Tidligere på efteråret besøgte Dansk Betonforening Nordhavnstunnellen, hvor projektdirektør Michael Thulstrup og senior projektleder Martin Bruno fortalte om projektet. Netop Dansk Betonforening er en af de organisationer i branchen, der gør en stor indsats for at skabe samklang mellem fremtidens betonbranchen og dens studerende.
Foto: Henrik Malmgreen”Vi kan konkludere, at bæredygtighedsudfordringer kan være en motiverende faktor for at ændre kursusindhold og -omfang, ligesom de fører til øget motivation og læring. Fokus på bæredygtighed opfordrer naturligt til innovation samt kritisk tænkning og skærper den ingeniørmæssige forståelse samt motiverer de studerende til aktivt at forbedre tingene. Desuden kan vi som undervisere drage fordel af de studerendes aktiviteter i afgangsprojekter og deres resultater i kurserne.”.
Sådan lyder det i en artikel udarbejdet af Per Goltermann, der er professor og studieleder ved DTU Construct, Jens Peder Ulfkjær, der er lektor ved Aarhus Universitet, samt Wolfgang Kunther, der er lektor ved DTU Sustain. Alle tre er altså rørende enige om, at de bæredygtighedsudfordringer, som byggebranchen i almindelighed og betonbranchen i særdeleshed står overfor, helt konkret giver bedre ingeniører. Per Goltermann udtrykker det således:
UDFORDRINGER SKABER INNOVATION
”I bund og grund er jeg taknemmelig for, at vi står over for den meget store udfordring, der primært handler om, hvorledes vi gennem en fælles indsats kan være med til at reducere CO2-aftrykket. Øget fokus på bæredygtighed er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt som emne at få det bragt ud i undervisningen. Det gør tingene relevante, det motiverer, og de studerende forstår, at vi er nødt til at udvikle byggebranchen med nye metoder samt nye teknologier,” siger Per Goltermann.
Han føjer til, at løsningerne ikke ligger klar på en hylde, men understreger vigtigheden af, at de unge studerende selv er med til at udvikle dem. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er den overordnede klimapolitiske dagsorden eller de meget konkrete byggetekniske udfordringer, der inspirerer dem, svarer Per Goltermann, at han er overbevist om, at det frem for alt er erkendelsen af, at vi ikke kan fortsætte med at gøre, som vi altid har gjort, der inspirerer de studerende.
Thorvald Lund og Birgitte Halstrøm, der er civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, deltog i Dansk Betondag 2025, og de tilgår betonbranchen med en holistisk indstilling, som blandt andet betyder, at fokus på CO2-aftrykket i byggebranchen ikke kun handler om beton, men også andre former for materialer samt ikke mindst byggeprocesser.
Foto: Henrik MalmgreenER MED TIL AT PRÆGE UDVIKLINGEN
På Dansk Betondag 2025 havde Magasinet BETON sat Per Goltermann, Jens Peder Ulfkjær og Wolfgang Kunther stævne sammen med to unge civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, nemlig Birgitte Halstrøm og Thorvald Lund. De arbejder sammen om et afgangsprojekt, hvor de skal undersøge mulighederne for at skabe en ny type letvægts-ultrahøjstyrkebeton. Det betyder, at de - for at sige det populært - selv skal have fingrene ned i suppen for at finde frem til en brugbar recept.
”Det er meget motiverende at være med til at præge en udvikling. Men samtidig er det udfordrende, for når vi arbejder med højstyrkebeton, kræver det øget anvendelse af cement. Det betyder, at vi skal ind og arbejde med en række andre parametre, for eksempel nye typer af tilslag således, at vi når frem til en løsning, der gennem sin styrke giver mulighed for design- og materialeoptimering samtidig med, at vi samlet set sænker CO2-aftrykket pr. kubikmeter,” siger Birgitte Halstrøm.
NYE VÆRKTØJER SKAL GIVE OVERBLIK
Thorvald Lund føjer til, at målet er at finde frem til en løsning, der ikke blot bliver til et afgangsprojekt, men også en løsning, der rent praktisk kan finde konkret anvendelse i byggeriet, så på det område lever de to studerende på bedste vis op til forventningerne i den artikel om bæredygtighedsudfordringer som innovationsskabende katalysator, de tre undervisere har skrevet i fællesskab.
”Det er vigtigt, at vi bruger materialerne intelligent. Det er ikke nok at sige, at vi skal have fokus på bæredygtighed. Som undervisere er vi nødt til at finde frem til nye værktøjer, der kan hjælpe de studerende og give dem bedre overblik, over, hvor det kan svare sig at gøre en indsats,” siger Jens Peder Ulfkjær, der er lektor ved Aarhus Universitet.
Foto: Roar Paaske Fotografi”Fremadrettet vil vi givet se mange nye typer af materialer og materialekombinationer i byggeriet. Men for mig at se er det mindst lige så vigtigt, at vi bruger materialerne intelligent. Det er ikke nok at sige, vi skal have fokus på bæredygtighed. Som undervisere er vi desuden nødt til at finde frem til nye værktøjer, der kan hjælpe de studerende og give dem bedre overblik over, hvor det kan svare sig at gøre en indsats,” siger Jens Peder Ulfkjær.
INTELLLIGENT BRUG AF MATERIALER
Ifølge Wolfgang Kunther, der er materialeforsker på DTU Sustain, er engagementet blandt de unge stort, men han understreger også, at bæredygtighedsagendaen har mange ansigter. At reducere CO2-aftrykket i et byggeri handler nemlig ikke kun om at bruge mindre beton. Det handler i virkeligheden om balanceret samt - som Jens Peder Ulfkjær udtrykker det - intelligent brug af materialer.
”CO2-aftrykket per kilo stål er typisk højere end per kilo beton, men da der er så lidt stål i en armeret bjælke, kan det nogen gange være bedre at øge armeringen og dermed få reduceret tværsnittets størrelse, hvilket reducerer volumen af beton. Det skal vi så blot have formidlet, for det er en helt ny tilgang til byggeriet at tænke i mere armering med henblik på at reducere betonmængden,” siger Jens Peder Ulfkjær.
På Dansk Betondag 2025 kunne Kaare Dahl, der er formand for Dansk Betonforening, fortælle, at foreningen grundet en intensiv indsats har haft en stigning på 50 procent i medlemskabet seneste tre år. Han er specielt glad for, at ud af 2.200 medlemmer er 600 juniormedlemmer, der meget dedikeret er tråd ind i betonbranchen.
Foto: Henrik MalmgreenSVÆRT AT LEVE OP TIL LCA-KRAVENE
Det er en udfordring, som Kaare Dahl, der er formand for Dansk Betonforening og projektleder i Rambøll Danmark, kender ganske udmærket i sin dagligdag som rådgivende ingeniør. Især efter, at de nye og skærpede LCA-krav trådte i kraft den 1. juli 2025. I hans optik er det nemlig blevet markant sværere, at leve op til disse. Ikke så meget fordi det er svært at beregne en betonkonstruktion, men fordi det skal gøres efter nogle andre parametre.
”Udfordringen er at opføre en konstruktion, der er optimeret i forhold til LCA-kravene i stedet for i forhold til eksempelvis pris. Eller rettere sagt at finde balancen mellem LCA-krav og pris. Stål er et dyrere materiale end beton, så hvis vi siger til entreprenøren, det er bedre at bruge mere stål for til gengæld at kunne spare på betonen, er det vigtigt, at vi kan dokumentere rigtigheden,” siger Kaare Dahl.
”Hos Dansk Beton har vi netop færdiggjort en ny strategi, der skal være med til at øge samt fastholde de unges interesse for at arbejde i betonbranchen. Der venter en stor kommunikationsopgave i at gå ud med budskabet om, at når vi rykker i indsatsen for at reducere CO2-aftrykket, så rykker vi virkelig som samfund,” siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton.
Foto: Dansk BetonHVOR MEGET CO2 HAR DU SPARET
Blandt andet derfor er forskning nødvendig, og den er fremtidens aktører i form af de nuværende studerende garant for, hvis man skal tro de tre undervisere, deres artikel og ikke mindst deres erfaring fra den daglige undervisning. Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton, er meget enig i betragtningen om, at det gælder om at bruge innovationsfaktoren som katalysator for engagementet i undervisningen.
”I Dansk Beton har vi netop færdiggjort en ny strategi. Den kommer i høj grad til at handle om, hvorledes vi kan skabe interessante job- og karrieremuligheder på tværs af hele betonbranchens værdikæde. Det gode budskab er, at når betonbranchen rykker på CO2-reduktionen, så rykker vi virkelig som samfund. Som en ung ansat i Aalborg Portland svarede, da han blev spurgt om, hvordan han dog kunne finde på at arbejde i cementbranchen: Hvor meget CO2 har du selv sparet i dag,” siger Dorthe Mathiesen.
