For Jørn Utzon blev betonen i høj grad det materiale, der kunne forløse hans unikke visioner. Mens han gerne arbejdede med både in-situ støbt beton og elementer, foretrækker sønnen Kim Utzon betonelementerne i sine store byggerier
Utzons opera i Sydney er med sine tage i kurvede betonskaller en af verdens ikoniske byggerier.
Jørn Utzon har en helt særlig status på den danske arkitekt-stjernehimmel. Og mere end det – han nævnes i samme åndedrag som kæmper som Frank Lloyd Wright, Le Corbusier, Alvar Alto og Louis Kahn, der alle repræsenterer en mere nuanceret tilgang til moderne arkitektur end den blotte og bare rationelle funktionalisme.
Han var jo uddannet i Danmark i den hårde Kåre Klint'ske skole og af blandt andet Steen Eiler Rasmussen, hvor det handler om at bygge tingene systematisk og rationelt op. I 1940 var han i Stockholm, hvor han møder svenske og norske arkitekter, der havde en anden og mere fri og legende tilgang til arkitektur. De hev ham med ud i naturen og det påvirkede hans syn kraftigt. Han var meget rationel i sine byggerier, men havde også en poetisk og scenografisk måde at arbejde på – huset bliver en slags scene man sætter for folk, så de kan leve deres liv, forklarer Kim Utzon, Jørn Utzons yngste søn, der er født det år, hvor Jørn Utzon vinder konkurrencen om Sydney operaen.
I Jørn Utzons arkitektur bliver inspirationen fra naturen og nærheden til naturen centrale temaer i projekter, der er tilpasset til det enkelte sted og formål i meget højere grad end hos mange samtidige arkitekter. Han arbejder meget bevidst med de forskellige materialer, men betonen dyrkes særligt.
Hans store projekter, både Sydney, parlamentet i Kuwait og kirken i Bagsværd er alle meget stærke betonbyggerier. Han arbejdede med betonen, fordi den kunne klare de meget store spændvidder, som han ønskede. Samtidig er den egnet til ægte industriel serieproduktion. Både stålet og træet skal du skære til og tilpasse, men betonen blander du bare og hælder i en form, siger Kim Utzon.
Jørn Utzons far var skibsingeniøren Aage Utzon, der især var kendt som designer af de hurtige og elegante ”spidsgatter” både. I den slags design handler det i høj grad om at optimere konstruktion og design i forhold til de valgte materialer, og den lære og kærligheden til materialer tog Jørn Utzon med sig. Familien dyrkede udover sejlads også naturen gennem blandt andet jagt og fiskeri, så naturen har altid været tæt på som inspirationskilde. Jørn Utzons egne børn er ligeledes fulgt i hans spor – sønnerne Jan og Kim er arkitekter, mens søsteren Lin er kunsthåndværker og tekstildesigner.
– I min familie siger vi, at vi bygger huse. Vi tegner ikke huse, vi bygger. Min far byggede sit første hus, mens han gik på arkitektskolen. Han tegnede selvfølgelig, men han byggede især modeller og gerne fuldskala mockups. Jeg kan huske, at han tegnede planen for Sydney Operaen på den frosne sø i Hellebæk, så den kunne opleves i fuld skala. Det var en utrolig værdifuld læring, fortæller Kim Utzon.
Jørn Utzons mest kendte byggeri er operahuset i Sydney, som er en af de mest berømte byggerier i verden.
Operaen i Sydney er jo en slags arkitekturens svar på månelandingsprojektet. Man havde umiddelbart slet ikke teknologien til at bygge det, og det blev også mange gange dyrere end planlagt.
Ove Arup, der var ingeniør på projektet, sagde at der næppe var skabt mere innovation på et enkeltstående byggeprojekt nogensinde indenfor både statik, konstruktion og æstetik. Det er et projekt, der er startet med en helt ren tavle. Resultatet er fuldstændig ikonisk – det er blevet symbol på ikke alene et land, men på en hel verdensdel. Mange senere store byggerier står på ryggen af det her projekt, siger direktør i Dansk Arkitekturcenter Kent Martinussen.
Bygningen er karakteriseret ved sin serie af enorme overlappende tagskaller, der står på en stor base med vand på tre sider. Den oprindelige tanke var at støbe skallerne på stedet, men det viste sig at være urealistisk.
Fremfor at støbe en masse skæve former, finder min far ud af, hvordan man kan sammensætte skallerne som elementbyggeri ved hjælpe af en enkelt grundform. Det er 40 år forud for sin tid. Det tager otte år at raffinere den tankegang, så fra han er 40-48 lærer han kolossalt meget om betonbyggeri. Når han gjorde så meget ud af taget, var det fordi pladsen ligger lavt nede, så løsningen blev at arbejde med den 5. facade, så byggeriet
også kunne opleves oppefra, forklarer Kim Utzon.
Som bekendt forsurer samarbejdet mellem Utzon og australierne på grund af forsinkelser og fordyrelser af projektet, men i dag er alle vist enige om, at byggeriet har været en succes for landet, trods det sprængte budget.
Inde i Bagsværd Kirke er stemningen en helt anden – ovenlyset blødgøres af 17 meter lange pladsstøbte skaller i loftet, der takket være krumningen kun er 12 cm tykke.
I Bagsværd Kirke fra 1976 får Jørn Utzon imidlertid lov til at føre sine idéer helt ud i livet i et projekt, der måske er hans mest gennemførte. Projektet og udsmykningen er lavet i samarbejde med Jan og Lin Utzon.
Bagsværd Kirke er opført i en blanding af betonelementer og in-situ støbt beton. Udefra er bygningen ret lukket og kantet, nærmest industriel.
Den er opbygget med en søjle-/dragerkonstruktion i grå beton udfyldt med præfabrikerede lyse betonelementer. Men magien opstår, når man kommer ind i kirkerummet, hvor loftet rejser sig i bløde bølger op mod ovenlyset. Loftsskallerne er støbt på stedet med bræddeforskalling. Trods et spænd på 17 meter på tværs af kirkerummet er skallerne kun 12 cm tykke, fordi den enkelt krumme form giver dem styrke. Betonen går igen i gulvbelægningen, der er udført som fliser i to størrelser støbt i stålforme.
Et andet hovedværk i produktionen er Paustians møbelhus i Nordhavn fra 1987, hvor Kim Utzon fungerede som sagsarkitekt fra starten af projektet. Det tempellignede byggeri er blevet berømt ikke mindst på grund af de mange søjler, inspireret af en bøgeskov, der øverst oppe deler sig i konsoller. Indvendigt er huset grundlæggende ét stort rum med indskudte etager i form af balkoner hele vejen rundt, der trækker sig tilbage for hver etage opad. Den hvidmalede beton og ovenlyset får huset til på en gang at fremstå lyst og let og samtidig monumentalt – det er både et rationelt byggeri, men også meget scenografisk.
I det samarbejde var det tydeligt, hvor meget viden og kunnen han besidder. Oprindeligt var det tanken at huset skulle pladsstøbes, men det ville blive for dyrt. I stedet valgte vi at bruge TT elementer til dækkene og præfabrikerede bjælker og søjler i 50x50 cm som de styrende elementer så vi kunne holde budgettet, siger Kim Utzon.
Byggesystemet er senere blevet udnyttet af Kim Utzon til at opføre blandt andet endnu to byggerier på Nordhavn, Harbour House og Harbour House II, samt Dunkers Kulturhus i Sverige. Rosendals hovedkvarter i Hørsholm fra 2003 af Kim Utzon blev i 2014 udvidet med en tilbygning i samme byggesystem.
I Vejle Kunstmuseum har Kim Utzon i det højloftede foyerrum brugt de bærende V-formede betonrammer til at skabe et markant, rytmisk rum.
Jeg er nok lidt for rationel og for lidt kunster til den pladsstøbte beton. Jeg ville nok være mere interesseret i at prøve at arbejde med 3D printet beton, der udlægges af en computerstyret støberobot Kim Utzon
Udstillingsstedet Utzon Center i fødebyen Aalborg, der er tegnet af Jørn og Kim Utzon, skulle blive Jørn Utzons sidste projekt. Byggeriet er markant med sine hvide betonelementer med teglfelter imellem og med sine mange selvstændige større og mindre tagformer med forskellige typer indbygget ovenlys. Selve tagene er tilsyneladende inspireret af bølger eller sejl, og centret ligger da også helt ud til Limfjorden lige øst for Slotspladsen. Byggeriet består af flere sammenhængende, lave bygningskroppe omkring et centralt gårdrum og fungerer som udstillingssted for kunst, design og arkitektur.
Også for Kim Utzon har betonen været det centrale materiale, som han har dyrket gennem mange store byggerier som for eksempel Vejle Kunstmuseum, erhvervsbyggerier og en lang række hotelbyggerier i København for Arp Hansen Gruppen, blandt andet Tivoli Hotel og Copenhagen Island på Kalvebod Brygge. Vejle Kunstmuseum fra 2005 er markant ikke mindst på grund af den store foyer, der er defineret af sine V-formede rammer i hvid beton med ovenlys, der kontrasterer med hovedbygningens monolitiske grå teglfacader.
Kim Utzon arbejder med præfabrikerede betonelementer og normalt ikke med in-situ støbt beton.
– Jeg er nok lidt for rationel og for lidt kunster til den pladsstøbte beton. Jeg ville nok være mere interesseret i at prøve at arbejde med 3D printet beton, der udlægges af en computerstyret støberobot. Der er fordele og ulemper ved teknikken, blandt andet er det endnu ikke løst, hvordan man armerer, og så skal man finde ud af, hvordan man får det bedste frem i materialet med den teknologi, siger Kim Utzon. ■
