Da Københavns Hovedbanegård åbnede i 1911, kunne rejsende benytte to identiske og symmetrisk placerede adgangsveje mod Reventlowsgade. Den ene adgangsvej er på et tidspunkt blev sløjfet (muret til), og måske nok gået lidt i glemslen.
I forbindelse med en større igangværende modernisering af Københavns Hovedbanegård, har man ønsket at åbne op for den oprindelige adgangsvej. Dog viste det sig imidlertid, at den gamle adgangsvej var i en ret sørgelig forfatning. Blandt andet stod den fine betontrappe ikke til at redde, og det blev derfor besluttet, at der skulle fremstilles en ny.
Københavns Hovedbanegård blev fredet i 1983. Når der gennemføres moderniseringer af fredede bygninger, foregår det under skærpede krav, så moderniseringerne understøtter bygningens fredningsværdier. I tilfældet med genopførelsen af trappen blev det besluttet, at den skulle opføres som en æstetisk nøjagtig kopi af den gamle trappe. Teknologisk Institut blev udvalgt til at forestå fremstillingen af den nye gamle trappe i tæt samarbejde med DSB, Gottlieb Paludan Architects, Artelia og Slots- og Kulturstyrelsen.
Teknologisk Institut foretog de første undersøgelser af den gamle trappe, for blandt andet at afdække hvilke materialer, som var anvendt til betonfremstillingen. På baggrund af disse undersøgelser blev der udviklet en ny betonrecept til fremstilling af kopien. Det viste sig, at der var anvendt en mørtel med knust, rødlig/mørk granit i fraktionerne 0-3 mm. Til den nye recept blev der som tilslag valgt en Østersøgrus, som indeholder nogle af de samme rødlige og mørke nuancer som den oprindelige trappe, i kombination med søsand fra Køge Bugt. For at ramme farven på den oprindelige trappe, blev der valgt en kombination af cementerne Aalborg White og FutureCEM. Betonsammensætningen og dæklag opfyldte kravene til moderat miljøpåvirkning.
I alt skulle der fremstilles 36 trinelementer og 2 ”kantbjælker” baseret på tegningsmateriale fra Artelia. Trappens i alt 18 trin bestod af 12 unikke trintyper. Ved at udnytte muligheden for at modificere flere af støbeformene undervejs, kunne opgaven løses ved brug 7 unikke, snedkerfremstillede støbeforme.
Et særligt krav til trappen var overfladerne. Det var vigtigt for arkitekterne, at trappens overflader ikke lignede en industriel nyproduktion, men derimod synede af at have udsat for slid. Det blev besluttet, at overfladerne skulle udsættes for en mild sandblæsning for at fjerne den yderste cementpasta og frilægge det fine tilslag. Derfor fremstår de færdige trappeelementer med homogent helhedsudtryk, men med en let varieret overflade hen over hvert enkelt trappetrin.
De støbte trappeelementer blev installeret i løbet af vinteren, så de kunne stå klar til åbningen i april 2024. Dermed kan rejsende til og fra Københavns Hovedbanegård i dag vælge to adgangsveje mod Reventlowsgade. Udover den nye trappe, er alle øvrige overflader også blevet renoveret, så det hele fremstår som en smuk helhed. Hvis du vil opleve trappen, skal du vælge den venstre (nordlige) indgang til Hovedbanegården, hvis du ankommer fra Reventlowsgade.
Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Claus Pade, cpa@teknologisk.dk.