09.02.21 Nyheder

LØBENDE STANDARDISERINGS-ARBEJDE PÅ BETONOMRÅDET

Udvalget for betonteknologi S­328 under Dansk Standard har deltagere fra alle interessenter i betonbranchen. Udvalget bestemmer de danske betonstandarder og giver input til arbejdet med de europæiske standarder.

“BETON BESTÅR JO AF 70 PROCENT GRUS, MEN EN HÅNDFULD GRUS ER ALTSÅ IKKE DET SAMME I DANMARK, SPANIEN ELLER SKOTLAND Christian Munch-Petersen

I vores moderne, globaliserede verden findes der standarder for snart sagt alt mellem himmel og jord:

Papirformater, dataformater, støj og stråling, styrke og holdbarhed for byggematerialer og byggevarer, ledelse, processer og meget mere.

Der er i øjeblikket omkring 27.000 gældende standarder i Danmark. Heraf er 98 procent internationale standarder, mens kun to procent er danske standarder.

4.000 standarder har med byggeri og anlæg at gøre.

- Det klassiske eksempel på en standard er ½ tomme-gevindet. Det gør, at uanset, hvor du går hen og køber en ny vandhane, fittings og vandrør, så vil komponenterne passe sammen, forklarer Christian Munch-Petersen, der er betonekspert i rådgiverfirmaet EMCON og formand for standardiseringsudvalget for betonteknologi S-328.

STANDARD HAR LOVVIRKNING

En standard kan for eksempel stille krav til et produkts ydeevne eller anvise metoder til prøvning af produktets holdbarhed. Standarder har stor betydning for den internationale handel, ikke mindst internt i det europæiske marked. Når et givent byggevareprodukt lever op til de europæiske standarder, kan det normalt frit sælges i alle EU-lande og man sparer de tids og omkostningskrævende foranstaltninger til en national kontrol. I Danmark varetages standardiseringsarbejdet af Dansk Standard.

DS/EN 206 er den europæiske standard for beton, men hvert land skal udarbejde et anneks, et tillæg, der specificerer, hvilke regler der gælder lokalt. Annekset hedder i Danmark DS/EN 206 DK NA. DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA skal anvendes som et samlet hele og udgør tilsammen regelgrundlaget for al den beton, der fremstilles på betonfabrikker og elementfabrikker i Danmark. Betonstandarderne er en del af bygningsreglementet og har derfor lovvirkning.

STANDARDISERINGSUDVALGET

Blandt deltagerne i standardiseringsudvalget S-328 er rådgiverfirmaer, producenter af delmaterialer, producenter af betonelementer og fabriksbeton, Teknologisk Institut, Dansk Beton under DI samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

- Det er meget tidskrævende at være medlem af udvalget, men til gengæld får man både stor indflydelse på, hvad der kommer til at stå i standarderne samt stor detailviden om standarderne, hvilket ikke mindst er vigtigt for deltagerne. Samtidigt er arbejdet i standardiseringsudvalget meget givende mht. personlige kontakter, og ofte ganske underholdende, hvis man er teknisk indstillet, fortæller Christian Munch-Petersen.

Udvalget arbejder med både de danske og europæiske standardiseringer inden for beton og delmaterialer, herunder cement, tilslag, reparations- produkter til beton, fibre, tilsætningsstoffer, blande- vand, flyveaske og mere.

LØBENDE ARBEJDE

Standardiseringsudvalgets arbejde handler i høj grad om at opdatere og ændre den eksisterende standard efterhånden som behovene opstår, som det for eksempel er tilfældet, når nye, miljøvenlige cementtyper skal indlemmes i standarden.

- Alle i udvalget kan med lige stor vægt melde ind, og så diskuterer vi indtil vi opnår en konsensus. I princippet kan man godt stemme om tingene, men det har jeg aldrig oplevet i de 40 år jeg har været med, siger Christian Munch-Petersen.

- Der er et politisk pres på os for, at vi skal tilnærme os de europæiske standarder, hvilket vi så også tilstræber. Der er mange, der gerne så, at de nationale tilføjelser med tiden forsvinder, så vi får ét stort europæisk regelsæt for alle byggematerialer, hvilket vil gøre det nemmere at sende byggevarer over grænserne. Det er imidlertid ikke så lige til, da nogle af tilføjelserne bunder i forskellige klimaforhold landene imellem, og i at der er forskel på de materialer man har adgang til. Beton består jo af 70 procent grus, men en håndfuld grus er altså ikke det samme i Danmark, Spanien og Skotland, siger Christian Munch-Petersen.

Noget af det man arbejder meget med i udvalget er, at forhindre, at man af hensyn til harmoniseringen mellem de europæiske lande tillader materialer af dårlig kvalitet. Det kan ikke risikeres, at for eksempel en sydeuropæisk producent leverer elementer til Danmark, hvor betonen ikke er frostbestandig, og det så viser sig efter nogle år, når elementerne begynder at frostsprænge.

HISTORISK BAGGRUND

Det er ingen hemmelighed, at det industrialiserede byggeri op gennem 1960'erne og 70'erne var af svingende kvalitet og ofte udført med dårlig beton. Ifølge Christian Munch-Petersen lavede man allerede omkring 1907 de første danske betonstandarder, mens arbejdet med europæiske standarder startede i 1980'erne i forbindelse med det indre marked.

- Da man lavede de store fejl i 60'erne og 70'erne havde man faktisk viden nok om beton, men kun nogle få mennesker besad den viden, og de formåede ikke at trænge igennem og få den skrevet ind i standarderne. Standarderne blev i høj grad lavet på industriens betingelser, og de troede på det tidspunkt fejlagtigt, at det var smart ikke at stille så skrappe krav til sig selv, forklarer Christian Munch-Petersen.

Det blev der rettet op på med "Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner" fra 1986, og siden slutningen af 1980'erne har der ikke været de store problemer med kvaliteten af betonkonstruktioner i Danmark.

En vigtig del af standarderne er kravene til test og prøvning. Det er vigtigt at ramme et passende niveau af nødvendig og tilstrækkelig prøvning. På billedet ses et prøvelegeme fra et stort anlægsarbejde, hvor der skulle udbores en del kerner til diverse prøvninger. Prøvning i dette omfang skal undgås i de almindelige standarder.

DEFINITION PÅ EN STANDARD

"Dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng."

Skrevet af:

Kim Sejr, Jan Pasternak og Thomas Møller

Relateret indhold