14.02.24 Nyheder

HISTORISK DANSK BETONARKITEKTUR BLIVER NU BEVARET FOR EFTERTIDEN

Arkitekt Erik Christian Sørensens betonarkitektur i form af Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver bevaret for eftertiden. Alle rygter om eventuel nedrivning kan manes i jorden i forbindelse med opførelse af en ny og klimasikret museumsbygning, som samtidig betyder, at den eksisterende bygning bevares og konverteres til nye formål.

Således forestiller Lundgaard & Tranberg Arkitekter sig udtrykket i den eksisterende hal, når renoveringen er tilendebragt som sidste etape af projektet i 2030. Ud over klimasikring af bygningen med blandt andet brystning og nyt terrændæk, åbner man gavlene op med nye vinduespartier, der vil lukke mere lys ind til det fælles mødested for byen, som bygningen bliver.

Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

Selvom den med sit imposante udtryk ligger solidt i vandkanten øst for Roskilde Havn og ikke ligner en bygning, man sådan lige løber om hjørner med, har Vikingeskibsmuseet, der er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen i 1968, gennem de senere år ført en usikker tilværelse. Bygningens imposante betonarkitektur står i kontrast til de skrøbelige vikingeskibe med mere end 1.000 år på bagen, men faktisk har fremtidsudsigterne for bygningen været lige så skrøbelige.

Museet åbnede i 1969, og i en periode var Erik Christian Sørensens værk fredet. Lige ind til daværende kulturminister Mette Bock i 2018 affredede bygningen efter en ansøgning fra Vikingeskibsmuseet, der - meget forståeligt - mere tænkte i sikring af kulturarven end betonarkitektur. Som tiden gik, blev det nemlig mere og mere tydeligt, at noget måtte ske, idet klimaændringerne udgør en bestandig større trussel mod bygningens delikate indhold.

KONVERTERES TIL NYE FORMÅL

Placeringen i et aggressivt miljø kombineret med stadig hyppigere og mere voldsomme oversvømmelser har tæret på betonkonstruktionen, ligesom vandet gentagne gange har været en fysisk trussel mod museet. Så sent som ved stormen Pia i december 2023 var den gal igen, og siden affredningen, har man diskuteret frem og tilbage, hvad der skulle ske med bygningen. Blandt andet om den kunne redes eller om den skulle rives ned.

På den langside, der vender væk fra vandet vil der i umiddelbar forbindelse med den eksisterende museumsbygning blive støbt et trappelignende arrangement i beton, som både museets gæster og i øvrigt alle andre, der kommer på det åbne område, vil kunne benytte til at sidde og slappe af på, mens området nydes.

Foto: Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

Hvorvidt man kunne forestille sig en situation, hvor bygningen rent faktisk ville blive revet ned til fordel for et nybyggeri, står hen i det uvisse, for resultatet af de mange overvejelser er blevet en salomonisk løsning. Frem mod 2030 skal hele området nemlig klimasikres. Det betyder blandt andet etablering af en ny museumsbygning højt hævet over vandenes hærgen samt klimasikring af den eksisterende museumsbygning, der altså bevares og konverteres til nye formål.

OMBYGNING OG RENOVERING

Den 11. januar blev det offentliggjort, at Lundgaard & Tranberg Arkitekter har vundet konkurrencen om at skabe et nyt, klimavenligt hjem til Vikingeskibene, hvilket skal ske i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, Christoffer Harlang Architects, Aaen Engineering, Niras Engineering og JAC Studios. Når den del af projektet er tilendebragt, og vikingeskibene er flyttet til deres nye hjem, går man i gang med en større ombygning og renovering af den eksisterende museumsbygning.

”Inden konkurrencen blev udskrevet, var der ingen, der vidste, hvad der skulle ske med bygningen, men det var vores klare holdning, at hvis ikke det lå i planerne, at den skulle bevares, ønskede vi ikke at deltage,” forklarer arkitekt og partner Malene Hjortsø Kyndesen fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Sammen med kollegaen Mikkel Kjærgård Christiansen er hun lykkelig for at få lov til at arbejde med projektet, der jo i virkeligheden både er et arkitektonisk og et kulturhistorisk projekt.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter har valgt, at den nye museumsbygning, som ses forrest, skal være i træ. Det er et materiale, som knytter sig til fortiden med vikingetidens huse og skibe og skaber forbindelse til nutidens bygninger på Museumsøen samt livet på havnen. Bygningen er imidlertid tegnet ud fra idéen om, at materialet skal bruges ærligt med synlige konstruktioner og med en lige så stor byggeteknisk klarhed som ses i den eksisterende vikingeskibshal i beton.

Foto: Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

ÆNDRINGER I KONSTRUKTIONEN

”Selvfølgelig har det været spændende at være med til at skabe den nye museumsbygning, men det har også været spændende at være med til at definere det nye liv, der venter den gamle museumsbygning og aflæse, hvad den kan anvendes til i fremtiden,” forklarer Mikkel Kjærgård Christiansen. Faktisk var det en del af arkitektkonkurrencen, at der skulle bydes ind med forslag til ikke alene klimasikring af den eksisterende betonbygning, men også den fremtidige anvendelse.

”Helt konkret laver vi en påstøbning på soklen, der medvirker til at bølgerne brydes tidligere og vi har ligeledes tilføjet en støbt brystning bag glasset. Derudover sikrer vi hallen nedefra ved at støbe et nyt terrændæk, der betyder, at bygningen ikke løfter sig af vandtrykket, forklarer Mikkel Kjærgård Christiansen videre. Ligeledes åbnes gavlene op med nye vinduespartier således, at bygningen bliver både mere lys og luftig.

VIL BEVARE BYGNINGENS UDTRYK

På Betonreparationsdagen, der blev afviklet i Kolding i starten af februar med Dansk Betonforening som arrangør, kunne man høre projektchef Kristoffer Kejser fra Vikingeskibsmuseet fortælle om fremtidsplanerne for den eksisterende vikingeskibshal. Han glæder sig over, at en betonbygning med høj kulturhistorisk værdi bevares, og han ser frem til at arbejde med den treenighed, som gammel beton, renoveret beton og ny beton vil udgøre.

På Betonreparationsdagen i Kolding viste projektchef Kristoffer Kejser, hvad der på sigt kommer til at ske med arkitekt Erik Christian Sørensens betonkonstruktion. Den skal gennemgås grundigt, blandt andet ud fra den betragtning, at datidens kunnen på materialeområdet givet trænger til en opstrammer, ligesom der konstruktionsmæssigt kommer til at ske en række ændringer, blandt andet i form af ny bundplade og terrændæk.

Foto: Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og KVANT-1

”Så vidt det er muligt, vil vi arbejde på at bevare bygningens oprindelige udtryk, men det er klart, at vi må tilgå opgaven med et åbent sind. Det er jo ikke utænkeligt, at der viser sig overraskelser, når først vi begynder at åbne konstruktionen op,” siger Kristoffer Kejser. Han forklarer videre, at Erik Christian Sørensen gennem en årrække har været involveret i planerne for bygningens fremtid, ligesom man på et tidspunkt rent faktisk overvejede bygningens eksistensberettigelse.

EN NEDRIVNING BLEV OVERVEJET

”Selvom man i dag kan sige, det er en dristig placering lige i vandkanten, er der jo helt klart en idé i, at det nuværende museum er placeret, så det åbner sig ud mod landskabet, og det blev på et tidspunkt overvejet, om man skulle rive bygningen ned og opføre en ny samme sted og efter samme koncept. Men Nationalmuseet meddelte os på et tidspunkt, at de gamle vikingeskibe rent faktisk ikke længere kan tåle dagslys, og så faldt den plan til jorden,” forklarer Kristoffer Kejser.

I dag er det Vikingeskibsmuseet selv, der ejer skibene, og sammen med Roskilde Kommune har man derfor arbejdet for en helhedsløsning, som altså har resulteret i en ny museumsbygning i træ uden vinduer, som er placeret på områdets højeste punkt i kote 3.20 over daglig vande. Når vikingeskibene til sin tid er flyttet ind i deres nye hjem, går man så i gang med at konvertere den nuværende museumsbygning til nye formål.

Dette foto er taget under stormen Bodil i 2013 på et tidspunkt, hvor vandstanden var 1,5 meter over daglig vande. Da den toppede senere på natten, var den 2,06 meter over daglig vande. Nogle vil måske spørge sig selv, hvorfor man ikke tidligere har gennemført den klimasikring af bygningen, som gennemføres nu, men frem til 2018 var bygningen fredet, og siden har man så arbejdet på den helhedsudvikling af området, der altså nu sættes i værk.

Foto: Werner Karrasch

SKAL UD OG SKAFFE FINANSIERING

En ny lokalplan for området vil betyde, at den bliver åben ikke blot for museets gæster, men for alle, hvorfor den vil kunne benyttes til en række nye formål og blive et nyt samlingssted for kommunens borgere. Blandt andet rykker den café, der i dag ligger på Museumsøen i havnen, ind i bygningen, ligesom man vil arbejde på at skabe større sammenhæng for hele området og ikke mindst en arkitektonisk helhed mellem nyt og gammelt.

”Vi har finansieringen af den nye museumsbygning på plads, blandt andet via støtte fra en række fonde samt Roskilde Kommune og en bevilling fra Folketinget, men på sigt skal vi også have skaffet støtte til bevarelse af Erik Christian Sørensens betonarkitektur, som bestemt rummer kulturhistoriske værdier og som jeg er meget glad for, det nu er lykkedes at bevare, så den fremadrettet fortsat kommer til at spille en rolle i sammenhæng med museets aktiviteter,” slutter Kristoffer Kejser.

Visualisering 1-3 Før og Efter

Som det ses på disse visualiseringer vil den eksisterende museumsbygning helt skifte udtryk, når man i 2030 er færdig med renovering og ombygning. Den vil blandt andet blive åbnet op med nye gavlpartier i glas samt nye ovenlysvinduer på taget. Bygningen vil fortsat ligge udsat i forhold til vejrliget, men en ny påstøbning på soklen, der medvirker til at bølgerne brydes tidligere samt en ny, støbt brystning bag glasset vil være med til at beskytte den. (Visualisering: Lundgaard & Tranberg Arkitekter)

Tidslinje for projektet

2023: Arkitektkonkurrence.
2024-2025: Lokalplan og projektering.
2025- 2027: Byggeriet af ny bygning til skibene og ankomsthal.
2028: Vikingeskibene flyttes til den nye bygning.
2028-2030: Transformation af Vikingeskibshallen og landskabsdesign.

Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold