af ribbedækket.

INSPIRATION FOR FREMTIDEN

Støbningen blev foretaget i løbet af en enkelt arbejdsdag, og selv om det var en meget varm sommerdag, skete det uden problemer, blandt andet fordi sætmålet blev overvåget nøje. Det var dog heller ikke forventet, da man forinden havde støbt flere mockup-modeller af en del af ribbedækket for at teste processen af. Dog blev afforskallingen en smule kompleks, da polystyrenformene havde lidt sværere ved at slippe betonen end forudset.

For aktørerne i projektet har der været tale om en drømmeopgave, hvor man har kunnet lade sig inspirere af og referere til en af de klassiske arkitekter. Man kan spørge sig selv hvor vidt det giver læring  til fremtidige projekter. I forhold til traditionelle dæk giver et ribbedæk nemlig fordele i form af mindre materialeforbrug, men med samme evne til at optage last. Hvem ved, det kan kun fremtiden vise.