BETON OG NATUR KAN HJÆLPE HINANDEN I BIODIVERSITETENS NAVN

Man kan næsten ikke kalde det for andet end en win-win situation. Beton kan nemlig virke for biodiversiteten i det marine miljø, og det marine miljø kan formentlig forlænge levetiden på beton. Det må være den foreløbige konklusion på dels en række internationale projekter, hvor skræddersyet beton i eksempelvis havneanlæg benyttes til at fremme biodiversiteten, mens et dansk PhD.-projekt indikerer, at biologisk bevoksning kan være med til at beskytte marine betonkonstruktioner.

På Dansk betondag 2025 kunne man høre et indlæg af Siff Nejst Lørup fra DTU Sustain på Danmarks Tekniske Universitet, der fortalte om det Ph.d.-projekt, hun har arbejdet på gennem de seneste tre år. Titlen var ”Hvordan kan biologisk vækst forlænge levetiden på maritime strukturer”, men hun kom også ind på et projekt i Spanien, som anskuer biodiversitetsudfordringen fra den modsatte vinkel, nemlig hvorledes beton kan være med til at skabe liv i havmiljøet.

RUEREN SOM BETONBESKYTTER

Men lad os starte med, hvorledes biologisk bevoksning kan have en positiv indflydelse på betonens holdbarhed i det marine miljø. Det er naturligvis ikke alle typer af bevoksning, der har en lige gavnlig effekt. Eksempelvis kan plantebaserede organismer med rodnet faktisk gøre mere skade end gavn, da de enten kan foranledige, at eksisterende revner udvides eller ligefrem være med til at skabe nye revnedannelser.

Til gengæld kan ruer, der er små krebsdyr med et kegleformet hus af kalk, være med til at beskytte betonen. Ruerne sætter sig på betonens overflade og producerer en form for proteinlim, der danner en barriere, som nedsætter risikoen for kloridindtrængning og dermed potentielt kan forlænge betonens levetid i det marine miljø. Det er blandt andet muligt gennem etablering af en tæt forbundet grænseflade mellem ruerne og betonoverfladen.

MANGE UKENDTE FAKTORER

”Det er vigtigt for mig at understrege ordet potentielt, for vi arbejder med en række ukendte faktorer. Blandt andet er der stor forskel på de lokale økosystemer, ligesom kemiske og fysiske udfordringer i tidevanszoner skal belyses. Desuden skal viden om, hvorledes den marine flora og fauna interagerer med beton, udbygges,” siger Siff Nejst Lørup, idet hun ligeledes understreger nødvendigheden af øget tilgang til design af marin infrastruktur.

Annonce

I forbindelse med Ph.d.-projektet er der udført en række feltprøver i laboratoriet i Rungsted, hvor der er anvendt beton med såvel traditionel Rapid cement som slagge, og - med alle forbehold taget i betragtning - er der grund til at antage, at ruerne rent faktisk kan have en positiv effekt på betonens levetid. Ifølge Siff Nejst Lørup er effekten af ruerne dog også afhængig af, hvilke mikroorganismer, der er til stede i havmiljøet.

HELT NYT KONCEPT I DANMARK

Hun fortalte ligeledes om The Living Ports Project i Port of Vigo i Spanien, som er en del af et EU Horizon program. Her spiller den amerikanske virksomhed ECOncrete en vigtig rolle. Det er en virksomhed, der har eksisteret i 12 år har gennemført projekter over store dele af verden. Dog ikke i Nordeuropa, men gennem knapt et par år har man været repræsenteret i Danmark og vil benytte den danske base til ekspansion i Norden.

”Vi har udviklet et koncept, hvor vi kan støbe såvel store som små betonløsninger til havneanlæg eller kystsikring, der meget specifikt kan være med til at øge biodiversiteten i det marine miljø. Gennem et tæt samarbejde med vores biologer, kan vi skabe et betondesign, der fremmer lige præcis det dyreliv og den fauna, man f.eks. som havn ønsker at styrke,” forklarer Jacob Kjærsgaard, der har ansvaret for forretningsudvikling i Danmark.

BETONEN SKAL LEVERES LOKALT

ECOncrete er først nu for alvor ved at udrulle sit koncept, men er allerede i dialog med en række havne og havnebyer. Et testprojekt er sat i gang i en dansk havn, ligesom man også har indgået et testsamarbejde med en dansk betonproducent. Mere er det ikke muligt at få lokket ud af Jacob Kjærgaard, som Magasinet BETON mødte under Dansk Betondag 2025 i Aarhus. Han understreger dog, at konceptet ligeledes indebærer, at alle betonløsninger produceres af lokale leverandører.

”Tanken om at gøre noget for biodiversiteten i det marine miljø er ikke ny, men interessen er stærkt voksende. Hvorfor skal vi belaste CO2-regnskabet ved at fragte sten og granit fra Norge eller Sverige til eksempelvis at skabe kunstige rev, når vi lokalt i Danmark kan støbe løsninger, der kan lige præcis det spørger,” siger Jacob Kjærgaard. Han føjer til, at man også allerede har indgået samarbejde med et dansk firma, der skal stå for at monitorere de løsninger, der etableres.

DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER

Jacob Kjærgaard fortæller, at konceptet bygger på en patenteret admixture (se faktaboks), der blot tilsættes betonen. Dels er den med til at sænke pH-værdien, hvilket overordnet set er til gavn for biodiversiteten, og for det andet er den med til at binde komponenter i betonen, som eventuelt kan være skadelige for biodiversiteten.

Annonce

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi over tid vil blive meget mere synlige i Danmark, som er et land, hvor innovationen stortrives. For os er det helt indlysende, at når man alligevel skal bygge i det marine miljø, hvad enten der er tale om broer, havne eller kystsikring, kan man lige så godt bruge den sunde fornuft,” slutter Jacob Kjærgaard, hvis største ønske er at komme ind i designprocessen så tidligt som muligt i kommende infrastrukturprojekter.

FØDT TIL AT VÆRE BETONREV

Wolfgang Kunther, der er materialeforsker på DTU Sustain, og i øvrigt også er vejleder for Siff Nejst Lørup, er involveret i projektet Circle Reef hvis mål er at forbedre havmiljøet i Køge Bugt. Her undersøger man, hvorledes henholdsvis rev af natursten og rev af betonelementer kan påvirke biodiversiteten positivt. Det er tidligere blevet diskuteret, om nedbrudte betonkonstruktioner, eksempelvis den eksisterende Storstrømsbro, der står til nedrivning, kan få nyt liv som betonrev.

Selvom der ikke er nogen lovgivning, som forbyder brugen af kunstige rev, er Kystdirektoratet skeptisk ved at bruge det marine miljø som gravplads for nedbrudt beton. Projektet i Køge Bugt gennemføres derfor med betonelementer, der er støbt til formålet og stillet til rådighed af HedeDanmark.

De har en ru overflade samt fordybninger og huller, som kan fungere som skjulesteder for dyr, planter og organismer, og det er muligt at øge betonrevets holdbarhed yderligere ved biologisk CO2-binding gennem fastsiddende organismer, som inkorporerer calciumcarbonat i deres skaller, såsom østers og muslinger.