09.08.23 Nyheder

EN LÆRERIG PROCES FOR HELE BYGGEBRANCHENS VÆRDIKÆDE

Et pilotprojekt har givet de første erfaringer i, hvorledes man fremadrettet kan arbejde med genbrugte betonelementer i byggeindustrien. De første resultater er lovende, og branchens værdikæde er klar til at tage udfordringen op. Det dokumenterer en lille pavillon på Refshaleøen i København.

Forrest ses projektleder Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut, der leder (P)RECAST-projektet. Dernæst ses Kasper Sørensen, der er produktionsdirektør i nedrivningsfirmaet Søndergaard, Thomas Jensen, der er afdelingschef for betonafdelingen i Aarsleff, og bagest ses Bjørn-Tore Johannesen, som er Sustainability Engineer, samt Lasse Lind, som er partner og arkitekt i GXN.

Foto: Henrik Malmgreen

Under UIA World Congress of Architects, der blev afviklet i København i starten af juli, kunne man stifte nærmere bekendtskab med de foreløbige resultater af det (P)RECAST-projekt, som Teknologisk Institut netop nu driver. Det er et projekt, der skal være med til at belyse mulighederne for højere grad af genbrug af betonelementer, og (P)RECAST er da også en forkortelse af Reuse of Precast Concrete Elements.

Det primære formål er at sætte fokus på, hvorledes man kan løse de udfordringer, der er for genbrug gennem hele værdikæden, og projektet har rent fysisk manifesteret sig i form af en lille pavillon, som blandt andet rummer genbrugte betonelementer i kombination med genbrugt træ. Pavillonen er opført ved Copenhagen Contemporary på Refshaleøen og vil kunne ses frem til den 30. oktober, hvor den fungerer som showcase for mulighederne i genbrug.

Nyt liv til et gamle materialer

Rundt omkring i København har der under arkitektkongressen været opført en række pavilloner, som alle har haft det til fælles, at de på en eller anden måde relaterer sig til et af FN’s 17 verdensmål. Ideen med netop denne pavillon er at inspirere til, hvorledes man kan genbruge et af de byggematerialer, der siden 1950’erne har været dominerende på de danske byggepladser, nemlig betonelementet. De, der er anvendt her, stammer fra bygninger ved Damhusengens Skole i Vanløse, der er nedrevet for at give plads til en ny skole.

Pavillonen består af i alt fem rammer med betonelementer fra Damhusengens Skole i Vanløse, mens rammerne blandt andet er konstrueret af 200 år gamle træbjælker, der er nedtaget i en ejendom på Jagtvej i København. Projektet dokumenterer, at der er masser af ekstra levetid materialerne samt, at det er en rigtig dårlig idé sådan nærmest pr. automatik bare at nedknuse betonelementer.

Foto: 3XN/GXN, Zuhal Kocan

Træet, der danner rammen omkring de genbrugte betonelementer, kommer fra en ejendom på Jagtvej i København, og tilsammen viser materialerne, hvorledes gammel form kan transformeres til ny funktion. Godt nok i det små, men processen har med al tydelighed udfordret aktørerne i forhold til, hvorledes man skal agere i forhold til nedtagning, transport, opmagasinering samt ikke mindst genbrug og montage.

Vilje er vejen frem for genbrug

”For vores folk har det været en meget spændende opgave, der har tilført nedrivningsfaget noget helt nyt, som ikke bare er godt for miljøet, men også udfordrer kompetencen. I forhold til blot at knuse en bygning med diverse tungt materiel er det noget helt andet at skulle håndtere hele betonelementer, så de ikke går i stykker. Men det har folkene været helt knivskarpe på”, siger Kasper Sørensen, som er produktionsdirektør i nedrivningsfirmaet Søndergaard, der er partner i projektet.

Han siger videre, at det er et godt eksempel på, at ting kan lade sig gøre, hvis viljen er der, og det er hans indtryk, at byggebranchen på tværs af hele værdikæden er parat til at gribe genbrugstanken. Nu handler det så om også at få bygherrerne med på vognen, for potentialet i genbrug af betonelementer er stort. I Danmark genanvendes eller nyttiggøres mere end 90 pct. af betonen fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner, men det sker som oftest ved nedknusning.

Både nyt og gammel træ indgår i de rammer, der omkranser de nedtagne og genbrugte betonelementer. Genbrug handler jo ikke kun om ene og alene at anvende genbrugsmaterialer, men også om at lade dem indgå i nye sammenhænge.

Foto: 3XN/GXN, Zuhal Kocan

Dette har været en sund øvelse

Det knuste materiale kan derefter anvendes som tilslag i produktionen af ny beton, men med højere grad af genbrug af præfabrikerede betonelementer er der mulighed for at spare vigtige ressourcer. Genbrug i form af, at et betonelement nedtages og får nyt liv som bærende konstruktion i et nybyggeri, er en metode, der ikke er så anvendt, men Thomas Jensen, som er afdelingschef for betonafdelingen i Aarsleff, er helt enig i potentialet.

”At købe nye betonelementer er den nemme løsning. Genbrug indebærer en række udfordringer, men projektet her har været en sund øvelse, for selv om vi er vant til at håndtere byggematerialer i alle afskygninger, indebærer genbrug en række nye rutiner, som vi skal have styr på. De genbrugte elementer skal håndteres omhyggeligt hele vejen igennem processen. Men bare de er til at løfte, skal vi nok få dem sat op”, siger Thomas Jensen.

Designfasen bliver mere kompleks

Pavillonen er designet af innovationsvirksomheden GXN, der har specialiseret sig i at udvikle og implementere grønne, innovative løsninger inden for arkitektur og design. Bjørn-Tore Johannesen, som er Sustainability Engineer, og Lasse Lind, som er partner og arkitekt i GXN, har haft ansvaret for opgaven, og de er begge enige med Kasper Sørensen fra Søndergaard i, at det handler om at have viljen til at prøve noget nyt.

Betonelementerne fra Damhusengens Skole i Vanløse er blevet behandlet med største forsigtighed og varsomhed. En ting er at arbejde med nye betonelementer, en anden at arbejde med genbrugte betonelementer, hvor en række ukendte faktorer såsom forventninger til robusthed og styrke kommer i spil. Det har (P)RECAST-projektet gjort deltagerne en del klogere på.

Foto: 3XN/GXN, Zuhal Kocan)

”I princippet er der ikke noget, som er umuligt, men det er da klart, at når først vi får skaleret genbrug op til hele byggeprojekter, vil vi møde en række designmæssige udfordringer. Vi vil ikke bare kunne starte med det blanke, hvide papir og så vælge frit fra øverste hylde. Vi vil være nødt til at tage udgangspunkt i de materialer, der rent faktisk er til rådighed. Det bliver en mere bunden opgave”, siger Bjørn-Tore Johannesen.

Dokumentationen skal nu på plads

Lasse Lind føjer til, at det ikke nødvendigvis er en ulempe. Det vil f.eks. være udfordrende rent fagligt at skulle finde de smukke egenskaber i materialerne og bringe dem i anvendelse på en måde, så de både får en ny identitet og et nyt udtryk. Begge glæder sig i øvrigt over, at (P)RECAST-projektet rummer aktører fra hele byggebranchens værdikæde. Det er nemlig ikke kun håndterings- og designmæssige udfordringer, der skal løses.

Væsentligt er det også at kunne dokumentere materialernes styrke og holdbarhed, når genbrugte betonelementer indgår som en del af den bærende konstruktion i et nybyggeri. Teknologisk Institut er som nævnt projektleder, og her arbejder man blandt andet med udvikling af paradigmer, der sikrer, at elementerne kan leveres i den krævede kvalitet via nye metoder til omhyggelig nedtagning og dokumentation af de nødvendige egenskaber, herunder bæreevne og teknisk kvalitet.

Relateret indhold