Plantekummerne er integreret i trappe- og rampeanlægget. Her ses Museumsaksen mellem Danske Banks to bygninger set fra Bernstorffsgade. Sammen med Kulturaksen forlænges akserne fra Stoltenbergsgade og Hambrosgade, som fortsættes ind mellem Danske Banks to bygninger. De ender i et højtliggende byrum, der samler Postbyen med udsigt over baneterrænet. Bygherre er Danica Pension.
Foto: Lundgaard & TranbergBeton er som bekendt et alsidigt materiale. Det anvendes til verdens højeste skyskrabere, det anvendes til de mest imposante brobyggerier, det anvendes til arkitektoniske mesterværker - og det anvendes til at give et delikat, æstetisk udtryk helt nede i øjenhøjde med brugerne. Ganske som det for eksempel er tilfældet med det landskabsprojekt, der danner rammen om Danske Banks nye hovedsæde i Postbyen i København.
Det er et projekt, hvor kostet beton som visuelt udtryksmiddel går hånd i hånd med et landskabsdesign, der indbefatter trapper, rammer, kummer og plantekasser. Danske Banks nye hovedsæde består af to bygninger ud mod Bernstorffsgade, hvor den gamle postterminal lå. Den blev revet ned i 2017 og er i dag erstattet af et nybyggeri på 113.000 kvadratmeter fordelt på to bygninger, hvoraf de 73.000 kvadratmeter er domicil, og de 40.000 kvadratmeter er kælder og plint.
Trapper og ramper er støbt in-situ i mørkt, kostet beton. Slutresultatet er kendetegnet ved god finish, flot kostning, stor præcision og knivskarpe linjer. Først støbte man ramperne og derefter trinene et af gangen. Man støbte på en måde, så der ikke var brug for fastgørelses i den beton, der allerede var støbt. På den måde undgik man at skulle reparere grimme skruehuller.
Foto: AarsleffSAMARBEJDE MED LANDSKABSARKITEKT
Byggeriet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og er opført med Per Aarsleff som totalentreprenør. Lundgaard & Tranberg Arkitekter har i designfasen haft et samarbejde med landskabsarkitekt Julie Kierkegaard, der i selve udførelsesfasen har været i tæt dialog med Per Aarsleff samt Malmos Landskaber om den praktiske udførelse. På Dansk Betondag fortalte Julie Kierkegaard og projektleder Lars Munk Jensen fra Per Aarsleff om forløbet.
Danske Banks hovedsæde og de omkringliggende 5.500 kvadratmeter ligger i den østlige del af Postbyen og omkranses mod syd af Carsten Niebuhrsgade, mod nord af Villa Copenhagen, mod øst af Bernstorffsgade og mod vest af jernbanesporene, der fører mod Københavns Hovedbanegård. Netop inspirationen fra disse har været med til at udvikle udtrykket for den plint, der i form af en bilfri promenade går fra Tietgensbro ned til Tivoli Hotel.
Her ses opbygningen af en plantekumme støbt i 100 millimeter sorte betonvægge. Rent installationsmæssigt var de en udfordring. Kummerne har nemlig alle drypvandingsanlæg forbundet til separate systemer af hensyn til sol og skygge. Flere kummer har desuden egen kloak samt elinstallationer.
Foto: Aarsleff3.300 KVADRATMETER UDFØRT I BETON
I alt udgør landskabsprojektet 5.500 kvadratmeter, hvoraf de 3.300 kvadratmeter er udført i beton og med til at binde området sammen, primært Museumsaksen, som er en passage mellem de to bygninger, og Kulturaksen, som er en passage mellem den nordligste bygning og Villa Copenhagen. Her har inspirationen fået frit løb med henblik på at skabe et både visuelt spændende trappe- og rampemiljø, som forbinder Bernstorffsgade med de fem boligtårne, Post Towers og multibrugerhuset The Stamp, der er opført i Postbyens vestlige ende.
”Det har været et meget spændende projekt, især fordi jeg blev involveret allerede i 2013, hvor jeg begyndte at samarbejde med Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Det har desuden været med til at styrke processen, for den lokalplan for området, der er udarbejdet og godkendt af Københavns Kommune, krævede man nemlig, at der alene på Danske Banks område skulle plantes næsten 100 træer,” fortalte Julie Kierkegaard på konferencen.
Sådan ser plantekasserne ud indvendig. Alle er forskellige med forskellig geometri. Kummerne fyldes med flere forskellige typer af vækstmedier. Store dele af kummerne er skjult under overfladen. Af hensyn til jordkvaliteten drænes overskydende vand ud i celleglas. Skjult jordvolumen ventileres for at undgå råd.
Foto: Julie KierkegaardGODE VÆKSTBETINGELSER I UNIKT MILJØ
Desuden er der foretaget diverse anden beplantning, da der i projektet er lagt stor vægt på biodiversitet, og for et firma som Per Aarsleff kan man roligt sige, at det rent entreprenørmæssigt blev en stor opgave at skabe de bedst mulige vækstbetingelser midt i et betonmiljø, hvor såvel æstetik som funktionalitet og ikke mindst gode forhold for beplantningen i form af såvel træer som buske og planter skulle gå op i en højere enhed.
”Et af de overordnede ønsker fra arkitektens side har været, at området skal fremstå i lækker og mørk, kostet beton. Samtidig har der været et tilgængelighedskrav, idet alle - også gangbesværede og folk i kørestol - skal kunne benytte trapperne og ramperne. Endelig skulle vi sikre, at plantekummerne blev integreret i landskabsbetonen på bedst mulige måde,” uddybede Lars Munk Jensen på Dansk Betondag.
ALLE PLANTEKUMMER ER FORSKELLIGE
Projektet startede med en mock-up støbning, inden man for alvor gik i gang. Betonen til hele projektet er leveret af Unicon, og al landskabsbeton er sort beton.
Foto: AarsleffAt skabe gode vækstbetingelser over selve konstruktionen krævede omtanke og god planlægning. Med kommunens høje krav til plantevolumen samt det, at der har været tale om en kompleks geometri, har det således været en stor udfordring. Blandt andet fordi beplantning over konstruktion kræver drypvanding fra et automatisk vandingsanlæg. Plantekummerne er derfor i princippet udformet som store altankasser i beton, der delvist er underjordiske.
”Julie Kierkegaard har designet en række plantekummer, som alle er forskellige og hvor hver kumme har sin egen geometri. Det har været et krævende projekt, men det har også været et meget spændende projekt, hvor vi har været nødt til at give os selv den nødvendige tid til at være omhyggelige. Det har ligeledes været et projekt, hvor vi gennem et godt samarbejde er nået i mål med ambitionerne,” sluttede Lars Munk Jensen.
