31.01.24 Nyheder

NEDRIVNINGSBRANCHEN ER KLAR TIL EN FREMTID MED FOKUS PÅ GENBRUG

Selv efter 50 eller 60 år kan der være lang levetid tilbage i betonelementer. Derfor er nedrivningsbranchen i fuld gang med at omstille sig fra en hverdag med destruktiv nedrivning til konstruktiv bevaring. Flere offentlige bygherrer - blandt andre Middelfart Kommune - har for alvor fået øjnene op for såvel de økonomiske som de miljømæssige fordele.

Som nedrivningsfirma er man hos Kingo udmærket klar over, at fremtiden ikke blot handler om at være destruktiv og rive ned, men i videst mulige omfang om at være konstruktiv i bevaring og finde ny anvendelse til byggematerialer som f.eks. betonelementer. Derfor deltager man i en række projekter, blandt andre DTU-projektet Structural Reuse samt Molio-konferencen Circular Build Forum 2024.

Foto: Kingo

Sammenhængskraften gennem hele værdikæden er et vigtigt element i forbindelse med genbrug af nedtagne betonelementer, for ud over håndtering af elementerne samt vurdering af, hvordan og i hvilke sammenhænge de kan genbruges, skal nedrivningsbranchen naturligvis lære at tilgå denne ressource på en ny måde. Det siger nemlig sig selv, at et betonelement til genbrug skal nedtages på en helt anden måde end et element til nedknusning.

I Gellerupparken i Aarhus nedtog Brabrand Boligforening i efteråret 51 vægelementer og huldæk fra en boligblok, der måtte lade livet til fordel for en udviklingsplan for området. Det skete som en del af (P)RECAST-projektet, og tanken er, at de senere skal testes af og få nyt liv som en integreret del af et nybyggeri. Selv om nedrivningsfirmaet Kingo ikke selv er deltager i selve (P)RECAST-projektet, fortæller virksomhedens ansvarlige for forretningsudvikling, Søren Malund Thomsen, at man allerede over en årrække har haft blikket rettet mod betonelementer til genbrug.

En helt naturlig udvikling i branchen

”Jeg er ikke i tvivl om potentialet, og som virksomhed er vi altid parat til at tage mod en udfordring, når nogen rækker ud efter en løsning. Genbrug giver kun mening, hvis vi er i stand til at pille elementerne ned på en ordentlig måde, men jeg er ikke i tvivl om, at byggebranchen både er vågen overfor og indstillet på at arbejde med denne ressource. I Danmark er vi jo rigtig gode til at bygge med præfabrikerede betonelementer. Nu skal vi så bare lære, hvordan nye elementer kan fungere sammen med elementer, der er 50 eller 60 år gamle,” siger Søren Malund Thomsen.

Projektet i Middelfart startede med nedrivning af Den Blå Hal, og takket være en ønskeliste fra Middelfart Kommune lykkedes det at høste en stor mængde genbrugsmaterialer. Samarbejdet har således i høj grad været baseret på meget specifik kommunikation mellem kommune og nedrivningsfirma.

Foto: Kingo

Sat lidt på spidsen, kan man sige, at nedrivningsbranchen har gennemgået et markant paradigmeskift, hvor fokus har ændret sig fra at være destruktiv i nedrivning til at være konstruktiv i bevaring, hvilket i sagens natur ligeledes har betydet en markant ændring i de daglige arbejdsprocesser. For Kingo har det været en helt naturlig udvikling og en del af den omstilling, vi ser i betonbranchen netop i disse år.

FRA GENANVENDELSE TIL DIREKTE GENBRUG

Ud over nedtagning af betonelementerne i Gellerupparken i forbindelse med (P)RECAST-projektet har Kingo leveret genbrugt beton til konkrete projekter, der allerede er ført ud i livet. Blandt andet til det nye genbrugscenter Stablen i Horsens, som er et projekt med et udvidet fokus på genbrug samt upcycling af materialer. Ligeledes har man haft et samarbejde med Middelfart Kommune, hvor elementer fra en nedrivning er blevet genbrugt til opførelse af to genbrugspladser.

”Vi fik til opgave at nedrive Den Blå Hal på Middelfart Havn. Projektet var fra starten beregnet til, at alle materialer skulle tages ned og sendes til genanvendelse, men opgaven ændrede fuldstændig karakter undervejs fra genanvendelse til direkte genbrug af de fleste materialer. Blandt andre 300 meter L-betonelementer, der blev genbrugt direkte på de nye genbrugspladser,” fortæller Søren Malund Thomsen.

I Middelfart Kommune har i alt 490 tons L-betonelementer været med til at spare 61 tons CO2. Desuden har kommunen både sparet penge og ressourcer ved at genbruge ikke kun betonelementer, men også en lang række andre byggematerialer i forbindelse med opførelsen af to genbrugspladser.

Foto: Kingo

KOMMUNEN UDARBEJDEDE EN ØNSKELISTE

Den væsentlige ændring i udnyttelsen af materialerne lykkedes, fordi projektchefen og den logistikansvarlige fra Kingo var i dialog med projektleder for Anvendt Cirkulær Økonomi, Jakob Baungaard fra Middelfart Kommune, og fandt ud af, at blandt andre betonelementerne fra hallen var perfekte som genbrugsmaterialer til kommunens pilotprojekt med at opføre to nye genbrugspladser.

”Vi var klar over, at Middelfart Kommune har stort fokus på cirkulær økonomi i de kommunale byggeprojekter. Derfor rakte vi ud til kommunen og præsenterede mulighederne for at genbruge materialer på baggrund af en ønskeliste, man tidligere havde udarbejdet og sendt til os. Når vi som nedrivningsfirma på forhånd ved, hvilke materialer, der efterspørges af hvem, lykkes vi nemlig ofte med at kunne levere betydeligt større mængder til direkte genbrug,” uddyber Søren Malund Thomsen.

BYGGEPROCESSEN BLEV VENDT 180 GRADER

Han understreger, at tid er en vigtig faktor i bestræbelserne på at øge mængden af direkte genbrug, både når det gælder om at have tid til at finde materialerne samt tid til at tage dem nænsomt ned. Opførelsen af de to nye genbrugspladser med genbrugsmaterialer var et pilotprojekt i Middelfart Kommune, som ikke tidligere havde gennemført et projekt med så høj en andel af genbrugsmaterialer. Det gav nogle udfordringer.

”Der er ganske enkelt ikke nogen vej uden om at tænke mere i genbrug af de eksisterende ressourcer. Jeg synes allerede, vi har lært meget, og jeg er glad for, at vi har nogle stærke partnere som senest her med Rambøll, Heidelberg Materials og DTU,” forklarer Søren Malund Thomsen, der er Head of Business Development i Kingo.

Foto: Kingo

”Blandt andet var vi nødt til at vende processen 180 grader og så at sige starte omvendt, idet de materialer, der var tilgængelige, definerede designet. Vi fik imidlertid de materialer, vi havde drømt om, fordi vi havde brugt tid på at udarbejde ønskelisten. Når nedrivningsfirmaet ved, at du vil købe materialerne af dem, er de klar til at udføre det ekstra arbejde, der ligger i at tage materialerne nænsomt ned,” forklarer projektleder Jakob Baungaard, Middelfart Kommune.

SAMARBEJDE MED DEN ØVRIGE BRANCHE

I samarbejde med Rambøll, Heidelberg Materials og DTU deltager Kingo desuden i et projekt, der ligger i kølvandet på det erhvervs-ph.d.-projekt, som Sara Sofie Vestergaard fra DTU Construct netop nu er i gang med. Grundlæggende handler det om at konstruere betonelementer i to dele, nemlig en stærk og robust rammesektion samt en fleksibel midtersektion støbt i en betonkvalitet med mindst mulig cementindhold og armering. Men måske man til denne ligeledes kan anvende en del af et nedtaget genbrugselement? Det må tiden vise.

 

Projektets formål

(P)RECAST-projektets formål er at udvikle det teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag for, at præfabrikerede betonelementer kan genbruges som bærende konstruktioner i nyt byggeri. I projektet deltager udover Teknologisk Institut Aarhus Universitet, GXN Innovation/3XN, Per Aarsleff, Søndergaard, G. Tscherning, Rambøll, Peikko Danmark, Hi-Con, AP Ejendomme, Brabrand Boligforening, Fonden Dansk Standard og Dansk Beton. Projektet er en del af Bæredygtig Beton Initiativet og er støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet).

Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold