23.08.22 Nyheder

BETON ER MED TIL AT SKABE NYE SIGNATURPROJEKTER I KØBENHAVN

Kronløbsøen og Papirøen vil for altid være med til at ændre havneprofilen i Københavns Havn. Det er to projekter, der både byder på arkitektonisk nytænkning samt konstruktionsmæssige udfordringer, hvor beton kommer til at spille en markant rolle.

Papirøen kommer til at give Københavns Havn en helt ny profil. Selve boligprojektet er tegnet af arkitektfirmaet Cobe med NCC som totalentreprenør, mens Vandkulturhuset til venstre er tegnet af arkitekt Kengo Kuma og har MT Højgaard som totalentreprenør. Her anvender man i øvrigt ganske som på Kronløbsøen OPTUM CS til optimering af betonkonstruktionerne.

Visualisering: DimensionDesign

En række nye og spændende byggeprojekter skyder netop i denne tid op rundt omkring i landet. To meget spændende projekter er Kronløbsøen og Papirøen i Københavns Havn, som man vel nok kan tillade sig at kalde for arkitektoniske signaturprojekter. Her kommer beton til at spille en central rolle, både i forhold til det visuelle udtryk og i forhold til selve projekternes konstruktion.

F.eks. rummer begge støbning af en massiv betonbundplade, der helt konkret kommer til at danne fundamentet på de to projekter, der - som navnene antyder - etableres som nye, kunstige øer i Københavns Havn. Således rummer Kronløbsøen en støbt bundplade på 10.000 kvm., mens Papirøen rummer en støbt bundplade på 12.400 kvm. I begge tilfælde er der tale om en af de mest komplicerede opgaver af den karakter nogensinde her i landet.

STØRSTE AF SIN SLAGS

På Kronløbsøen er det NCC, der er totalentreprenør, og da støbningen her blev afsluttet i efteråret, kaldte produktionsdirektør Claus Munk det for en milepæl i byggeriet. Det er ligeledes NCC, der er totalentreprenør på Papirøen, og her har seniorproduktionschef John Mihalech udtalt, at det er noget af det største støbearbejde, man indtil nu har udført i Danmark.

I forbindelse med projektet på Kronløbsøen er der ydermere tale om den finesse, at byggeriet tæller et stort underjordisk parkeringshus i 4 etager med et parkeringsareal på ca. 33.000 kvm. Sidste efterår afsluttede man dette ved at støbe et 10.000 kvm. stort transferdæk, der afslutter kælderen og nu udgør bunden for selve boligbyggeriet. Det er i øvrigt støbt med indbygget fald, således at regnvand løber væk fra øen.

FØRSTE GANG I SÅ STOR SKALA

Lige nu vokser begge byggerier hastigt, og en af fællesnævnerne er, at der er tale om byggeprojekter, som er så unikke, at de stiller endog ganske store krav til de betonmæssige beregningsmetoder. Derfor har NCC blandt andet i forbindelse med opgaven som totalentreprenør på Kronløbsøen valgt at indgå et tæt samarbejde med KI Rådgivende ingeniører, der har stået for selve projekteringen.

 

Stadig flere byggerier bliver certificeret. Således også Kronløbsøen, der guldcertificeres efter DGNB-standarden. I den sammenhæng er det naturligvis også relevant at kunne anvende værktøjer som f.eks. OPTUM CS, der kan være med til at mindske materialeforbruget og dermed reducere aftrykket på CO2 regnskabet, mener Kåre Flindt Jørgensen fra NCC.

Foto: NCC

Her har man anvendt softwareprogrammet OPTUM CS, der er beregnet til at optimere betonkonstruktioner, og for NCC’s vedkommende er det første gang, man har taget den slags software i brug i så stor skala. Hvis man spørger Kåre Flindt Jørgensen, der er teknisk chef i NCC’s interne projekteringsafdeling, NCC Engineering, har programmet imidlertid et stort potentiale og vil være et af fremtidens værktøjer for branchen.

KOMPLICEREDE ALTANBEREGNINGER

”Vi har haft to ingeniører udlånt til KI Rådgivende Ingeniører således, at de har haft mulighed for at lære programmet at kende og dermed trække den nødvendige viden ind i vores organisation. NCC følger løbende med i udviklingen af beregningsprogrammer til optimering af designprocesserne, og OPTUM CS har vist sit potentiale på projektet Kronløbsøen samt de store muligheder, der er for optimering, når man udnytter betonens plasticitet”, siger Kåre Flindt Jørgensen.

Han har tidligere været ansat i Rambøll, hvor man selv har udviklet et lignende værktøj til eget brug, så selv om brugen af et program som OPTUM CS er ganske ny i NCC, er han bekendt med konceptet, som altså gør beregningsopgaverne væsentlig nemmere end tidligere. Netop i forbindelse med projektet på Kronløbsøen har det gjort en række beregninger lettere, blandt andet fordi lejlighederne byder på nogle store altaner.

Altanerne på Kronløbsøen vejer mellem seks og tolv tons. Længde og bredde varierer ligeledes, og en enkelt del kan måle op til 16 meter. Der, hvor den samlede altanlængde nærmer sig 25 meter, består altanen af to dele. Det har krævet komplicerede beregninger, som er udført i OPTUM

Foto: NXT

SMÅPROBLEMER ER LØST UNDERVEJS

”De er støbt i beton og beklædt med mursten, hvilket gør dem ganske tunge. Derfor kræves der omhyggelige beregninger med henblik på at få dem integreret i konstruktionen på den rigtige måde, og det havde givet været en opgave, som ville have udfordret os, hvis vi ikke havde haft adgang til OPTUM CS”, forklarer Kåre Flindt Jørgensen. Han føjer dog til, at der har været lidt hurdler undervejs.

OPTUM CS er nemlig et relativt nyt program, men qua det tætte samarbejde med såvel KI Rådgivende Ingeniører som udvikleren Optum Computational Engineering har problemløsningen givet mulighed for at få rettet de sidste opstartsfejl, som må være forventelige i første version af et nyt program. Kåre Flindt Jørgensen understreger dog vigtigheden af at benytte optimale beregningsværktøjer i sit design, især når man tænker på potentialet med reduktion af ressourceforbruget

KAN SPARE PÅ CO2 REGNSKABET

”Når man med et optimeringsværktøj nemt kan tilpasse betonens styrke og bæreevne til de aktuelle forhold og ligeledes kan optimere samt automatisere designprocesserne, så det bliver muligt at optimere hvert enkelt betonelement i stedet for måske at overdimensionere for en sikkerheds skyld, giver det mulighed for at spare både på armeringen og på cementen, som er den helt store synder, når vi vejer og måler betonens samlede aftryk på CO2 regnskabet”, siger Kåre Flindt Jørgensen.

Dronefoto over Kronløbsbroen

Foto: Kim Gersvang

BETONFAKTA OM KRONLØBSØEN

Inden man begyndte at etablere p-kælderen, blev 355 borede pæle etableret. Pælenes diameter spænder fra ø700 til Ø1600mm. De holder selve p-kælderen og er blevet udsat for omfattende belastningforsøg. Bundpladen dækker 10.000 kvm., og den er 65 cm. tyk. Transferdækket, som er overgangen til selve boligbyggeriet, dækker ligeledes 10.000 kvm. Den del af dækket, hvorpå øens bygninger skal stå, er 90 cm. tykt, hvilket svarer til afstanden fra gulv til overkanten på en bordplade i et normalt køkken. Den del af dækket, som ikke skal bære ret meget, er 40 cm. tykt. Til dette dæk alene er der anvendt 6.000 kbm. beton. Dækket hviler på 124 søjler, som måler 50 cm. i bredden og op til 1.6 meter i dybden, hvor antallet gentages på hver af de fire etager, således at lasterne føres til bundplade/fundering. Byggeriet forventes afsluttet i 2023

Foto: NXT

BETONFAKTA OM PAPIRØEN

På Papirøen er 1.449 pæle af armeret beton rammet ned i undergrunden. Pælenes endelige placering er styret af et GPS-system med hjælp fra egne landmålere, der sikrer stor nøjagtighed indenfor de rammer, der gælder for hele projektet. Samtidig er monteret 694 opdriftsankre, der skal holde bygningerne på plads, når byggeriet står færdigt og skal modstå det store vandtryk fra undergrunden. Fundamentet for byggeriet udgøres samtidig af en 12.400 kvm. stor bundplade. Arbejdet bestod af 8 store støbninger, og hver støbning er udført over en arbejdsdag på cirka 12 timer i gennemsnit. Bundpladen skal bære hele byggeriet, og for at forstærke betonen er den forsynet med en 3-lags armering. Byggeriet forventes afsluttet i 2024.

Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold