FØRSTE ANLÆGSPROJEKT OPFØRT I FORSØGSBETON STÅR NU FÆRDIGT

Når man er til eksamen, får man normalt sin karakter umiddelbart derefter. Men i forbindelse med opførelsen af en støttemur til en tilkørselsrampe på motorvejen ved Aarhus går der en årrække, inden man finder ud af, om betonen er bestået. Muren er nemlig den fysiske manifestation på afslutningen af udviklingsprojektet CALLISTE og er opført med specialcement, hvor helt op til 50 procent af cementklinkerne er erstattet med kalcineret ler og kalk.

CALLISTE projektet har været drevet af Teknologisk Institut i samarbejde med en række partnere, og tre af disse har været direkte involveret i opførelsen af støttemuren, der skal demonstrere mulighederne i fremtidens CO2-reducerede beton til brug i infrastrukturprojekter. De tre partnere er Vejdirektoratet som bygherre, betonproducenten IBF og ikke mindst Aalborg Portland, som har leveret en speciel udgave af den FUTURECEM cement, der allerede er tilgængelig på markedet.

SKAL TESTES AF I VIRKELIGHEDEN

Faktisk er det første gang i Danmark, at en forsøgscement med reduceret CO2-aftryk er blevet anvendt i et betonanlægsprojekt i fuld skala, og ifølge betonspecialist Søren Lundsted Poulsen fra Teknologisk Institut, der har været leder af CALLISTE-projektet, markerer opførelsen af muren en vigtig milepæl. Ved at teste denne type beton i en virkelig konstruktion får man nemlig viden om materialets egenskaber under realistiske forhold.

”Vi er helt sikre på, at betonens styrke og generelle holdbarhed er i orden. Det springende punkt er, hvorledes den vil reagere på frost og korrosion. Derfor er det vigtigt, at betonen over en længere periode udsættes for reelle vejrpåvirkninger samt ikke mindst saltning i forbindelse med glatførebekæmpelse. Felteksponering giver således værdifulde erfaringer, som en acceleret test ikke vil kunne give,” siger Søren Lundsted Poulsen.

EVALUERING OVER EN ÅRRÆKKE

Ud over en evaluering af støttemuren ved Aarhus, anvender Teknologisk Institut ligeledes en eksponeringsplads i Hirtshals Havn, hvor man arbejder med at dokumentere betonens performance, når den er nedsænket i havvand. Desuden har man en landbaseret testsite ved Femern Bælt-forbindelsen. Søren Lundsted Poulsen er dog af den opfattelse, at der kan gå op til 5-10 år, før man kan træffe en kvalificeret beslutning om den fremtidige udvikling af denne type CO2-reduceret beton.

Naturligvis kan man indhente nogle erfaringer gennem simuleringer og accelererede test, men i sidste ende er der ikke nogen vej uden om også at bruge de nødvendige ressourcer på at monitorere et reelt bygningsværk i realtid. Her kommer støttemuren ved Aarhus altså til at spille en helt central rolle, men Søren Lundsted Poulsen har dog en bekymring, nemlig hvorvidt den eksisterende testmetode vil være repræsentativ for denne nye type af betoner.

MÅSKE UDVIKLES NYE TESTMETODER

”Den er nemlig udviklet til betontyper med helt andre typer af bindere, så vi skal givet ind og arbejde på uprøvet land. Indtil videre har vi opnået en række gode resultater og indhentet stor erfaring, men vi vil også møde udfordringer, som kræver mere forskning. Blandt andet sådan noget som dokumentation af frostbestandighed, så her er vi altså ikke helt i mål endnu,” uddyber Søren Lundsted Poulsen.

Ambitionerne om CO2-reduktion standser naturligvis ikke med afslutningen af CALLISTE-projektet. Sammen med branchen arbejder Teknologisk Institut løbende på at generere ny viden om, hvordan der kan skabes yderligere CO2-reduktioner i betonbranchen. Et eksempel på dette er det igangværende Femern Fyrtårn-projekt, som blandt andet skal udvikle og teste nye CO2-reducerede betoner i en ny eksponeringsstation i Aarhus Havn.

KAN ERSTATNINGEN ØGES YDERLIGERE

Som nævnt har man i samarbejde med Aalborg Portland øget klinkererstatningen fra de 35 procent, som kendes fra den FUTURECEM cement, der er på markedet i dag, til 50 procent. Om man kan komme højere op til måske 70 procent, kan kun tiden vise, ifølge projektlederen kunne det være en interessant vej at gå, lige som man naturligvis også er klar over, at andre cementerstatninger end kalcineret ler og kalk på sigt kan komme på tale.

Magasinet Beton har naturligvis spurgt Aalborg Portland, hvorvidt man her kan komme med en pejling på fremtiden, men Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for Corporate Affairs, meddeler, at det er for tidligt at kommentere på retning og hastighed for den videre udvikling af FUTURECEM. Man kan altså heller ikke kommenterer på, hvorvidt den udgave, der er anvendt i projektet, senere vil blive almindelig tilgængelig på markedet.

ER GÅET UD OVER DE KENDTE GRÆNSER

Esben Mølgaard, der er produktchef hos IBF, siger dog, at der ikke har været nogen større udfordringer i at anvende en FUTURECEM cement med 50 procent klinkererstatning. Man har vist, at det er muligt, hvilket er med til at bane vejen for implementering i større skala. Han erkender, at man er gået ud over de kendte grænser, men han erkender også, det er nødvendigt med en udvikling, hvor man bevæger sig væk fra de højeste eksponeringsklasser.

Afdelingsleder i Vejdirektoratet, Lene Højris Jensen, ser ligeledes et stort potentiale for fremtidige anlægsprojekter. Man har været med i CALLISTE projektet siden starten, og selv om FUTURECEM først blev anvendt til produktion af betonelementer til byggeri, har det lige fra starten været planen, at in situ støbning og anvendelse af CO2-reduceret beton i anlægssektoren skulle være en del af projektet.

ET STORT POTENTIALE VENTER

”Vi arbejder på to fronter i Vejdirektoratet, nemlig både i forhold til designoptimering og i forhold til optimering af de materialer, vi benytter. Det fælles omdrejningspunkt er at mindske forbruget af cement, men vi har også andre aktiviteter i spil i form af blandt andet CO2-fangst. Lige nu ser vi dog frem til at få erfaringer med, hvorledes vores støttemur opfører sig, især i forhold til revnedannelse og afskalning, og i løbet af en årrække er vi blevet meget klogere,” siger Lene Højris Jensen.

Søren Lundsted Poulsen fra Teknologisk Institut føjer til, at når teknologien videreudvikles og skaleres op, er potentialet betydeligt. De foreløbige erfaringer fra aktiviteterne i CALLISTE har i hans optik nemlig demonstreret, at cement med kalcineret ler egner sig fint til produktion af både betonelementer, belægningsprodukter og færdigblandet beton. Nu skal man så blot have langtidserfaringerne indhentet.