BETON BESTÅR IKKE FOR EVIGT - MEN LIVSCYKLUS KAN FORLÆNGES

Man kunne fristes til at sige, der er gået mode i industribeton. Det er i hvert fald et faktum, at gamle, forladte industribygninger landet over i vid udstrækning bliver konverteret til moderne og velfungerende faciliteter for erhverv, kunst, kultur og ikke mindst socialt samvær. Eksempelvis har Magasinet Beton tidligere beskrevet, hvorledes gamle industridæk i en ejendom fra 1960’erne på Thoravej i København er blevet forvandlet til flotte trapper i et projekt, der har givet den slidte industriejendom helt nyt liv.

Ud over at der gemmer sig unikke muligheder for spændende bygningskonvertering, er det ofte genbrugstanken, der spiller en stor rolle i den slags projekter. Således også i forbindelse med konverteringen af De Danske Spritfabrikkers gamle kedel- og værkstedshaller på havnen i Aalborg. Her er dogmet ganske enkelt, at alle de materialer, der kan genbruges, skal genbruges, så tanken om at rive ned dør heldigvis ofte allerede inden den overhovedet er født.

30.000 KVADRATMETER KONVERTERET

I Aalborg er et andet stort industrikompleks, nemlig de 30.000 kvadratmeter på det gamle kulkraftværk Nordkraft, konverteret til såvel boliger som ramme om en række sociale aktiviteter lige fra teater til diverse sports- og andre former for kulturaktiviteter, og i Ebeltoft er den gamle maltfabrik konverteret fra industrimiljø til kulturhus og byens nye mødested. Her er de gamle industribygninger genopstået som et kraftcenter for kreative erhverv, service og kultur.

Ganske som i tilfældet med konverteringen af De Danske Spritfabrikkers bygninger til Kulturhal Spritten i Aalborg, er det Praksis Arkitekter i samarbejde med VMB Arkitekter, der har stået for dette projekt, lige som ingeniørfirmaet Henry Jensen Rådgivende Ingeniører har været involveret. Konverteringsprojektet blev i øvrigt kåret til Årets Byggeri 2020, en pris der er stiftet af Magasinet Byggeri og som er blevet uddelt siden 1997.

OPBAKNING FRA EN RÆKKE FONDE

”Maltfabrikken er et enestående eksempel på, hvordan vi kan genanvende gamle industribygninger og -anlæg til nye funktioner. Funktioner, der understøtter lokale fællesskaber og som tiltrækker aktivitet samt liv. Det er blevet et virkelig flot resultat, som bevarer stedets ånd, samtidig med, at der nu er kommet helt nyt indhold i de røde bygninger,” sagde filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk i forbindelse med åbningen af Maltfabrikken.

Realdania har støttet projektet og Fonden Den ny Maltfabrik med 44 millioner kroner, men også A.P. Møller Fonden, Salling Fondene samt Lokale og Anlægsfonden har været partnere, lige som Syddjurs Kommune har investeret 35 millioner kroner i projektet, der har haft et samlet budget på 165 millioner kroner for de i alt 4.400 kvadratmeter bygninger og 17.644 kvadratmeter uderum.

FANTASTISK OPGAVE AT REVITALISERE

Realdania har støttet Maltfabrikken gennem initiativet Vores bygningskultur, hvor målet er at fremme levende miljøer med en stærk bygningskultur over hele landet og styrke interessen for byggeskik, håndværk og bygningskultur i samfundet. Og det er vel i virkeligheden lige præcis her, man skal finde et af de største incitamenter for overhovedet at gå ind i så omfattende konverteringsprojekter - nemlig byggeskik, håndværk og bygningskultur.

”Mange ældre industriejendomme er måske ikke optimale at arbejde med set ud fra en økonomisk betragtning, hvor man ikke må forvente nævneværdige besparelser i forhold til det at opføre nyt, men til gengæld byder de på rummelighed og arkitektur og er opført på en måde, hvorpå man ganske enkelt ikke ville bygge i dag. Desuden indskriver sjæl og historie byggerierne i vores fælles bygningskulturarv. Jeg synes, det er fantastisk at få lov at digte videre på den historie, de gamle bygninger fortæller, og revitalisere dem i nye funktioner,” siger kreativ leder Anders Lyhne fra Sweco Architects.

HER FÅR BYGNINGSHISTORIEN NYT LIV

På adressen Willemoesgade 13 i Aarhus har dette firma transformeret en historisk bygning fra 1899, som i 1959 fik sit karakteristiske shedtag. Bygningen har blandt andet lagt hus til De Forenede Bryggerier, Otto Mønsteds Magarinefabrik samt Jyllands Papirværk, og nu er der så føjet endnu et spændende kapitel til fortællingen om i alt ca. 3.000 kvadratmeter industribygning. Den er blevet totalrenoveret, men grundlæggende er det den gamle betonkonstruktion og shedtaget, der gør den bygningshistorisk interessant.

Det samme gør sig gældende med Papirhallerne, Dalum Papirfabrik ved Odense, som ligeledes er kendetegnet ved et shedtag, en tagkonstruktion, man ikke længere ser udført i praksis og som derfor rummer et væsentligt element af bygningshistorie. Her har C.F. Møller Architects i samarbejde med Niras og entreprenørvirksomheden Raunstrup stået for et projekt, som er udført for MTH Property Development.

NÆNSOM RESTAURERING AF BETONEN

Opgaven var at omdanne de nedslidte papirhaller til et nutidigt samlingspunkt for en ny bydel, samtidig med, at bygningernes industrielle karakter blev bevaret. Den arkitektoniske løsning har fokuseret på at forstærke den eksisterende struktur gennem nøje udvalgte indgreb, der sikrer bedre dagslysforhold, øget fleksibilitet og en stærk sammenhæng mellem bygninger og landskab.

Den 260 meter lange bygning, der tidligere fremstod helt lukket og var delvist ødelagt af tidligere sammenbygninger, er nu renoveret og genopbygget med vinduer og porte for at sikre lys og adgang. Den eksisterende bygningsmasse er i høj grad bevaret, og originale materialer er genbrugt samt reetableret for at bevare stedets autenticitet. Således er betonkonstruktionerne nænsomt afrenset og efterisoleret for at forbedre energieffektiviteten.