Ambitionerne er høje, når det gælder om at reducere CO2-aftrykket i betonproduktionen, og når det gælder om at begrænse forbruget af jomfruelige råstoffer. Det er nemlig et faktum, at ressourcerne ikke varer evigt. Derfor er det cirkulære fokus mindst lige så vigtigt som CO2-aftrykket i den omstilling, betonbranchen er midt i.
Et nyt, 3-årigt MUDP-projekt, hvor der skal arbejdes med genanvendelse af fraktionerne mindre end 4 mm (sand og cement) i ny beton, er et godt bevis på dette. Med dagens knusemetoder og processer er det reelt kun stenfraktioner med korn større end 4 mm fra knust nedrivningsbeton, som genanvendes i ny beton. Størstedelen af de mindre partikler af sand og cement på 0-4 mm bliver downcyclet og anvendes f.eks. som fyldmateriale.
Set ud fra en cirkulær synsvinkel er projektets hovedformål at udvikle teknologier til højkvalitets upcycling af nedrivningsbeton i et lukket kredsløb med cirkulær produktion. Det vil sikre 100 pct. genanvendelse af råstofferne i beton - også den fine fraktion. Projektet er støttet af MUDP - Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet. Det er Norrecco, en af landets største behandlere af jord-, bygge- samt anlægsaffald, der er ansvarlig for projektets gennemførelse.
Udfordringen er dog, at selvom ambitionerne er høje, er der en række udfordringer, og derfor involverer projektet hele den procesmæssige værdikæde, som starter med selve nedknusningen. Hvis de fine fraktioner skal genanvendes optimalt, kræver det en mere nænsom nedknusningsmetode, der skal gøre det muligt at gå fra tanke til handling. Det arbejder man netop nu på hos udstyrsleverandøren FLSmidth.
”Vi er i gang med at teste en række muligheder. Jeg er dog sikker på, at vi kan løse opgaven gennem en modificering af eksisterende udstyr til nedknusning, men det er klart, at vi er stillet over for en række nye krav i og med, vi skal arbejde med en finere stenfraktion, hvilket kommer til udtryk i nødvendigheden af en segmentering, der er præcis og omhyggelig.”
Det siger Sine Bøgh Skaarup, der er Head of Green Innovation hos FLSmidth, idet hun føjer til, at man allerede har gennemført en række forsøg, både på sit eget udviklingscenter og i samarbejde med MIS Recycling, PELCON og Norrecco, der er partnere i MUDP-projektet. Hvornår FLSmidth kan fortælle mere om en mere færdig udstyrskonfiguration, tør Sine Bøgh Skaarup ikke løfte sløret for.
”Projektet handler om mere end blot nedknusning. Materialet, der skal genanvendes, kan nemlig returnere til værdikæden på flere niveauer,” siger Sine Bøgh Skaarup videre. Der er således ikke en facitliste for nedknusningen, og processen kan varieres alt efter form og formål for genanvendelsen. Dels arbejdes der med forbedret knusning for at få renere sten med mindre mørtel, dels med at få renere sand med lavere absorption samt med at få større mængde cementpasta til oparbejdning.
Ifølge Peter Laugesen fra PELCON, der er partner i projektet, vil dette kunne bidrage til at styrke fundamentet for genanvendelse af nedrivningsbeton. Til Magasinet Beton har han tidligere udtalt, at ”Hvis vi bliver i stand til at adskille og separere materialerne på en ordentlig måde, vil vi med det materialekendskab, vi har i dag, blive i stand til at skabe fundamentet for ny beton, der har en højere kvalitet end den beton, der rives ned.”
Overordnet set handler det om at kunne nedknuse mere præcist således, at resultatet bliver renere genbrugsmaterialer i hver fraktion. Stram styring er et af nøgleordene for de nye og optimerede processer, der kommer til at påvirke hele byggeriets værdikæde. Cirkulariteten handler desuden om, at de nedknuste materialer i løbet af processen skal transporteres mindst muligt. Derfor kigger FLSmidth ligeledes på muligheden for anvendelse af mobile nedknusningsanlæg.
Teknologi- og kvalitetschef Ib Bælum Jensen fra Unicon, der ligeledes er partner i projektet, er enig i betragtningen om vigtigheden af ægte cirkularitet. Han understreger, at det ikke kun handler om transport, men også om, at opnå en proces, hvor der er tale om 100 pct. genanvendelse af materialerne. I hans optik er det vigtigt at få optimeret knuseprocessen med henblik på at undgå overskudsprodukter.
”Hvis teknologien kommer til at fungere, vil vi få tre bunker, når beton nedknuses. En bunke med materiale større end 4 mm og to bunker med materiale mindre end 4 mm. Unicon vil nemlig have svært ved at håndtere materiale fra 0 til 0,25 mm, da det er så fint, at det vil give os store udfordringer, når det gælder håndtering i såvel siloer som blandeanlæg. De helt små nanopartikler vil suge vandet ud af betonen og gøre den svær at arbejde med,” forklarer Ib Bælum Jensen.
Til gengæld føjer han til, at det helt fine materiale vil kunne anvendes i Aalborg Portlands cementovn, hvor det vil kunne erstatte noget af det jomfruelige sand i cementproduktionen. Indtil videre venter man på, hvad FLSmidth kommer med af udmelding på udstyrssiden, men Ib Bælum Jensen er fortrøstningsfuld og siger, at han tror på projektet. Han forventer, at Unicon hen over sommeren 2024 skal i gang med de første testblandinger.
Fuldt indfaset vil de nye processer påvirke hele værdikæden. Ikke mindst nedbrydningsfirmaerne, der ikke længere blot skal bryde ned, men nu også skal levere kvalitetsmaterialer til betonbranchen. Det er Ib Bælum Jensen meget opmærksom på, og det samme er Jette Bjerre Hansen, der er udviklings- og bæredygtighedschef i Norrecco. Hun er ligeledes enig med Peter Laugesen fra PELCON i hans betragtninger om kvaliteten i genanvendelsesprocessen.
”Indtil nu har vi gennemført en række forsøg med forskellige knuseteknologier, som vi afventer resultaterne af, og i 2024 vil vores fokus være på de fine 0-4 mm fraktioner. Når vi kigger på fraktionerne 4-22 mm, er vi godt på vej til at have et standardprodukt, og det er vigtigt, at vi hurtigst muligt også får dette på 0-4 mm fraktionerne,” siger Jette Bjerre Hansen, der gerne vil have selve knusningskonceptet på plads så hurtigt som muligt.
Det vil være vigtigt for at få en vurdering af, om der gennem optimeret produktionsudstyr er mulighed for at opnå en renere opdeling i sten, sand og cementpasta. Samtidig understreger hun vigtigheden af, at der både skal være et miljømæssigt og et økonomisk incitament i projektet. En af aktiviteterne i projektets afsluttende fase er da også at få kortlagt, hvordan der kan skabes et øget momentum for genanvendelsestanken, som fortsat kun er i sin spæde opstart.