Her ses 3D-printeren i færd med at printe fælleshuset i Kirkebjerg Søpark. Ifølge Mikkel Brich, der er adm. direktør i 3DCP Group, udfører man i øjeblikket en række test i samarbejde med Teknologisk Institut med henblik på at få 3D-print omfattet af Bygningsreglementet.
Foto: Henrik Malmgreen3D-printede betonbygninger har vi kendt i en årrække, og nu er teknologien for alvor ved at få fodfæste i byggebranchen. Det er en del år siden, at COBOD, der udvikler og markedsfører 3D-printere, opførte en lille pavillon på Nordhavn i København, og siden gennemførte virksomheden 3DCP Group i 2022 et 37 kvm. stort testprojekt. Det vil i løbet af næste år blive efterfulgt af Europas største 3D-printede almennyttige byggeri i form af 36 studieboliger, der skal opføres i Holstebro.
I mellemtiden er AP Ejendomme, Teknologisk Institut, Henning Larsen, Rambøll, Dansk Beton, Unicon og Aalborg Portland med 3DCP Group som leverandør gået sammen om et projekt i Kanalbyen i Fredericia, og for nylig var der mulighed for at komme helt tæt på teknologien, da ejendoms- og investeringsselskabet AKF inviterede indenfor i boligområdet Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester, hvor man løftede sløret for Skandinaviens hidtil største 3D-printede bygning på 80 kvm.
MERE 3D-PRINT I FREMTIDEN
Bygningen kommer til at rumme gæsteværelser, træningslokale samt fællesvaskeri for beboerne i Kirkebjerg Søpark og bliver den første 3D-printede betonbygning i Danmark, der reelt tages i brug. Ifølge Ino Dimsits, som er adm. direktør i AKF, er projektet blot starten på en strategi i virksomheden, hvor man nøje vil følge den teknologiske udvikling og med stor sandsynlighed benytte 3D-print i andre sammenhænge også.
Printeren fra COBOD printer 25 cm. i sekundet. Det er primært af sikkerhedshensyn, for reelt kan den printe op til 50 cm. i sekundet. Betonen, som vi kender den i dag, kan dog ikke håndtere højere hastigheder.
Foto: Henrik Malmgreen”Det ligger os meget på sinde at optimere materialeforbruget og dermed reducere CO2-aftrykket i vores byggerier”, sagde Ino Dimsits. Han understregede samtidig, at selvom man også afsøger mulighederne i andre materialeformer, er beton et fantastisk materiale, vi ikke kan undvære og som derfor kommer til at spille en central rolle fremover. Derfor handler det om at gøre en indsats for at reducere CO2-aftrykket mest muligt, forklarede han.
GODT FOR CO2-AFTRYKKET
Han mener ikke, det er urealistisk at mindske det markant, både når det gælder materialeforbrug, og når det gælder betonrecept. Ifølge adm. direktør i 3DCP Group, Mikkel Brich, er man godt på vej. Da man startede med 3D-print, anvendte man en Ready Mix Mortar med et relativt højt cementindhold, men er nu nede på under 10 pct. i nogle projekter. Ligeledes har anvendelsen af Aalborg Portlands FUTURECEM cement i kombination med flyveaske reduceret aftrykket.
Selvom bæredygtighed er et vigtigt element, når talen falder på 3D-print af betonbygninger, er der imidlertid en grænse for, hvor meget CO2-aftrykket kan reduceres. Når det 150 kvm. store projekt i Kanalbyen i Fredericia til sin tid går i gang, er ambitionen at komme ned på et CO2-aftryk på mindre end 5 kg CO2/m2/år for en 50-årig periode, men cementindholdet i betonen kan give nogle tekniske udfordringer.
Her viser en visualisering, hvorledes den færdige bygning i Brøndbyvester kommer til at tage sig ud. Ifølge adm. direktør i 3DCP Group, Mikkel Brich, giver 3D-print gode muligheder for arkitektonisk nytænkning.
Foto: Visualisering 3DCP GroupJUSTERING AF BYGGEREGLEMENTET
”Betonlaget, der netop er printet, skal hurtigt kunne bære det næste lag. I øjeblikket anvender vi en accelerator, der reagerer med cementen. Det betyder, at jo mindre cement, betonen indeholder, jo mindre har acceleratoren at reagere med, så det er en balancegang at finde frem til den optimale recept,” forklarer Mikkel Brich. Han påpeger samtidig den udfordring, at innovation er fremadskuende, hvilket man ikke kan sige om regler og lovgivning.
”Det vil sige, at vi bygger efter et bygningsreglement, der ikke er gearet til en teknologi som 3D-print af betonbygninger. Betonen er ikke godkendt som lastbærende, selvom den faktisk er det, og derfor er vi nødt til at bruge ekstra ressourcer på at lave en bærende søjlekonstruktion i stål. Vi arbejder intenst på, at bygningsreglementet ændres, og lige så snart det forhåbentlig bliver tilfældet, vil vi kunne arbejde endnu hurtigere samt reducere ressourceforbruget yderligere,” føjer Mikkel Brich til.
KREATIVE ARMERINGSLØSNINGER
Ifølge Henrik Lund Nielsen, der er stifter af og adm. direktør i COBOD, handler det om at tænke kreativt, når det gælder fremtidige armeringsløsninger i 3D-printede betonbygninger, for helt at undgå armering er næppe muligt, og i den forbindelse er man i gang med at undersøge mulighederne i samarbejde med Rambøll. 3D-print handler nemlig ikke kun om bæredygtighed i form af et reduceret CO2-aftryk samt mindsket materialeforbrug.
Henrik Lund-Nielsen fra COBOD, adm. direktør i AKF, Ino Dimsits, samt adm. direktør i 3DCP Group, Mikkel Brich, er enige om fortræffelighederne i 3D-print som teknologi i form af mindsket CO2-aftryk, mindre spild og mindre materialeforbrug.
Foto: Henrik Malmgreen”Det handler også om effektivitet. Vi har solgt cirka 70 printere på verdensplan, og når man køber en af vores printere, køber man reelt et stykke kapitaludstyr, der skal udnyttes optimalt, og vi har således en kunde i Oman, der har opført tre bygninger på otte dage, inklusiv flytning af printer. Desuden ser jeg store muligheder i at udbygge printerne forstået på den måde, at vi sammen med selve printhovedet kan montere andre værktøjer,” forklarer Henrik Lund Nielsen.
FRA 3D-PRINTER TIL BYGGEROBOT
Det kan være værktøjer som f.eks. en sprøjtepistol, et malerværktøj eller et isoleringsværktøj således, at 3D-printeren bliver en ægte multifunktionel byggerobot. Han forklarer videre, at verdens største 3D-printede projekt i dag er en 3-etagers bygning i Indien på 1.256 kvm. opført af industrikonglomeratet Larsen & Toubro. Ifølge Henrik Lund Nielsen er der dog ingen grænser.
”Den printer, vi ser her i dag i Brøndbyvester, er en lille printer. Her printer vi op til 7,5 meter i højden, men den kan sagtens komme op i 10 meters højde. Vi har dog også lavet en printer, der kan håndtere 25 meter i højden og 30 meter i bredden, mens der reelt ikke er nogen begrænsninger i længden,” slutter Henrik Lund Nielsen.
