UTRADITIONEL ANVENDELSE AF BETONTYPE PÅ BROBYGGERI

Ifølge Ulla Skytte, som er Senior Specialist hos COWI, der på bygherrens vegne monitorerer totalentreprenøren SBJV i forhold til de kontraktuelle forhold og dokumentation af byggeriet, udmærker den nye Storstrømsbro sig på betonsiden ved især én interessant ting, nemlig at der i en række af støbeprocesserne anvendes selv-kompakterende beton (SCC). Det er der nemlig ikke tradition for i dansk brobyggeri.

”Det er en betontype, der i vid udstrækning er blevet anvendt til byggeriet af metroen i København, men i forbindelse med brobyggeri er det altså noget nyt. I sidste ende er det entreprenøren, der har valgt også at benytte denne betontype”, forklarer Ulla Skytte. Hun føjer samtidig til, at det har givet nogle udfordringer, som man har måttet identificere og løse så at sige on-the-fly.

HAR MÅTTET ÆNDRE FLYDEMÅL

”Undervejs i projektet har vi således måttet arbejde på at opnå den optimale udstøbning, hvilket har været en løbende proces. I stedet for at arbejde med åbne forme, hvor man har god mulighed for at følge processen, har vi i flere sammenhænge måttet arbejde med topforme, hvor kontrolcheck kun kan ske gennem en række huller i formen. Det gør det blandt andet sværere at checke, om vi får al indesluttet luft ud af betonen”, forklarer Ulla Skytte.

Luften i betonen samler sig i toppen og skal fjernes helt med henblik på at sikre korrekt styrke. Samtidig har det faktum, at pille-skafterne er ottekantede, lige som de er tykkere i bunden for at blive smallere i toppen, givet udfordringer forstået på den måde, at luften i betonen har haft en tendens til at samle sig i formens hjørner. Det har blandt andet betydet, at man undervejs har måttet ændre betonens flydemål.

MASSE AF TEST ER GÅET FORUD

”Ligeledes har vi måttet være opmærksomme på at sikre, at betonen flyder sammen som en homogen masse uden, at sten og pasta skiller, lige som konsistensen skal være så tilpas, at betonen omslutter armeringen korrekt”, fortæller Ulla skytte videre. Ud over at man har måttet løse udfordringer undervejs, er der naturligvis også gået et stort arbejde forud for selve projektets igangsættelse.

De første test af betontyperne tog således sin begyndelse tilbage i 2018, og de sidste recepter blev først godkendt for et halvt års tid siden. Testarbejdet er blandt andet gået ud på at sikre betonen mod indtrængning af klorider, lige som man har testet for luftindhold og styrke samt ikke mindst bestandighed under varierende temperaturforhold, især frost/tø påvirkning. Det er blandt andet sket gennem støbning af en række testblokke.

MASSER AF BETONPRØVER TAGET

”Fra disse har vi taget boreprøver, som efterfølgende er blevet analyseret for at sikre, at entreprenøren lever op til kontraktlige krav, der er gældende. I alt arbejdes der med seks forskellige typer af beton, nemlig vibreret standardbeton, selv-kompakterende beton samt en beton, der anvendes til fuger mellem elementerne. Alle tre typer anvendes med såvel styrke C40 som C60”, uddyber Ulla Skytte.

Elementerne produceres i hallerne på Masnedø, hvor blandeværket og backup værket leverer beton til alle støbninger, både in-situ og til elementerne. I hallerne produceres fundamenter, bropille elementer og brodragere. I øvrigt kan nævnes, at Storstrømsbroen bliver bygget med en metode, der ikke er anvendt i Danmark før. De enkelte brodragere løftes på plads ude på vandet ved hjælp af et særligt hejseværk monteret på bropillerne.