MiniCO2 Etagehus BETON er tegnet og projekteret af Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og CEBRA Architecture, mens Bo Michelsen er entreprenør. Desuden er SlaattoMorsbøl meddesignere på den nederste del af facaden, der fremstår i opskåret genbrugsbeton. Ligeledes har man anvendt en pyramide af 55 år gamle, genbrugte vægelementer fra Gellerupparken ved Aarhus som fundament for bygningens søjler. Foto: Realdania By & Byg.
Foto: Realdania By & Byg.I bestræbelserne på at reducere CO2-aftrykket i byggeriet kigger vi ofte i retning af ny teknologi, både når det gælder materialer, og når det gælder processer. Det pudsige er imidlertid, at det faktisk også er muligt at opnå en ikke helt ringe CO2-besparelse ved at kigge tilbage i tiden og lade sig inspirere af den gode, gammeldags in-situ-støbning, som før, vi lærte betonelementet at kende, lå til grund for al støbning i beton.
Det er i hvert fald den erfaring, man har gjort sig hos Realdania By & Byg i forbindelse med opførelsen af det såkaldte MiniCO2 Etagehus BETON, som nu begynder at skyde i vejret i Kanalbyen i Fredericia. MiniCO2 Etagehusene er et komparativt projekt, hvor man eksperimenterer med at opføre i alt seks huse med ens grundplan med henblik på at holde klimaaftrykket så lavt som muligt og kortlægge mulighederne for CO2-reduktion i anlæg og drift.
SEKS HUSE SAMLER ERFARINGERNE
Tre opføres som materialehuse med henholdsvis træ, tegl og beton som dominerende materiale, mens to opføres som proceshuse, hvor der er fokus på at spare ressourcer ved at minimere spild, fejl, tidsforbrug og uforudsete hændelser i anlægsfasen. Det ene fokuserer på digitale samarbejdsmodeller, der kan skabe mere effektive processer. Det andet bygger videre på disse erfaringer, men opføres i så vid udstrækning som muligt med præfabrikerede moduler.
Traditionelle betontrapper fungerer således, at løbene spænder mellem repos samt mellemrepos, og at bæreevnen er bestemt ud fra tykkelsen af pladen under trinnene, hvor trinnene ovenpå pladen blot er dødvægt, som ikke bidrager til bæreevnen. Denne in situ støbte trappe fungerer statisk således, at hvert trin hviler på det underliggende trin, og den vridning der opstår herved, bliver optaget af de omkringliggende vægge.
Foto: Realdania By & Byg.Det sjette og sidste hus i rækken, også kaldet MiniCO2 Etagehus HYBRID, samler erfaringerne fra de fem øvrige huse og skal i kraft af et skalérbart og markedsrelevant design fungere som et demonstrationsprojekt, der er målrettet den danske byggebranche. Husene skal certificeres med DGNB Guld, og endelig skal de have en arkitektonisk kvalitet samt komfort, der gør dem attraktive at bo og leve i.
IN-SITU SOM METODE SLÅR TRÆET
De to huse, der er opført i træ og tegl, er nabo til det hus, der opføres i beton, og det interessante er, at man allerede nu kan konstatere, at CO2-regnskabet for betonhuset formentlig bliver lavere end træhuset. Dermed ikke sagt, at træ skal fornægtes som materiale. Til gengæld betyder det, at man i anvendelsen af in situ støbning kan nå langt i bestræbelserne på at reducere CO2-aftrykket.
In-situ-støbning rummer nemlig en række kvaliteter, der gør det muligt såvel at materiale- som designoptimere direkte på byggepladsen. I MiniCO2 Etagehus BETON kommer det helt konkret til udtryk i blandt andet bygningens søjler, de bærende vægge, etagedæk samt trapper, der har kunnet slankes. Både i forhold til materialemængde og cementindhold.
Store unikaelementer som f.eks. husets trappe bliver støbt på byggepladsen, hvor de kan stå og hærde i fred og ro. Ved at tillade længere hærdningstid, kan man spare på cementindholdet i betonen. In situ støbningen åbner op for, at man regneteknisk kan arbejde ud fra den styrke, betonen har efter 56 døgn frem for standarden, som er 28 døgn. Det kan man, fordi denne type beton bliver stærkere over tid.
Foto: Realdania By & Byg.ALLE RESSOURCER SKAL REGNES MED
”Man kan måske sige, at når vi støber in-situ, kan komponenterne i et byggeri ikke bare sådan lige skilles ad og genbruges i bæredygtighedens navn. Men det samme gælder det meste traditionelle elementbyggeri, fordi det er mere komplekst end som så. Det betyder, at de ressourcer, der medgår til adskillelse af et byggeri også skal medtages i ligningen. For eksempel når man skal skære huldækelementer fri til brug et andet sted,” siger projektchef i Realdania By & Byg, Jørgen Søndermark.
Samtidig vender han perspektivet 180 grader, idet han understreger vigtigheden af at anvende arkitektur som et bæredygtighedsparameter. Ved at bygge smukt og begavet, hvilket blandt andet kan ske ved at integrere fleksibilitet i funktionaliteten, opnår vi nemlig byggeri, der er langtidsholdbart, hvilket i hans optik forhåbentlig og over tid ligeledes kan være med til at reducere behovet for nybyggeri.
DESIGNOPTIMERING PÅ BYGGEPLADSEN
”I Fredericia synes jeg vi samt vores rådgiver og entreprenør er nået langt ved at fjerne både den beton og den cement, der ikke gør nogen nytte. Vi regner således med at komme ned på en CO2-udledning på 4,8 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, og til sammenligning landede det hus, der primært er opført i træ, på 5,1 kilo CO2 ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år,” uddyber Jørgen Søndermark.
De fire korsformede søjler understøtter etagedækket og de overliggende søjler. Søjlernes tværsnit er korsformet i stedet for en traditionel rund eller firkantet form, hvilket bevarer stivheden samtidig med, at der kan spares materiale. Den korsformede søjles perimeter forhindrer desuden gennemlokning i dækket. Derudover skaber skyggerne i den konkave del af korsformen en optisk illusion, hvorved søjlen fremstår endnu slankere.
Foto: Realdania By & Byg.In-situ gør det muligt at arbejde med slanke konstruktioner i lave betonstyrker. Som eksempel nævner Jørgen Søndermark de fire søjler, der går fra fundamentet op gennem de fem, etager. De skulle egentlig have været runde, men ved i stedet at anvende en korsform har man så at sige skåret al unødig beton væk. Rådgiverne har regnet intenst på lige præcis hvor meget beton, der kan fjernes uden, at søjlerne vrider sig.
OMTANKE GIVER STOR CO2-REDUKTION
Ligeledes arbejder man med en tykkelse på de bærende bagmure på blot 80 millimeter samt etagedæk, der blot er 120 millimeter tykke. Et interessant tiltag finder man i trappeopgangen, hvor in situ støbning så at sige genopdages. I stedet for at anvende præfabrikerede trappeelementer har en ingeniør fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniører i en gammel bog fundet frem til en in-situ-støbt trappemodel, hvor trinenes vægt føres ned i fundamentet via trappen selv og de bærende vægge.
”In-situ-støbning har givet en markant materialebesparelse og dermed ligeledes en markant reduktion i CO2-aftrykket i byggeriet, og jeg synes faktisk det er interessant, at vi totalt set kan opnå et meget flot CO2-regnskab på et byggeri blot ved at tænke os grundigt om," siger Realdania By & Byg, Jørgen Søndermark.
Foto: Realdania By & Byg.”Det har givet en markant materialebesparelse og dermed ligeledes en markant reduktion i CO2-aftrykket pr. etage i byggeriet, og jeg synes faktisk det er meget interessant, at vi totalt set kan opnå et så flot CO2-regnskab på et byggeri blot ved at tænke os grundigt om og ikke mindst kigge i retning af de håndværksmæssige traditioner i in situ støbning, der på denne måde er blevet fremmet i dette byggeri,” forklarer Jørgen Søndermark.
FÆLLES FAGLIG UDVIKLING I BRANCHEN
Valget af in-situ-støbning er truffet af bygherre og rådgiver som led i projektets samlede greb. Samtidig peger projektet ifølge Dennis Mathiasen, der er formand for Betonelement-Foreningen og Operations Director i CRH Concrete A/S, på nogle mere generelle erfaringer, som også er relevante for arbejdet med betonelementer.
Han fremhæver, således at arbejdet med lavstyrkebeton og reduceret cementindhold i dag foregår bredt i betonbranchen, uanset om løsningerne udføres på byggepladsen eller produceres som præfabrikerede betonelementer. Det afgørende er den tidlige dialog, de præcise beregninger og det tætte samspil mellem bygherre, rådgivere og producenter.
”Det interessante ved projekter som dette er, at de er med til at flytte hele branchen. De viser, hvad der kan lade sig gøre, når man tør udfordre vaner og regne grundigt på materialeforbruget. Den udvikling er vi mange, der arbejder med - også i elementbranchen,” siger Dennis Mathiasen.
Foto: Dansk Beton”Det interessante ved projekter som dette er, at de er med til at flytte hele branchen. De viser, hvad der kan lade sig gøre, når man tør udfordre vaner og regne grundigt på materialeforbruget. Den udvikling er vi mange, der arbejder med - også i elementbranchen,” siger Dennis Mathiasen. Han understreger, at betonbranchen samlet set er nået langt i arbejdet med at reducere CO2-aftrykket, samt at forskellige metoder og løsninger bidrager med værdifulde erfaringer. Projekter som MiniCO2 Etagehus BETON er derfor med til at skærpe fokus på den faglige udvikling til gavn for hele byggeriet.
