02.05.23 Nyheder

HER ER GEOTERMISK TEKNOLOGI INTEGRERET DIREKTE I BETONEN

Energipæle er ikke nogen ny opfindelse. Teknologien har været kendt i årevis, og i udlandet er den meget anvendt. I Danmark har den ikke rigtig vundet indpas, men noget tyder på, at der nu er ved at ske et gennembrud.

BIGs nye hovedsæde i Nordhavn i København er funderet på 226 præfabrikerede betonenergipæle på hver 14 meter, der kommer til at dække 93 pct. af bygningens samlede varmebehov og hele dens kølebehov.

Foto: Centrum Pæle

I mange henseender bliver byggeriet af det nye hovedsæde for Bjarke Ingels Group (BIG) et signaturprojekt for Nordhavns-området i København. En helt unik anvendelse af beton i konstruktionsmæssig sammenhæng, som tidligere er omtalt i Magasinet Beton, definerer byggeriets visuelle udtryk, men bag facaden sker der også spændende ting. Eller man skulle måske snarere sige under jorden.

BIG har nemlig lanceret konceptet LEAP, der står for Landscape, Engineering, Architecture og Product. Ud over at være et kommercielt produkt, man tilbyder sine kunder, har man taget sin egen medicin og opfører det nye hovedsæde efter principper, hvor der er et tydeligt samspil mellem netop arkitektur, konstruktion og bæredygtighed. Det kommer blandt andet til udtryk i den måde, hvorpå bygningen skal såvel opvarmes som køles.

Varme og køling i betonpælene

Ifølge Design Lead Frederik Lyng fra BIG har det været et projekt, hvor man på en række punkter har ønsket at udfordre traditionerne såvel arkitektonisk som materialemæssigt. Han forklarer således, at der i de støbte fundamentpæle er integreret geotermisk teknologi, som skal være med til at levere varme samt køling til hus og medarbejdere. Det er en teknologi, der ikke er ret kendt i Danmark, men som givet også kommer til at indgå som en del af andre kommende BIG LEAP projekter.

Energipælene ligner helt almindelige betonpæle, hvis ikke det lige var for slangerne i midten af hver pæl.

Foto: Centrum Pæle

”Naturligvis har det været udfordrende at arbejde med et spændende design, men for os har det været mindst lige så vigtigt at have fokus på bæredygtigheden, som ikke blot kommer til udtryk gennem anvendelsen af FUTURECEM-cement, men også konstruktionsmæssigt. Blandt andet i form af en helt ny teknologi til opvarmning af det færdige hovedsæde”, siger Frederik Lyng. Det er et godt eksempel på, at beton har masser af udviklingsmuligheder i det moderne byggeri.

Kendt i udlandet men ikke i Danmark

Byggeriet hviler på ikke mindre end 226 såkaldte energipæle, som er leveret af Centrum Pæle i Vejle. I starten af marts måned modtog virksomheden Dansk Industris Initiativpris grundet sit fokus på bæredygtighed. Dels på grund af initiativet med energipælene, dels fordi virksomheden har taget CEM II-cement fra Aalborg Portland i brug, hvilket er med til at give en CO2-besparelse på 8 pct. i produktionen af den færdige pæl.

Ifølge salgsingeniør Jonas Henriksen fra Centrum Pæle er teknologien med energipæle slet ikke ny. Det er blot byggebranchen, der ikke har efterspurgt den – før nu.

Foto: Centrum Pæle

Energipælenes helt store fordel er imidlertid den rolle, de spiller, når først de er banket i jorden og står som en del af det færdige byggeri. I Danmark er anvendelsen af energipæle noget forholdsvis nyt, og BIG’s projekt i København er det hidtil største i landet. Det kan virke lidt underligt, for mange steder i udlandet er energipælene en velkendt teknologi, som er anvendt i vid udstrækning. På det punkt halter vi således markant efter i Danmark.

Banket ned i 14 meters dybde

”Det er mærkeligt, for i virkeligheden er tanken ganske nærliggende, nemlig at støbe slangerne til et jordvarmeanlæg ind i en fundamentpæl. I og med sådan en pæl typisk bankes ned i måske en 7 til 18 meters dybde, hvor der er en konstant temperatur på 8 grader, bliver effekten også bedre end et traditionelt jordvarmeanlæg, der måske kun ligger i en dybde på en meter eller to”, forklarer salgsingeniør Jonas Henriksen fra Centrum Pæle.

Pæleserierne er forbundet inden i armeringskurvene til den nederste af de to bundplader for bygningen, hvorefter man støbte bundpladerne ud.

Foto: Centrum Pæle

Han siger videre, at teknologien slet ikke er ny for virksomheden, men at der ganske enkelt ikke har været efterspørgsel på den slags pæle. Men det kan meget vel være ved at ændre sig nu, hvor der i endnu højere grad er kommet fokus på bæredygtighed i byggeriet. I det aktuelle projekt er de 226 energipæle banket ned i en dybde på 14 meter, og dette stykke arbejde er håndteret af LM Byg, der har været entreprenør på råhuset.

Et tæt projekteringssamarbejde

Centrum Pæle har dimensioneret og leveret energipælesystemet i samarbejde med energidesignvirksomheden Energy Machines, mens rørføring fra energipælene til samlingsmanifolden er udført af Tørring VVS. BIG har været bygherre samt rådgiver på projektet og har således fra begyndelsen været dybt involveret i udarbejdelsen af løsningen med at benytte energipæle.

Energi- og CO2-optimering har fra BIG's side været et gennemgående tema i projektet, og Centrum Pæle blev inviteret til at deltage i projekteringen af fundamentet meget tidligt i processen. Det var nødvendigt for at sikre, at bygningens varme- samt køleløsning blev korrekt designet omkring en jordvarmeløsning med tilhørende varmepumpe, samt hvorledes rørene fra energipælene til varmepumpen skulle forbindes for at opnå hydraulisk balance og mindst muligt varmetab.

Et puslespil af pæle og slanger

Bygningen er funderet på 226 præfabrikerede betonenergipæle på hver 14 meter, som via indstøbte jordvarmeslanger skal levere ca. 132 MWh/år varme og 60 MWh/år køling til bygningens ca. 4.700 kvm. opvarmede areal. Det svarer til 93 pct. af bygningens samlede varmebehov og hele dens kølebehov. Resten af varmen vil komme fra fjernvarme, som vil blive benyttet, når systemet spidsbelastes i kolde perioder.

Man fandt i fællesskab frem til, at den bedste løsning var at serieforbinde 8-10 energipæle af hensyn til at nedbringe pladsbehovet til teknikrummet. På den måde nåede man frem til 21 serier. En væsentlig reduktion i forhold til de 452 frem- og tilbageløb, man ellers skulle have lavet plads til, hvis de 226 energipæle skulle forbindes til manifolden individuelt.

I samspil med BIG dimensionerede Centrum Pæle, Energy Machines og Tørring VVS en løsning i forhold til det at føre slangerne fra energipælene til manifolden. Konklusionen var her at forbinde serierne inden i armeringskurvene til den nederste af de to bundplader for bygningen, hvorefter man støbte bundpladerne ud.

Relateret indhold