Nedrivningsentreprenør Lasse Hockerup fra LH Hockerup A/S (tv), bygherrerådgiver Christian F. Worm fra Artelia A/S, senior projektleder Marina Snowman fra bygherren HOFOR samt Frank Skovgaard Andresen fra IBF med eksempler på nogle af de belægningssten, der er udviklet og produceret til HOFORs nye bygning i Herlev.
Foto: Johnny AbrahamsenDer er næppe nogen, som kan være uenig i budskabet om, at ingen kan løse den grønne omstilling alene. Heller ikke i byggebranchen, hvor der er et markant øget fokus på, hvorledes beton efter nedrivning kan få nyt liv i form af direkte genbrug, hvor hele betonelementer indgår i en ny konstruktion, eller i form af genanvendelse, hvor betonen nedknuses og indgår som tilslag i ny beton.
I forhold til brug af nye betonelementer eller frisk beton, der transporteres direkte fra fabrikken til byggepladsen, rummer genbrugstanken imidlertid en række udfordringer. Udfordringer som eksempelvis handler om materialehåndtering i forbindelse med korrekt nedtagning og håndtering af betonelementerne eller dokumentation i forbindelse med kvaliteten af den nedknuste beton.
STORE KRAV TIL PROCES OG SAMARBEJDE
Det stiller krav til viden og dokumentation på tværs af værdikæden, og det stiller derfor også krav til nye former for samarbejde. Det oplevede Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, i forbindelse med opførelse af en ny bygning til vandforsyningens driftspersonale på Smedeholm i Herlev, hvor de eksisterende bygninger, belægninger og installationer skulle nedrives.
Partnerskabet har initieret, at IBF har turdet gå skridtet videre fra at anvende frasorterede produkter og eget spild fra egen produktion til nu at benytte beton fra andres bygninger. Den belægningssten, som IBF har udviklet til HOFOR, indeholder nedknust beton fra det gamle driftscenter i Herlev.
Foto: Johnny Abrahamsen”Vi ønskede, at nedrevne materialer fra den eksisterende bygning i størst muligt omfang skulle genbruges - især betonelementerne, der udgjorde den største volumen af byggematerialerne. De skulle efter planen derfor demonteres og bortkøres til upcycling eller nedknuses til tilslag i ny beton,” siger seniorprojektleder Marina Snowman fra HOFOR. Direkte genbrug af elementerne skulle dog vise sig ikke at være mulig. Derom senere.
FRA BETONELEMENT TIL BELÆGNINGSSTEN
Som bygherre påtager HOFOR sig gerne rollen som frontløber for udviklingen af en byggebranche, der udvikler sig på området, men som nævnt er det en proces, der kræver samarbejde på tværs og i større omfang end hidtil. Udbuddet blev i 2022 vundet af nedrivningsentreprenøren LH Hockerup, der er vant til at arbejde med genbrug og upcycling af affald fra byggerier. Grundet de høje krav afsøgte man omhyggeligt markedet for afsætning og bearbejdning af den knuste beton.
”Som bygherre ønskede HOFOR, at betonen fra den gamle bygning indgik som en ressource i det nye byggeri og ikke blot mistede sin værdi ved anvendelse som grusmateriale til opfyld under den nye bygning. Så efter kontakt til flere aktører valgte vi at indgå i en dialog med IBF i Hedehusene, som har erfaring med anvendelse af nedknust beton i produktion af belægningssten,” fortæller entreprenør Lasse Hockerup.
Frank Skovgaard Andresen fra IBF viser her sammen med en kollega bygherre og bygherrerådgiver samt nedriver, hvordan belægningsstenene produceres på fabriksanlægget i Hedehusene.
Foto: Johnny AbrahamsenNU SKAL BYGHERRERNE OGSÅ TAGE ANSVAR
Salgskonsulent Frank Skovgaard Andresen fra IBF forklarer, at man gik ind i projektet med henblik på at reducere brugen af jomfruelige råstoffer. Han mener, at hele byggebranchen har en forpligtelse til at bidrage med viden og løsninger, der kan mindske presset på råstofindvindingen. Han understreger dog, at man som betonproducent skal være opmærksom, når der anvendes tilslag fra eksterne donorbyggerier.
”Det stiller nye krav til sporbarhed, test samt dokumentation i produktionen og er et godt eksempel på en af udfordringerne i den grønne omstilling. Vi kan som producent ikke alene påtage os et ansvar for levetid og kvalitet på produkter med et stadig højere genbrugstilslag. Med analyser og laboratorietests kan vi komme et godt stykke vej, men bygherrerne må også på banen og påtage sig et ansvar,” understreger Frank Skovgaard Andresen.
ELEMENTERNE DUEDE KUN TIL NEDKNUSNING
Netop fordeling af ansvar er en af de store udfordringer i forbindelse med genbrug af beton. Det understreger Christian F. Worm fra Artelia, der er bygherrerådgiver på HOFOR-projektet. Han fortæller, at i forbindelse med nedrivningen af den gamle bygning på Smedeholmen tog man kontakt til arkitektfirmaet Lendager Group, der har specialiseret sig i upcycling af nedrevne byggematerialer.
Ingen kan løse den store omstilling alene. Derfor er partnerskaber med øget indbyrdes tillid og øget transparens vejen frem, lyder det fra nedrivningsentreprenøren LH Hockerup, betonproducenten IBF, bygherren HOFOR samt bygherrerådgiver Artelia.
Foto: Johnny Abrahamsen”HOFOR havde overvejet, om det ville være muligt at genbruge betonelementerne direkte enten her eller andre steder, men det viste sig ikke at være muligt. Der var tale om forspændte elementer, som begyndte at vride sig, lige så snart der blev skåret i dem, hvilket betyder, at der ikke er nogen, som vil tage ansvaret for at anvende dem,” forklarer Christian F. Worm.
KNUST BETON KAN BRUGES TIL LYDDÆMPNING
Han roser dog HOFOR for at have fokus på den grønne omstilling og håber, at der i fremtiden kan komme mere gang i anvendelsen af genbrugsbeton. Et kuriosum i forbindelse med opførelsen af den nye bygning på Smedeholmen er i øvrigt, at den hovedsageligt skal opføres i træ. Når der bygges i træ, gælder nogle særlige akustiske regler, så nu er en større stak nedknust beton fra den tidligere bygning opmagasineret. Den får sandsynligvis nyt liv som lyddæmpende funktion i etageadskillelserne.
EN GOD LÆRINGSPROCES
Samarbejde: En god løsning ved innovative byggeprojekter kan være at indgå i et strategisk partnerskab, hvor nedriveren, entreprenøren og produktproducenten inddrages i dialogen med bygherre og bygherrerådgiver så tidligt i projektet som muligt.
Ressourcekortlægning: Er det vigtigste i en proces med optimering af nedrivningsaffald. Man skal derfor indregne tid til at undersøge, hvordan man kan genbruge materialerne og hvem, der kan bidrage med viden, erfaringer, ressourcer, teknologi og faciliteter.
Timing: Det er en god løsning at etablere nogle ressourcelagre eller materialebørser, så transport og CO2-aftryk reduceres.
Ansvar og tilgang: For HOFOR har det været afgørende for det positive udfald af projektet, at materialeproducenter, rådgivere og entreprenører er villige til at bidrage med at udfordre normer, standarder, byggetraditioner, metoder og recepter.
Dilemma: Afklar, hvor gevinsten ligger, når det ikke er økonomi, der er driveren. Er det opfyldelse af FNs verdensmål? Er det skabelsen af nyt byggeri med lavere CO2- aftryk eller af nye markeder og partnerskaber, som understøtter de cirkulære byggerier?
(Kilde: HOFOR)
