Højhuset på Astridsvej i bebyggelsen Skovgaardsparken i Brabrand ligger højt og er sammen med Gellerupparken med til at definere områdets skyline.
Foto: Brabrand BoligforeningUdefra ligner højhuset i bebyggelsen Skovgaardsparken i Brabrand ved Aarhus et ganske almindeligt elementbyggeri fra 60’erne. Men skinnet bedrager. Boligblokken på otte etager er nemlig ikke opført i betonelementer. Det er et af de få højhuse i Danmark, som går forud for elementbyggeriet, og derfor er støbt in-situ. Den dag i dag fremstår bygningen i sin originale form fra 1967, men inden for de kommende år vil der formentlig ske markante ændringer i bygningens udtryk.
Skovgaardsparken er en af de ældste afdelinger i Brabrand Boligforening, og i løbet af de seneste år har 256 af afdelingens 432 lejligheder gennemgået en omfattende renovering. Det var Brabrand Boligforening selv, der i sin tid stod som bygherre i forbindelse med opførelsen af højhuset, og efter gennem en årrække at have tænkt meget over fremtiden for bygningen, der efterhånden fremstår ganske slidt, tegner der sig nu en fremtid, hvor også den kan få nyt liv.
Højhuset er udpeget som et af syv eksempelbyggerier i et Bevar Mere projekt, hvor konceptet er at skabe fremtidens boliger i de bygninger, vi allerede råder over. Projekterne spænder vidt fra et nedlagt sygehus, et forladt rådhuskompleks og en nedlagt fabrik til bygninger, der allerede i dag rummer boliger, men som trænger til en kærlig hånd. Bevar Mere er sat i verden af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania, der i alt bidrager med cirka 45 millioner kroner.
En nedrivningstilladelse har rent faktisk ligget på skrivebordet i Brabrand Boligforening. Med støtten fra Realdania er der dog nu mulighed for at undersøge mulighederne for at bevare bygningen.
Foto: Brabrand BoligforeningBevar Meres eksempelbyggerier viser, hvorledes eksisterende bygninger kan få nyt liv som attraktive og fremtidssikrede boliger med lavere klimaaftryk, stærke fællesskaber og høj livskvalitet som omdrejningspunkt. Projekterne modtager hver især støtte til særlige udviklingsaktiviteter, som skal kvalificere og dokumentere værdifulde erfaringer fra projekterne og skabe ny viden, som hele byggebranchen kan bruge, gentage og skalere.
”Selvom vores højhus i dag ser en kende slidt ud, har vi god søgning til boligerne. For det første er det primært svalegange og altaner, der er slidt, og for det andet ligger bygningen centralt placeret i forhold til den vækst, der i disse år kendetegner Aarhus. Derfor ser vi frem til at kunne få skabt et projekt, hvor vi afsøger mulighederne for at kunne bevare ejendommen og give den nyt liv,” siger Kristian Würtz, der er administrerende direktør i Brabrand Boligforening.
I første omgang har man modtaget 992.000 kroner i støtte fra Realdania til de indledende undersøgelser, der skal afgøre, hvorvidt det rent faktisk er indsatsen og omkostningerne værd at arbejde hen imod en bevarelse af bygningen, men ifølge Kristian Würtz begyndte man for en del år siden at kigge den efter i sømmene. Blandt andet i form af boreprøver i betonen, og allerede dengang tydede meget på, at selve boligerne er gode og sunde.
”Det siger sig selv, at projektet skal give mening, men det skal vi nu til at afsøge sammen med vores partnere i teamet, nemlig det rådgivende ingeniørfirma Artelia, Loop Architects, Aarhus Kommune samt Landsbyggefonden,” siger Kristian Würtz videre. Det er tanken, at resultatet af dette studie er klar i løbet af efteråret, og hvis man til den tid vurderer, at det er en god idé at fortsætte, vil selve renoveringen blive igangsat i 2030.
En meget løs skitse over, hvorledes højhuset kan komme til at tage sig ud i fremtiden. Læg mærke til at man også arbejder med at tilføre en tagetage.
Foto: Brabrand BoligforeningDet er endnu for tidligt at sige noget endelig om en projektpris. Om det rent faktisk kan svare sig sammenlignet med nedrivning og opførelse af et nybyggeri, kan være svært at vurdere, men i det regnestykke spiller bæredygtighedsdagsordenen og CO2-regnskabet naturligvis en rolle. Dog er man også nødt til at indtage en position, hvor man har fokus på, hvad det i sidste ende kommer til at koste lejerne.
Hvis man eventuelt besluttede at rive ned, ville betonen - qua det faktum, at ejendommen er støbt in-situ - kunne se en fremtid i møde som nedknust vejfyld. I Gellerup Parken har Brabrand Boligforening tidligere doneret nedtagne betonelementer fra nedrevne etageejendomme i forbindelse med (P)RECAST-projektet, hvor betonelementer får nyt liv i nybyggeri, men det kan altså ikke lade sig gøre her.
I Brabrand Boligforening vil man være glad, hvis det lykkes at bevare, det der engang var et stolt og flot betonbyggeri. Selv om altaner samt svalegange ikke længere just er kønne at kigge på, og i mange henseender nærmer sig sidste udløbsdato, er Kristian Würtz dog fuld af tro på, at det vil lykkes at skabe en moderne udgave af højhuset i Skovgaardsparken, hvor der ud over et arkitektonisk facelift også vil blive lagt vægt på at skabe 130 tidssvarende boliger med fokus på fællesskab.
I den kommende periode gennemføres et grundigt mulighedsstudie, hvor der ses på bygningens potentialer i forhold til arkitektur, konstruktion, klima og økonomi. Eksempelbyggerierne skal teste løsninger, dokumentere resultater og gøre det lettere for fremtidige bygherrer at gå samme vej. Projekterne er derfor udvalgt med øje for, at løsninger kan gentages og skaleres i lignende projekter. Projekterne arbejder blandt andet med:
Arbejdet munder ud i et mulighedsstudie, som samler analyser, scenarier og erfaringer - herunder erfaringer med myndighedsprocesser. Resultaterne forventes offentliggjort i oktober 2026.