SPÆNDENDE BETONLØSNINGER ER MED TIL AT UDVIKLE AARHUS

Dansk Betondag 2025 blev afviklet i Aarhus Congres Center, hvilket synes som et oplagt valg. Man kunne således høre Michael Schmidt Vosgerau fra Vejdirektoratet fortælle om den 1,8 kilometer lange cut-and-cover tunnel, der skal etableres under en af byens hovedfærdelsårer, Marselis Boulevard, man kunne høre Jens Bagge fra Rambøll fortælle om statik på og konstruktion af Mindet, bygningen på Aarhus Havn, der bliver Danmarks højeste, og man kunne høre Johan Jespersgaard Sædholm fortælle om en ny betondome ved kunstmuseet Aros i Aarhus Midtby.

Tre interessante projekter, der spænder over infrastruktur og konstruktion til arkitektur og kunst. Alle tre har samtidig den fællesnævner, at der anvendes ganske meget beton, men dog på forskellig måde. Mens Mindet og domen ved Aros, der kommer til at fungere som et underjordisk udstillingsrum, er i proces, er cut-and-cover tunnellen under Marselis Boulevard stadig i den indledende projekteringsfase, og Michael Schmidt Vosgerau lagde ikke skjul på, at selvom man anvender kendte teknikker, bliver især logistikprocessen ganske krævende.

STORT INFRASTRUKTURPROJEKT

Langt hovedparten af de godsmængder, der kommer til Danmark ad søvejen, losses i Aarhus, hvorfor havnen er et knudepunkt for containertransport. Det betyder massiv lastbiltrafik til og fra havnen ad Marselis Boulevard, der via Åhavevej munder ud i E45. I hovedtræk går konceptet ud på, at en 4-sporet tunnel under Marselis Boulevard skal forbinde Åhavevej med Østhavnsvej på Aarhus Havn. Når den er etableret, konverteres Marselis Boulevard nuværende fire spor til en vej med to spor, hvor den frigivne plads anvendes til en kile med grønt byrum.

Annonce

Projektets nøgletal fortæller, at mængden i jordarbejdet udgør 600.000 kubikmeter, ligesom man skal håndtere 53.000 kubikmeter sekantpæle. Mængden af beton, der skal anvendes til det samlede tunnelprojekt, udgør 130.000 kubikmeter, mens mængden af armering udgør 14.000 ton. Dertil kommer 22.000 ton stål til andre formål. Vejdirektoratet har for længst besluttet, at man skal have fokus på at reducere klimapåvirkningen i forbindelse med anlægsprojekter. En proces, som Michael Schmidt Vosgerau naturligvis gjorde rede for.

FOKUS PÅ MILJØKLASSERNE

Man vil således have fokus på miljø- og eksponeringsklasser, hvilket i flere tilfælde kan betyde valg af mere moderate miljøklasser med lavere CO2-udledning til følge. Desuden vil man undersøge muligheden for at anvende stålslagge i betonen, ligesom man vil arbejde med optimering af betondimensionerne samt armeringsmængderne. Michael Schmidt Vosgerau pointerede, at denne indsats naturligvis ikke må gå ud over kvaliteten af støbearbejdet, ligesom der skal være fokus på dæklag, selvom man eventuelt går ned i miljøklasse.

Desuden vil man undersøge muligheden for at anvende præfabrikerede betonelementer, ligesom man vil vælge sekantpæle, hvor det giver mest mening, eller slidsevægge, hvor det giver mest mening. Marselis Boulevard vil være i drift under anlægsfasen med ét spor i hver retning, idet man bygger det sydlige tunnelrør først, derefter det nordlige, og trafikken flyttes derefter. I øvrigt bliver bredden på hvert tunnelrør ni meter med to kørebaner på hver 3,50 meter og en frihøjde på 4,70 meter.

BLIVER DANMARKS HØJESTE

Mens første spadestik på tunnelen under Marselis Boulevard er planlagt til andet halvår af 2028, og ibrugtagning er planlagt til 2035, rejser Mindet sig allerede som et markant vartegn på den aarhusianske skyline. Nærmeste høje nabo er Lighthouse, men til forskel fra denne konstruktion vil mindet udelukkende komme til at rumme kontorer, ligesom Mindet med en byggehøjde på 143 meter bliver en meter højere og med sine 40 etager vil blive Danmarks højeste bygning. Med to etager under terræn bliver der tale om et byggeri på i alt 40.000 kvadratmeter etageareal.

Rambøll er ingeniør på bygningen, der efter planen skal tages i brug i 2027, mens Per Aarsleff A/S er entreprenør. Det siger sig selv, at en bygning i den højde langt hen ad vejen er uprøvet land, da man kun en enkelt gang tidligere i forbindelse med Lighthouse har prøvet at bygge næsten lige så højt. Mindet kombinerer præfabrikerede søjler med pladsstøbt kælder, kernevægge og etagedæk, og som en interessant del af byggeriet kan det nævnes, at det nye højhus konstruktionsmæssigt skal integreres med dele af en eksisterende pakhusbygning.

MASSIV FUNDERING NØDVENDIG

Det betyder, at der er skabt midlertidig afstivning af den resterende del af bygningen, ligesom der benyttes sekantpæle som afgrænsning for tårnets byggegrube. Tårnets hovedkonstruktion er opdelt i fire stakke oven på hinanden, og hver af de øverste stakke har en side med en udkragning på cirka tre meter. Den bærende konstruktion består af en betonkerne med trapper, installationer og elevatorer i midten af tårnet samt betonsøjler langs facaden. Etagedæk er slapt armeret i den nederste stak og efterspændt i de tre øverste stakke. Facaden er understøttet på disse.

Mindet opføres in-situ-støbt med armeret beton, hvilket inkluderer kældervægge, udvendige kernevægge samt indvendige kernevægge på alle etager. Facadesøjlerne samt vægge i trappekernen er dog ikke in-situ-støbt, men præfabrikerede. Lodrette laster, der virker på etagedæk og trapper, føres direkte til kernevægge og facadesøjler. Fra kerne- og facadesøjlerne via boksvæggene overføres den lodrette last direkte til bundpladen og de borede fundamentpæle.  Vandrette laster fra vind er beregnet via vindtunnelforsøg.

KUNST OG KONSTRUKTION MØDES

En af de mere usædvanlige støbeopgaver fortalte Johan Jespersgaard Sædholm fra Per Aarsleff A/S om, nemlig opførelsen af en 40 meter bred og 16 meter høj betondome midt i Aarhus, der kommer til at fungere som et underjordisk udstillingsrum for kunstmuseet Aros, der ligger lige ved siden af. Den indvendige overflade skal samtidig fungere som kunstværk, hvilket konceptuelt udfordrede de traditionelle forskallingsmetoder. I stedet blev der udviklet en specialforskalling i glasfiber, som både kunne forme betonen og stå tilbage som det færdige værk indvendigt i domen.

Den er på 1.000 kvadratmeter og er designet af kunstneren James Turrell. Ideen med, at domens inderside skal fungere som en kunstinstallation i sig selv, gav en række problemstillinger, man ikke havde mødt før hos entreprenøren, da ingen kendte forskallingsmetoder som nævnt kunne anvendes. Derfor er 30 specialfremstillede glasfiberskaller på hver 21 meters længde rejst og samlet til den store kuppel, som nu er dækket med et betonlag på 40 centimeter. Resultatet er en overflade på indersiden, hvor kunst og konstruktion forenes.

KOMPLICERET OG HÅRDT ARBEJDE

For at minimere støj og vibrationer udførte man byggegruben med slidsevægge, hvor den op til 20 meter dybe konstruktion blev foretaget så nænsomt som muligt. Med en 21 tons tung slidsegrab fjernede man jorden i en lang rende, hvori der blev fyldt bentonit, en slags flydende ler der stabiliserer udgravningen. Umiddelbart efter blev spunsjernene nedsænket. Firmaet Odico A/S har leveret 24 specielle støbeforme, der skulle benyttes til at støbe den nederste ringmur af The Dome, og de blev brugt sammen med standardforskalling fra Peri.

Opførelsen af The Dome handler altså om meget mere end blot selve kuplen. Blandt andet skulle der etableres 270 ankre til at sikre sildsevæggen i periferien af den 5.000 kvadratmeter store byggegrube, ligesom 100.000 tons jord skulle fjernes fra området. Indgangen til det nye underjordiske galleri sker via en foyer under en ny bro ind til Aros samt en lang gang, der snor sig vej ind mellem ringmuren og domens yderkant. Et spektakulært projekt, hvor betonen kommer til at spille en stor rolle for det samlede visuelle udtryk.