Selvom LCA-kravene er blevet skærpet, er det også fremadrettet muligt at score point til en DGNB-certificering. Her ses et arkivfoto fra byggeriet Nærheden i Hedehusene, hvor huldækelementerne er produceret med FUTURECEM af CRH Concrete.
Foto: Henrik MalmgreenKan vi også i fremtiden bygge i beton? Nogle vil måske synes, det er et lidt bombastisk og måske en kende unuanceret spørgsmål, men ikke desto mindre, er det et spørgsmål, der har været med til at sætte dagsordenen i betonbranchen over de senere år i takt med, at klimakravene til byggeriet er vokset. Senest trådte skærpede LCA-krav for alt nybyggeri i kraft i juli 2025, ligesom der nu også stilles krav om dokumentation af CO2-udledningen fra selve byggepladsen.
I betonbranchen har man naturligvis ikke været i tvivl om, at beton også i fremtiden vil være et attraktivt byggemateriale, men blandt bygherrer, rådgivere og entreprenører har der været nogen tvivl om betydningen af den skærpede livscyklusvurdering, som er planlagt til at skulle skærpes yderligere i 2027 og 2029. Derfor udgav Betonelement-Foreningen i efteråret publikationen ”Beton i DGNB-certificering”.
SKAL UNDGÅ BERØRINGSANGST
Det er ikke fordi, den indeholder de store nyheder eller nye argumenter for at anvende beton, men med udgangspunkt i kriterierne for en DGNB-certificering opsummerer den en række væsentlige krav samt, hvorledes det gennem sund fornuft og omtanke rent faktisk er muligt til at leve op til disse. Publikationen er skrevet af udviklingschef Sara Moth fra Ambercon, bæredygtighedschef Camilla Dyring fra CRH Concrete og bæredygtighedschef Søren Barsøe fra Spæncom.
I DGNB kravene vægtes genbrug af betonelementer og cirkularitet højt. Her ses et arkivfoto fra Gellerupparken, hvor nedrivningsvirksomheden Kingo deltog i (P)RECAST-projektet med henblik på senere genbrug.
Foto: Teknologisk Institut”Det er vigtigt, at vi ikke er berøringsangste, for det er et emne, vi alle har brug for at have viden om og kendskab til i arbejdet med kunderne, og derfor er jeg da også glad for, at vi har modtaget input på tværs af betonbranchen. Publikationen er et værktøj, vi alle sammen har brug for,” siger Sara Moth fra Ambercon. Camilla Dyring fra CRH Concrete er ganske enig i den betragtning, og hun understreger vigtigheden af, at kunderne informeres om, hvad betonbranchen kan.
SAMARBEJDE MED RÅDGIVERNE
”Grundlæggende arbejder vi med de traditionelle dyder, vi altid har arbejdet med, men det er klart, at vi i dag agerer i en tid, hvor vi i langt højere grad er nødt til at tænke på optimering i byggeriet. Gør vi det, er det egentlig ikke så svært at leve op til de nye krav. Vi kan sagtens skabe byggerier, der kan DGNB-certificeres, men det siger sig selv, at vi som leverandører er nødt til at arbejde tæt sammen med bygherrerådgiverne,” uddyber Camilla Dyring.
Hun understreger, at dagsordenen i dag handler om meget mere end blot et byggeprojekts CO2-aftryk. LCA-kravene og dermed kravene til en certificering kan således være en kende uoverskuelige, og ifølge Søren Barsøe fra Spæncom har man haft flere samtaler med bekymrede kunder, der rent faktisk var i tvivl om, hvorvidt deres projekt kunne leve op til en DGNB-certificering, så også her er man glad for det nye værktøj.
VIGTIG VIDEN I DGNB-REGNSKABET
Publikationen dækker ni DGNB-kriterier med betydning for beton, nemlig robuste og langtidsholdbare konstruktioner, klimapåvirkning, lang vedligeholdelse og driftsmæssige omkostninger, termisk indeklima og luftkvalitet, cirkulært potentiale og genbrug/genanvendelse, lyd og akustik, biodiversitet, dokumentation (EPD) samt social ansvarlighed. På den baggrund giver den god rådgivning om, hvordan man når i mål med de points, der er nødvendige for en DGNB-certificering.
Hos Heidelberg Materials har man i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, COWI og Kingo arbejdet med det såkaldte PREUSE-projekt, hvor stykker af genbrugte betonelementer indstøbes i en ny ramme af friskbeton. Besparelsen i CO2-aftrykket for sådan et element er markant er op mod 50 procent.
Foto: Heidelberg MaterialsBlandt andet hedder det i indledningen, at ”Beton er et væsentligt byggemateriale i moderne byggeri, som indgår i alle bygningsdele fra fundament til bærende konstruktioner og klimaskærm; nogle gange alene, men ofte i tæt samspil med andre byggematerialer. Derfor er det vigtigt, at bygherrer, entreprenører og rådgivere har viden om, hvilke DGNB-kriterier, betonen har indflydelse på, og hvordan beton kan optimeres for at bidrage til højest mulige score i DGNB-certificeringen.”
BETONS MANGE GODE EGENSKABER
Det understreges, at vejledningen bidrager til viden om, hvorledes betonelementer stadig kan bruges efter de seneste DGNB-krav, men at producenterne ligeledes opfordres til at bidrage med viden om deres specifikke produkter og løsninger, der kan indgå i et projekt, lige som disse naturligvis kan levere EPD-data på projektspecifikt niveau. Netop projektspecifikke data oplever man i dag stor efterspørgsel på sammenlignet med produkt- eller branchedata.
Blandt de gode argumenter i teksten kan man blandt andre læse, at beton er et stærkt materiale med naturlige egenskaber, der modstår brand, fugt og kræver minimal vedligeholdelse, at analyser viser op til 50 procent CO2-besparelse med betonløsninger, der er velkendte inden for gældende normer og standarder samt at DGNB vægter genbrug af betonelementer i nye bygninger, ressourcekortlægning samt cirkularitet højt. Muligheder som beton i høj grad dokumenterer.
