Her et kig ind i kedelhal 2, hvor man kan se arbejdet med at åbne op i etageadskillelsen. Omdannelsen af spritfabrikken til kunsthal realiseres med støtte fra den filantropiske forening Realdania og Aalborg Kommune.
Foto: Rasmus HjortshøjDanmarks største samlede og fredede industrianlæg ligger i Aalborg. Der er tale om De Danske Spritfabrikkers gamle produktionsfaciliteter på byens vestlige havnefront, som netop nu undergår en markant forvandling. I mere end 80 år blev der her produceret snaps, men i 2015 lukkede produktionen, og nu forvandles det unikke industrikompleks til en levende og kreativ bydel.
Kulturministeriet har udpeget fabrikken som et af de 25 vigtigste industriminder i Danmark, og med respekt for stedets unikke historie bliver området transformeret til en helt ny bydel, som skal danne ramme om liv præget af kulturarv, kunst, kultur, arkitektur og gastronomi, både for beboere, lokale, nationale og internationale besøgende. Byggeriet med renovering og ombygningen blev sat i gang i december 2024 og forventes at vare godt to år.
Praksis Arkitekter er totalrådgiver, mens entreprenørvirksomheden NCC står i spidsen for den praktiske omdannelse til kunsthal. Kunstværket Cloud City Aalborg er skabt af kunstneren Tomás Saraceno og kommer til at rejse sig fra taget af kedelhal 2.
Foto: Praksis Arkitekter/Kunsthal SprittenDet centrale omdrejningspunkt i projektet bliver de gamle kedelhaller og værkstedsbygninger, som konverteres til Kunsthal Spritten, og ifølge Peter Spøer, der er bestyrelsesformand i Ejendomsfonden Art Center Spritten, er det fantastisk, at det er muligt at konvertere de gamle bygninger til nye formål i et projekt, der får et etageareal på cirka 3.200 kvadratmeter - heraf cirka 2.200 kvadratmeter som transformation af de eksisterende bygninger og cirka 1.000 kvadratmeter i en tilbygning.
Reelt er der tale om et større byudviklingsprojekt, da området rummer en række andre bygninger end kedelhallerne og værkstedsbygningerne, men det er nok disse, der kommer til at undergå den største forandring, og det er disse, som det konkrete projekt med den nye kunsthal omfatter. Ifølge Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af to chefer for Kunsthal Spritten, vil de to kedelhaller komme til at præsentere sig i et helt nyt udtryk.
”Flere steder bryder vi betondækkene ned mellem etagerne, så der bliver åbent fra stueplan til kip. I visse områder bevarer vi en del af dækkene som repos med trapper imellem, men visuelt vil man altså kunne kigge op til tagkonstruktionen, hvor vi - i øvrigt som noget unikt på en fredet bygning - af Slots & Kulturstyrelsen har fået lov til at bygge en etage oven på kedelhal 1, og fra taget på kedelhal 2 kommer det bygningsintegrerede kunstværk Cloud City, som installeres i forbindelse med projektet, til at rejse sig,” forklarer Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen. Det er skabt af den argentinske kunstner Tomás Saraceno.
I kedelhal 2 bevares en del af de gamle betondæk som repos ude i siderne. De store vinduer giver nu et fantastisk lysindfald fra gulv til loft. Denne hal omdannes til forhal og kunsthallens hovedindgang.
Foto: Rasmus HjortshøjMens kedelhal 2 omdannes til forhal og kunsthallens hovedindgang laves der i kedelhal 1, som er fra 30’erne, en række konstruktionsmæssige ændringer, idet der ligeledes her åbnes op, så man får et helt unikt udstillingsrum på 11 meters højde. Alt i alt betyder det, at de to gamle kedelhaller kommer til at fremstå med et friskt og opdateret visuelt udtryk, hvor den rå beton får nyt liv og i høj grad medvirker til den samlede oplevelse for de besøgende.
”Da De Danske Spritfabrikker var aktive her i Aalborg, tappede man 12.000 flasker snaps om dagen, så det kan man vist godt kalde for lidt af et industrieventyr - og det er ånden fra det eventyr, vi gerne vil bevare med Kunsthal Spritten på en måde, så vi bedst muligt respekterer sjælen i såvel bygningskultur som industriarv.” Sådan siger borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen, der ligeledes vægter bæredygtigheds- og genbrugstanken højt.
Hele renoverings- og transformationsprojektet hviler nemlig på det dogme, at alle de materialer, der kan genbruges, skal genbruges. Det har således været en bunden opgave for projektets arkitekter, Praksis Arkitekter i Svendborg, der er totalrådgiver, og VMB Arkitekter fra Aarhus. VMB Arkitekter har stor erfaring med restaurering af klassiske og fredede bygninger, mens Praksis Arkitekter har stor erfaring med såvel restaurering som nybyggeri, herunder
Den nye kunsthal er tegnet af Praksis Arkitekter. Den får et samlet etageareal på cirka 3.200 kvadratmeter, heraf cirka 1.000 kvadratmeter i en tilbygning ovenpå den fredede bygning kedelhal 1, tv. med det flade tag. Den samlede projektsum er 350 millioner kroner, og kunsthallen forventes af åbne i 2027.
Foto: Rasmus Hjortshøj”Man kan sige, det er et meget komplekst projekt, hvor tradition og fornyelse skal gå op i en højere enhed, hvilket ofte er en hårfin balance. Især fordi vi har fået tilladelse til at bygge en etage oven på kedelhal 1. Det har krævet en del statiske beregninger, hvor vi har haft et tæt samarbejde med Joachim Krongaard-Mikkelsen fra Henry Jensen Rådgivende Ingeniører,” fortæller indehaver og arkitekt MAA MDB Mette Tony fra Praksis Arkitekter.
Nogle vil måske synes, det er lidt voldsomt at bygge oven på en fredet bygning, hvilket ikke er set før i Danmark, men faktisk følger man en historisk tradition, da netop det at bygge oven på er blevet anvendt tidligere på området, når De Danske Spritfabrikker har fået brug for mere plads. I den aktuelle situation synes Mette Tony faktisk også, det er den mest nænsomme fremgangsmetode i forhold til det at bevare det eksisterende facadeudtryk.
I kedelhal 1 etableres et udstillingsrum med 11 meter til loftet. Det er oven på denne bygning, at det ekstra etagedæk med udstillingsrum og en folkesal bliver konstrueret.
Foto: Praksis Arkitekter/Kunsthal SprittenIngeniør Joachim Krongaard-Mikkelsen har været med i dette arbejde lige fra starten, lige som han har været involveret i den proces, der har betydet, at der er åbnet op mellem etageadskillelserne. Mette Tony forklarer videre, at det er et meget spændende projekt at være involveret i, da der arbejdes i rum med en karakter, som hører fortiden til. Det samme mener seniorrådgiver Kim Christensen fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, der er byggeleder på projektet.
”Vi er bygherres repræsentant i forhold til monitorering af udførelse, som NCC står for. Det interessante er, at volumenmæssigt er der ikke tale om noget særlig stort projekt, men til gengæld arbejder vi med en historik, der er unik. Det betyder, at vi skal være meget omhyggelige i den måde, hvorpå vi eksempelvis nedtager beton. Det skal ske lige præcis på den rigtige måde og i de rigtige mængder,” forklarer Kim Christensen og føjer til, at eksempelvis nogle af de gamle betongulve allerede nu har fået nyt liv som udendørs belægning.