Nye standarder og krav: Hvad skal betonelementproducenterne holde øje med de kommende år?

Nye harmoniserede standarder for betonelementer

I starten af 2024 blev der udsendt et ”standardisation request” fra EU-Kommissionen, som nu danner grundlaget for nye produktstandarder for betonelementer. Standardiseringsarbejdet er allerede i gang – og skal gerne være færdigt inden udgangen af 2025, der er deadline for citering af nye standarder under den nuværende, ”gamle” byggevareforordning (EU 305/2011). Herefter vil alle nye produktstandarder falde under den fremadrettede byggevareforordning (EU 2024/3110) med yderligere krav til både obligatorisk miljødata, mulige produktkrav, digitalt produktpas med videre.

Indfasningen betyder, at den såkaldte CPR Acquis periode for betonelementstandarderne nu er afsluttet med udgivelsen af Kommissionens standardiseringsanmodning for betonelementer i april 2025, og fokus er rettet mod implementering og videreudvikling i den opdaterede produktstandard – den såkaldte harmoniserede ydeevnestandard. Det forventes, at de nye standarder kan blive citeret i den europæiske lovgivning allerede i løbet af 2026 – med en overgangsperiode (co-existence) på et til to år, hvor både gamle og nye standarder vil være mulige at anvende til CE-mærkning af betonelementer.

Annonce

CE-mærkning: Mere end et mærkat

Når de nye harmoniserede standarder træder i kraft, betyder det, at CE-mærket – og den tilhørende ydeevnedeklaration eller DoP (Declaration of Performance) – skal rumme langt flere oplysninger end tidligere. Hvor producenter tidligere kunne udarbejde EPD’er (miljøvaredeklarationer) ved siden af CE-mærket, vil de nye regler kræve, at alle relevante miljø- og bæredygtighedsdata direkte skal indgå i CE-mærket.

Det har en række praktiske konsekvenser for produktdokumentationen: Hvis virksomheden ønsker at markedsføre bæredygtighed eller miljøprofil, skal disse oplysninger kunne spores i CE-mærket og underlægges verifikationsprocedurer ligesom de øvrige tekniske egenskaber. Parallel deklarering i en for eksempel EPD, der ikke afspejler tallene i CE-mærket, vil ikke længere være tilladt.

Nye AVCP-niveauer: Kontrol af egenskaber

AVCP (Assessment and Verification of Constancy of Performance) angiver, hvilket kontrolniveau (tredjepartskontrol med videre), der er nødvendigt for en given teknisk egenskab. For betonelementer vil væsentlige egenskaber typisk forblive under system 2+, hvor det handler om bærende elementer, mens bæredygtighedsrelaterede oplysninger sandsynligvis vil være under AVCP 3+ potentielt med mulighed for at deklarere nogle forudbestemte meget konservative værdier under AVCP 4 (uden test eller beregning).

Dette betyder i praksis, at virksomheder i stigende grad skal arbejde med flere parallelle testrapporter og segmentering på tværs af de forskellige deklarerede egenskaber: Én rapport for statiske egenskaber, én for bæredygtighed med videre. Disse skal kunne kombineres digitalt og udgives i den relevante DoP for hver enkelt produktvariant.

Jakob Thaysen Rørbech pointerer, at dette kan skabe udfordringer – især for mindre producenter, der skal investere i it-systemer og interne arbejdsgange for at kunne håndtere den øgede kompleksitet, men at et pragmatisk udgangspunkt kan være at starte med én samlet (konservativ) beregning og siden segmentere yderligere efter behov og markedsforventning.

Bæredygtighed: Frivilligt, men uundgåeligt for markedet

Indtil indfasningen af de nye standarder er afsluttet, vil klima/miljødata fortsat være frivillige for betonelementer, og kan indtil da fortsat deles i EPDer. Men i takt med at både branchen og markedet – særligt i Danmark – forventer klimadeklarationer og miljødata, vil kravene i praksis allerede være på plads fra omkring 2027-2028.

Det anbefales derfor, at producenter nøje overvejer, hvordan de vil organisere deres bæredygtighedsdokumentation – fra valg af cementtype til mængde af armering – og sikrer, at alle nødvendige data kan indgå i DoP og CE-mærket. Dermed imødekommer de både efterspørgslen fra bygherrer og myndigheder og lever op til den skærpede kontrol med miljøpåstande, som det fremtidige regelsæt indebærer.

Fra 27 til en samlet produktstandard

Sideløbende med de harmoniserede standarder arbejdes der også på en frivillig europæisk standard (prEN 18262, Pre-Fast Concrete Products Specification). Den skal primært adressere emner, som ikke kommer med i CE-mærkningen, eksempelvis tolerancer og anden produktspecifik teknisk information. Denne vil være uden lovkraft, men kan blive et vigtigt værktøj for både producenter og kunder som fælles referenceramme for kvalitet og præcision.

Få adgang til de europæiske standardiseringsprocesser

Jakob Thaysen Rørbech anbefaler, at Betonelement-Foreningens medlemmer via deres deltagelse i dansk standardisering (for eksempel S-udvalg) sikrer tæt adgang til de relevante tekniske komitéer (TC 229 med flere) i det europæiske standardiseringsarbejde. På den måde kan man både følge processen tæt og få indblik i, hvordan de enkelte standarder udformes og hvilke krav, der især bliver fokus på.

De kommende år bliver en overgangsperiode, hvor både nye og gamle regler skal balanceres – men hvor kravene til dokumentation, digitalt overblik og korrekt markedsføring af bæredygtighed vil blive skærpet betydeligt. Betonelementproducenterne opfordres til at følge standardiseringsarbejdet tæt, investere i relevante systemer og sørge for at bæredygtighed, CE-mærkning og relevante AVCP-niveauer håndteres i sammenhæng for at imødekomme såvel myndighedskrav som markedsforventninger.