Hvis ikke den nye regering meget snart kommer med et udspil til en national råstofstrategi, frygter man i det meste af bygge- og anlægsbranchen, at det går ud over både den danske infrastruktur og den grønne omstilling.
Foto: ArkivfotoI bygge- og anlægsbranchen undrer man sig. I den nu tidligere SMV-regerings grundlag fra 2022 med titlen ”Ansvar for Danmark” stod der nemlig: ”Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet uden, at vi sætter naturen og havnaturen over styr”.
Problemet er blot, at siden er der intet sket. Branchen har af flere omgange forsøgt at puffe til miljøministeren, som senest lovede, der ville ske noget i første halvår af 2026. Men så kom der som bekendt et folketingsvalg i vejen. I mellemtiden vrider man hænder i bygge- og anlægsbranchen. Frygten for, at manglen på en samlet plan rent faktisk kommer til at betyde knaphed på råstoffer, er helt reel.
DER ER BRUG FOR EN STRATEGI
Frygten deles blandt andre af Casper Mathiasen, der er bestyrelsesleder i Dansk Beton og på landspolitisk plan efterlyser han større grad af fokus på en national råstofstrategi. Han erkender, at man i bygge- og anlægsbranchen, herunder ligeledes betonindustrien, nok også selv burde have gjort mere for at skabe opmærksomhed om udfordringerne. Under alle omstændigheder mener han, at en national råstofstrategi er tiltrængt.
”I princippet har vi nok råstoffer i Danmark. Den store udfordring er at udvinde dem, hvor der er behov for det, og hvor det giver mening såvel økonomisk som samfundsmæssigt,” siger bestyrelsesleder i Dansk Beton, Casper Mathiasen, der efterlyser en national råstofplan.
Foto: Jakob Lerche”I princippet har vi, i hvert fald ind til videre, nok råstoffer i Danmark. Den store udfordring er at indvinde dem, hvor der er behov for det, og hvor det giver mening såvel økonomisk som samfundsmæssigt,” siger Casper Mathiasen. Med det mener han, at det langt fra altid er sådan, at de rigtige råstoffer er tilgængelige på de optimale placeringer. Således forklarer han, at det på Fyn for nærværende stort set er umuligt at opdrive sand, der kan anvendes til betonproduktion.
SVÆRERE AT OPNÅ TILLADELSE
I Casper Mathiasens optik er der på blandt andet Fyn brug for at få udlagt flere områder til råstofindvinding. Udfordringen er blot, at det er blevet svært at opnå tilladelse til indvinding af råstoffer. Selv om de enkelte regioner er forpligtet til sikre, der lokalt udpeges områder til mindst 12 års forbrug af råstoffer i form af sand, grus og sten. Når det er blevet sværere, hænger det blandt andet sammen med, at de råstoffer, hvortil der har været let adgang, nu er væk.
Derfor er man nødt til at gå tættere på byområderne og dermed eksisterende naboer samt ny planlagt bebyggelse, hvilket ofte udløser beboerprotester. Det er med andre ord blevet en mere kompliceret proces at opnå tilladelse til råstofindvinding, og derfor mener Casper Mathiasen, det er på tide med en revision af råstofloven, som han mener er forældet. Desværre er det ikke et lovkompleks, der er ret mange stemmer i for politikerne.
Her er beviset på, at biologer og andre fagfolk har ret, når de siger, at grusgrave kan forvandles til attraktive og rekreative områder med høj grad af biodiversitet. Dette billede er taget i Torskind ved Vejle.
Foto: ArkivfotoKAN SKADE HELE SAMFUNDET
Det er der til gengæld i grøn omstilling, og regeringsgrundlaget nævner netop at en råstofstrategi skal ”understøtte en bæredygtig indvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer”. Når der endnu ikke foreligger en sådan, frygter mange i branchen, at det i værste fald kan betyde ikke blot mangel på råstoffer, hvilket kan skade udviklingen af den danske infrastruktur, men også, at den grønne omstilling bremses.
”Mængden af jomfruelige råstoffer er ikke uudtømmelig, og derfor er det vigtigt med fokus på genanvendelse, men det løser ikke situationen alene. Derfor er udvinding og genanvendelse nødt til at gå hånd i hånd,” siger Casper Mathiasen videre. Han mener i øvrigt ikke, det er hensigtsmæssigt, at en tilladelse til råstofindvinding kun gælder i 10 år. Den burde gælde så længe, der er en forekomst. Det er mange i branchen enig i, da det kan lette efterspørgslen på nye lokationer.
FREMMER BIODIVERSITETEN
I øvrigt har grusgrave fordele, som mange måske ikke er opmærksomme på, da de både under og efter endt drift giver mulighed for at skabe et at attraktivt område med stor biodiversitet. Det fremhæves af flere biologer, og i fagtidsskriftet ”Vand og Jord”, der blandt andet formidler forskningsresultater fra universiteter og professionshøjskoler samt vand- og miljømyndigheder, har man kunnet læse om, hvorledes råstofgrave kan forvandles til artsrige naturområder.
Ingeniørfirmaet Niras har lavet en fremskrivning af forbruget af råstoffer for Danske Regioner. Man vurderer, at forbruget af sten, grus og sand vil stige med mere end 50 procent fra 29 millioner kubikmeter i 2016 til knapt 45 millioner kubikmeter i 2040.
Foto: Danske RegionerDer er altså mange gode grunde til, at den nye regering og den nye miljøminister får sat skub i en national råstofstrategi, der kan sætte rammerne for en samlet indsats, ikke kun, når det gælder råstofindvinding på land, men også når det gælder råstofindvinding såvel til havs som i de indre, danske farvande. Ved indvinding til søs, er det Miljøstyrelsen, der udsteder tilladelser, men det er ikke noget, man er forpligtet til. Det er helt op til den enkelte sagsbehandling.
UNØDIG LANDEVEJSTRANSPORT
Mens det bliver sværere at få fat i råstoffer, går det kun én vej, hvad angår efterspørgslen. Danske Regioner vurderer, at forbruget af sten, grus og sand vil stige med mere end 50 procent fra 29 millioner kubikmeter i 2016 til knapt 45 millioner kubikmeter i 2040. Samtidig ligger materialerne ikke altid der, hvor der er brug for dem. Eksempelvis skønner man, at op mod 60 procent af de råstoffer, der graves op i Region Sjælland, anvendes i hovedstaden.
”Analyser viser, at indlandstransport på landevejen af råstoffer vil stige med 40 procent frem mod 2040, hvis ikke der gives flere tilladelser til råstofindvinding, og det vil være en meget dårlig nyhed for CO2-regnskabet i bygge- og anlægsbranchen. Der er selvfølgelig mulighed for transport ad søvejen, men desværre ligger erhvervshavnene ikke altid tæt nok på til, at det er en realistisk løsning,” siger Bjarke Fjeldsted, der er chef for Anlæg & Infrastruktur i Dansk Infrastruktur.
Det er de enkelte regioner, der udpeger de områder, hvor der kan gives tilladelse til indvinding af råstoffer. Det er de forpligtet til, men virkeligheden er, at det bliver stadig sværere at opnå tilladelse. Blandt andet fordi man kommer tættere på byområderne.
Foto: NCCFORESLÅR EN MARKEDSPLADS
Rasmus Brandt Lassen, der er branchedirektør i DI Byggeri er enig i den betragtning. Det vil ærgre ham, hvis manglen på en samlet strategi medfører, at råstoffer helt unødvendigt skal køres på kryds og tværs af landet, fordi der ikke er mulighed for at udvinde lokalt i nærheden af de projekter, hvor de skal anvendes. Danske Regioner og Dansk Industri er tidligere kommet med en række anbefalinger til regeringen omkring fokuspunkter for en national råstofstrategi.
Dem har regeringen ikke lyttet til, og i forbindelse med den nye regeringstiltrædelse er Danske Regioner derfor klar med et nyt udspil. Genanvendte materialer dækker kun 10 procent af råstofforbruget i Danmark. Derfor anbefaler man, at der etableres en markedsplads for genanvendte og alternative materialer samtidig med, at råstofafgiften hæves til samme niveau som i for eksempel Sverige, hvor den udgør omkring 16 kroner pr. kubikmeter.
GODTGØRELSE TIL NABOERNE
Ligeledes foreslår man, at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk. De enkelte regioner tegner sig for hver deres lokale plan for udvinding af råstoffer, men ganske som det er tilfældet med etablering af vindmøller og solceller, oplever man massive borgerprotester. Forskellen er dog blot, at mens der er kompensation til naboer til vindmøller og solceller, gælder dette ikke naboer til råstofgrave.
En del af den hævede råstofafgift skal derfor dels gå tilbage til naboerne, dels være med til at afværge gener fra råstofindvindingen samt skabe varige forbedringer for borgerne i området og lokalsamfundet. Ganske som Casper Mathiasen foreslår lægger Danske Regioner også op til en opdatering af råstofloven.
